Johan Theorin: Ølandskvartetten

Hvis ikke du kender den svenske (krimi)forfatter Johan Theorin, så kan jeg kun anbefale at læse hans bøger...

Johan Therorin der om sig selv siger, at han mere er historiefortæller end kriminalforfatter og med skønne stemningsbilleder og naturbeskrivelser fra Øland, kan der være noget om snakken.

Theorins store kærlighed til Øland fornemmes og der anes da også en smule vedmodighed over, at de fastboende på Øland bliver færre og færre...

Hans sprog er helt karakteristisk, almindeligt og endog en anelse underspillet. Han forstår at beskrive almindelige menneskers mørke sider, uden at det kommer til at lyde som en psykologisk profil og for at det ikke skal være løgn så er spøgelser og sågar elverfolk også indblandet i handlingerne. Endda uden at det forekommer spor mærkeligt.

Den gamle skipper Gerluf, som godt kan lide at gruble og at tænke over tingene, er omdrejningspunktet i opklaringen af grumme mord i de vanvittigt spændende fire bind i Ølandskvartetten.

Bindene kan sagtens læses hver for sig, men jeg synes nu alligevel det giver en vis mening at de læses i den rækkefølge, som de er skrevet. 

1. Skumringstimen.

2. Natstorm.

3. Blodlag.

4. Gravgæst.

Selma Lagerløf : Kejseren af Portugalien

De fleste kender og elsker Selma Lagerløfs fortælling om Niels Holgersens forunderlige rejse.
Rigtig mange kender sikkert også Lagerløfs Jerusalem, filmatiseret i slutningen af 1990erne, instrueret af Bille August.
Nå, men det var slet ikke Jerusalem det skulle handle om, men Kejseren af Portugalien, som mange mener er Selma Lagerløfs største kunstneriske præstation.
Svenske Selma Lagerløf (1858 - 1940) skrev sine fortællinger og romaner for, at de kunne blive læst højt de lange og mørke vinter aftner.
Lagerløf er efter min mening en bragende god fortæller, der på fornemste vis formår at "slå en klo" i læseren og ikke mindst formår at fastholde læseren, der hele tiden må vide, hvad der sker på næste side i fortællingen.
Kejseren af Portugalien kan opfattes og læses på flere niveauer: På en måde er romanen en beretning fra de fattiges Sverige i 1860erne, men på en anden måde er romanen en historie om kærlighed - uudgrundelig og betingelsesløs kærlighed - en kærlighed så stærk, at den får fatale følger. Men den er vel nok mest begge dele.
Husmanden Jan Anderrson fra Skrolykke har giftet sig med Katrinna for at få foden under eget bord og absolut ikke for at få børn, men da Jan får sin nyfødte datter i armene, mærker han for første gang sig selv leve.
Han opkalder datteren efter selve solen: Klara Fina Gulleborg.
Far og datter forstår hinanden på en næsten telepatisk måde og far Jan forguder sin datter...
Da Klara Gulla bliver en ung pige rejser hun til Stockholm for at tjene penge, fordi faderen er kommet i økonomisk uføre. Det er selvfølgelig meningen at Klara Gulla skal komme hjem, når hun har tjent pengene til faderen ....men Klara Gulla kommer ikke hjem, og selvfølgelig har hun prostitueret sig for i det hele taget at kunne eksistere. Datteren har kun en enkelt gang ladet høre fra sig og faderen bliver langsomt mere og mere vanvittig af savnet.
Faderen tror til sidst at han er Kejseren af Portugalien, som venter på at Kejserinden skal komme hjem.
Klara Fina  kommer endelig hjem efter femten år, men da føler hun, at hun intet har til fælles med forældrene.
Faderen og moderen dør med kort tid efter datterens hjemkomst og først da Klara Gulla står ved sine forældres kister, indser hun, at alt hvad der er sket har været bundet op på kærligheden.
Og som præsten til slut siger i bogen: "Klara Gulla havde fået større kærlighed af sine forældre end nogen anden, og en sådan kærlighed måtte vendes til velsignelse. Og der stod Klara Fina Gulleborg fra Skrolykke, hun, der var opkaldt efter selve solen, ved sine forældres grav og strålede som en forklaret"
Jeg kan helt klart anbefale denne klassisker - den er absolut læseværdig - på trods af at den er skrevet i 1914...
Hav en rigtig dejlig 1 februar.

Bogliste 2015...

Jeg lister gerne ting op...
Indkøbslister, madplaner, to do lister og boglister med titler jeg har læst og en læseliste med titler som jeg gerne vil læse etc.

Min bogliste (titler som jeg har læst) for 2015 ser sådan ud:

Jo Nesbø: Sønnen.

Jo Nesbø: Politi.

Lars Kepler: Ildvidnet

Julia Lahme: Din guide til hands-on blogging.

Herbjørg Wassmo: Disse øjeblikke.

Helle Helle: Hvis det er.

Lene kaberbøl: Kadaverdoktoren.

Margereth Atwood: Tjenerindens fortælling.

Naja Maria Aidt: Sten papir saks.

Jussi Adler Olsen: Den grænseløse.

Sarah Blædel: Kvinden de meldte savnet.

Simone de Beavoir: En skånsom død.

Jo Nesbø: Headhunteren.

Wilbur Smidt: Ørkenguden.

Lars Kepler: Stalker.

Camilla Laeckberg: Løvetæmmeren.

Joakim Zander: Svømmeren.

Vibeke Marx: Sortehusene.

Tove Janson: Sommerbogen.

Harper Lee: Dræb ikke en sangfugl

Svend Birkmand: Stå fast.

Mikael Katz Krefeldt: Savnet.

Erling Jepsen: Hjertets dannelse.

David Lagercrantz: Det der ikke slår os i hjel.

Pierre Lemaitre: Alex.

Jo Nesbø: Blod på sneen.

Bjarne Bach Nielsen: Astrup en HimmerLandsby.

Erlend Loe Doppler.

Lars Kjædegård: Montebello

Morten Bracker: Dødedansen.

Bjarne Reuter: Lola.

Sarah Blædel: Dødesporet.

Erlend Loe: Kvinden flytter ind.

Jakob Melander: Serafine.

Lars Bedsted Gommesen: Fremmed skib anløbet.

Tak fordi du kiggede indenom her.
Herfra ønskes du en fantastisk tirsdag!

David Lagercrantz: Det der ikke slår os ihjel - Som at give Kaptajn Haddock antabus eller Anders And underbukser...

Antabus til Herges´ alkoholiserede kaptajn med det farverige ordforråd eller underbukser til Anders And er nogle af Politikens Bo Tao Michaelis ord i anmeldelsen af den længe ventede Millennium roman "Det der ikke slår os ihjel"
Jeg købte og læste den få dage efter den udkom, for som så mange andre havde jeg glædet mig rigtig meget til denne bog. Om den levede op til mine forventninger? Både ja og nej og ved ikke...
Lagerkrantz skriver godt, ingen tvivl om det - men magien i bogen glimrer ved sit fravær og romanen er alt for længe om at komme til sagen - og med sagen mener jeg Lisbeth Salander - som vi først møder langt, alt for langt, inde i romanen.
Stieg Larssons samfundskritiske holdning er lokomotivet der får Lisbeth Salander til at fremstå som en magisk heltefigur, måske endda en moderne superhelt af en slags. Desværre gør Lagerkrantz, Lisbeth Salander til en helt anden karakter end den Salander vi kender. Og det er lige netop i den forbindelse Michaelis bringer antabussen og underbukserne på banen...
Vi forventer ikke, at Lisbeth tænker filosofiske tanker om livet, vi forventer ikke at Lisbeth udviser overdrevent empati, vi forventer at se den Lisbeth der drevet af de frygtelige uretfærdigheder hun hele livet er blevet udsat for, "ordne"  uretfærdigheder på sin helt egen specielle facon...
Nietches kendte citat:  "Den modstand der ikke slår os i hjel, gør os stærke" har inspireret til romanens titel, men det falder ligesom lidt til jorden, i konteksten - synes jeg!
For mange år siden var det kommisær Beck og Gunvall Larsson i Sjøwal og Wahløs romaner der udgjorde mine favoritter blandt svensk samfundskritisk krimi.
Siden hen blev det Stieg Larssons Millennium trilogi der fik status som favorit i den helt specielle kombination af samfundskritik og krimi som svenskerne, om nogen, behersker.
Desværre mangler Lagerkrantz den samfundskritiske drivkraft... og en stjernemarkering på min læseliste for 2015 får romanen altså ikke.

Erling Jepsen: Hjertets dannelse.

Alt i mens flygtningedebatten, i mere eller mindre skarp retorik, pågår i alle dele af samfundet, har Erling Jepsen med sin spidse pen skrevet en roman der sætter fokus på, hvordan tingene kan udvikle sig, hvis vi lader vores frygt for det fremmede og ukendte styre vores samfund...
Romanen er satirisk og sine steder rigtig, rigtig humoristisk anlagt.
Udkanten, som i denne roman er den fiktive by Bramstrup beliggende få kilometer fra den den tyske grænse, får også en tur i det Jepsenske maskineri. Jepsen tegner et klart billede af udkantsområderne, som på den ene side fremstår med stort fællesskab, autentisk ro og hvilende i sig selv, mens det på den anden side er gennemsyret af snævertsyn og en indspisthed der næsten er umulig, at komme ud over.
 I romanen møder vi den lidt naive Peder Post der oprindeligt kommer fra det midtjyske og som sådan, aldrig rigtigt er blevet accepteret af hverken hans kone eller det lokale samfund.
Peder Post er dog den inddirekte årsag til at en lokal hemmelighed af kriminel art kommer for en dag...
H.C Andersen blandes ind i for tællingen og fortiden og nutiden kobles, da den specialestuderende Christian  kommer til Bramstrup for at undersøge H C Andersens dannelsesrejse i 1800-tallet.
Der er måske nok smurt lige lovlig tykt på i forhold til romanens karakterer, men på den anden side så kan overdrivelse jo nogen gange fremme forståelsen...en roman der sætter flugt på flere planer på dagsordenen og som samtidig rummer masser af absurd satire.f
En absolut læseværdig roman, som jeg kun kan anbefale.

Vibeke Marx: Sortehusene...

Gaven for juli i  Den omvendte julekalender var denne dejlige lille bog.
Vibeke Marx: Sortehusene, en bog om forholdet mellem generationerne, om fortielser, hemmeligheder og om viljen til at forandre egne liv...
Bogen en besk og til tider ganske barsk, men på samme tid en blid fortælling om forholdet mellem fortælleren Kirsten og hendes mor Agnes, hvis historie sideløbende fortælles... men også om Kirstens forhold til datteren Tine og sønnen Thomas...
Man kommer aldrig til at holde af den egocentriske Kirsten, der uden entusiasme pligtskyldigt besøger sin mor på plejehjemmet. Det fejlslagne forhold mellem mor og datter gør det svært for Kirsten at holde af sin mor og den dårlige samvittighed får hendes vrede til at blusse yderligere...For moderen Agnes har altid ment, at Kirsten er født vred eller som det udtrykkes i bogen - arrig -
Begge kvinder har en stærk vilje og de hører nok også de mere kantede af slagsen..
Kirsten og Agnes er hele livet gået forkert af hinanden og mønstret gentages i Kirstens forhold til datteren Tine. Forholdet til sønnen Thomas udvikler sig noget anderledes, idet Kirsten har svært ved at slippe Thomas, men Thomas har også svært ved at slippe sin mor, fordi hun er den eneste der kender hans hemmelighed om at han er transseksuel...
Hemmelighederne, det usagte omkring det næsten unaturlige forhold mellem Kirsten og Thomas ødelægger forholdet mellem Kirsten og manden Poul, som er godmodig og af de fleste opfattes som lidt af et skvat...
Bogens titel,  Sortehusene, refererer til en klynge intermistiske  fiskerhytter i nærheden af Odenses gamle losseplads og som gennem hele bogen har status som et fristed først for Agnes og manden Henry, senere af Kisten og Poul og til sidst af Tine der arver fiskerhytten i Sortehusene fra Agnes da hun dør...
Vibeke Marx formår som i hendes andre bøger, at beskrive personligheder som vi alle kender, måske endda fra os selv. Men skulle man sætte fingeren på noget i Sortehusene, ja så gribes man ikke sådan helt om hjertet og skal det sættes helt på spidsen så kan man under læsningen tage sig selv i at være lidt ligeglad med nogen af karaktererne i bogen...
En absolut læseværdig bog, måske ikke ligefrem en klassiker, som jeg varmt kan anbefale...

Svend Brinkmann: Stå fast...

Svend Brinkmann, der med glimt i øjet, betegner sig selv som en sur gammel mand i en 40-årig krop har skrevet bogen Stå fast, der med et humoristisk islæt gør op med den enorme mængde af selvudviklingsbøger der er kommet i de seneste år...
Jeg er begejstret...og ikke fordi der i øvrigt er noget i vejen med selvudvikling og ej heller med selvhjælpsbøger, men ind i mellem kan de mange teorier og det, der nærmest kan betegnes som en form for udviklingstvang, gøre os blinde for de væsentlige værdier i livet...
Der sættes fra alle sider, så mange "udviklingsbåde" i vandet, at de nærmest ikke kan komme til for hinanden og de fleste af dem kæntrer da også, inden de er kommet i mål...
Sindsro, pligtfølelse og værdighed er nogle af nøgleordene i Brinkmanns bog. Værdier som i følge Brinkmann drukner i den stadige strøm af udviklingsprocesser, der hersker i vores arbejdsliv, men så sandelig også i vore personlige og private liv.
Brinkmann taler om, at mennesket i dag har fået fødder i stedet for rødder, hvilket jeg synes er et ganske godt billede på, at vi hele tiden er på vej mod noget, men for det meste ændres kursen af endnu et udviklingsprojekt, der forhindrer, at vi kommer til at slå rødder...Og selvfølgelig kan det at slå rødder, ses på den negative måde, men det er jo med det, som med så meget andet, at for lidt og for meget fordærver maden...
Ifølge Brinkmann, er der ikke noget i vejen med at brokke sig og at have Nej-hatten på - blot det ikke tager overhånd. For som Brinkmann skriver i bogen, så er det absurd altid at være evig positiv og fremadrettet og det er absurd altid at sætte sig selv i centrum for tilværelsen, hvilket også vil skade vore relationer til andre mennesker. Jagten på individets succes vil nemt reducere andre mennesker til instrumenter, frem for den etiske forpligtigelse der ligger i relationen til andre mennesker...
Brinkmann der er professor i psykologi, bevæger sig i grænsefladen mellem psykologi og filosofi, hvilket på ingen måde er nogen dårlig kombination.
Som sagt, jeg er begejstret og kan kun anbefale bogen...
Hav en dejlig fredag og tak fordi du kiggede ind her!

Tove Janson: Sommerbogen...

Har du lyst til at læse en rigtig sommerbog, skulle du læse Mummiforfatteren Tove Jansons populæreste voksenbog: Sommerbogen.
Intet mindre end en mikrkosmisk fortælling...
Den skønne lyserøde sommerbog fortæller historien om en lille pige og hendes farmor. Den foregår på en svensk ø, i et sommerhus, men kunne forså vidt lige så godt have foregået et hvilket som helst andet sted i Skandinavien...Bogen har noget helt specielt skandinavisk over sig, det er ikke helt let at forklare, men det har noget med lys, regn, skov, mos og græs at gøre.
Man føler sig hensat til barndommens somre, hvor tiden stod stille og bogen udmærker sig da også ved, at være nærmest tidløs.
Farmor er gammel og kan ikke holde til så meget og hun skal også altid huske, at tage sine piller, men ellers finder farmor på alle mulige ting også i den lidt skøre afdeling...
Bogen har element af, at være i pagt med naturen, uden at det dog er på en påtaget nymodens måde og man kan næsten dufte mosset i skoven når det har regnet...
Man kan næsten se det helt specielle lys, der er, når man vågner op i et telt om morgenen
Der hviler dog en lidt vedmodig stemning over bogen, uden at det på nogen måder føles sentimentalt.
Den lille piges mor er død og desuden fornemmer man, at farmor, så at sige "synger på sidste vers"
Jeg kan kun anbefale den søde lille sommerbog til en dag i hængekøjen eller i liggestolen på stranden eller hvor du nu slår dine sommerfolder...
Hav en rigtig god sommersøndag.

dag.

Søren Ryge Petersen: Haveglæde...

Hvad læser man i haven? Eller jeg læser i drivhuset og drikker kaffe, for sommeren er lidt lunefuld for tiden...
Jeg læser denne her...

Skønne, skønne billeder.
Og skrevet på den dejlige fortællemåde, som Søren Ryge som en af de få mestrer til fulde.
Den er fuld af umiddelbar haveglæde.
Den er ikke opstyltet eller opstillet, blot fyldt med frydefuld hverdags glæde der smitter...
Den handler om purløg og hvidtjørn, om børnebørn og georginer, om glæden ved livet og haven og om meget, meget andet...
Læs den for Søren, hvis du gerne vil smittes med glæde...

Margaret Atwood: Tjenerindens fortælling - Et forslag til en rigtig god bog der ikke er helt mainstream...

Margaret Atwoods Tjenerindens fortælling er fra 1986 og oversat til dansk i 1990.
Selv om bogen snart runder de 30 år er den absolut læseværdig og tankevækkende uhyggelig aktuel...
Tjenerindens fortælling er beretningen om hvordan man i et ekstremistisk og ultra religiøst regime har frataget det enkelte menneske frihed og individualitet.
Forurening og misbrug af kemikalier gennem tiden nedsat forplantningsevnen og de forholdsvis få fødedygtige kvinder holdes som avlskvinder af magtelten i det stærkt hierakiske og patriarkalske samfund.
Tjenerindens fortælling er en af disse avlskvinders beretning om at blive reduceret til et objekt og at blive frataget sin identitet - at blive overvåget i alle aktiviteter, en fortælling om hjernevask og et regime der slår hårdt ned på enhver modstand selv det mindste lille bitte fejltrin får konsekvenser af fatal karakter...
Tjenerinden fratages alt, skilles fra sine kære og sit barn, men via sine minder, som dog en gang i mellem er svære at finde rede i, finder hun kræfter og styrke til at overleve...Man kan sige det er en slags sciencefiction, men alligevel ikke, i hvert fald ikke på den gængse måde. Den har naturligvis en kønspolitisk agenda og man bør hele tiden have i baghovedet at den er skrevet i firserne hvor kønskampen havde et andet focus end i dag.
Hvis du har lyst til at læse en bog som på samme tid bringer dig tilbage til firserne og ud i fremtiden kan jeg kun anbefale den.
Bogen kom i en pakke til mig, sendt af min yngste datter, som jeg deler mening med, om rigtig mange ting, bla rigtig mange af de emner der tages op i denne bog - og så har vi begge forkærlighed for at læse bøger der ikke er helt mainstream...
Helt i "Danmark læser ånden" skulle du give denne bog en chance...den er i øvrigt også rigtig spændende læsning udover, at den er tankevækkende og temmelig uhyggelig.

Thomas Rydahl: Eremitten - Vinder af Bogforums Debutantpris 2014

Jeg har lige læst Thomas Rydahls debutroman. - Vinder af Bogforums Debutantpris 2014.
Ikke et brag af en krimi, men et brag af et krimidrama. Bogen har den halvgamle og meget "slidt af livet" taxachauffør Erhard Jørgensen som omdrejningspunkt på mere end en måde. Erhard har forladt sin kone i Danmark og har slået sig ned på Fuerventura ved de canariske øer...
Naturligvis, fristes man næsten til at sige, har Eremitten, som han kaldes af lokalbefolkningen, også et alkoholproblem, at slås med - og for at det ikke skal være løgn - bor han i et gammel faldefærdigt skur sammen med to geder.
Bogen starter med ingenting og kan måske føles lidt tynd i starten...og krimiplottet føles heller ikke direkte fra starten, men i løbet af bogen optrappes der på alle fronter og krimidelen bliver enddog meget overraskende på mange måder.
Bogens hovedperson er rablende skør og lever et liv som kun forstås af de færreste... Han mangler en finger på den ene hånd, som er forsvundet som straf for noget han har gjort i sit tidligere liv i Danmark - hvad får man aldrig at vide, men man har måske en anelse...
Bogen er fyldt med skøre indfald som virker endog rablende vanvittige, hvis de tages ud af deres sammenhæng, men i helheden virker de ganske naturlige.
Der er så gu også sådan lidt Graham Greene over Thomas Rydahl...
Jeg tænker menneskets flertydighed og vores noget ambivalente forhold til moral.
Bogen er efter min mening et forfriskende pust ovenpå de mange krimier, der er dukket op de seneste år.
God lørdag til dig og tak fordi du kiggede indenom her.

Lene Kaberbøl: Kadaverdoktoren.

Kadaverdoktoren er, så vidt jeg ved, Lene Kaberbøls første selvstændige voksenroman.
Jeg kender mest Lene Kaberbøl for børne/ungdomsbøgerne om Skammerens datter. Bøger der er blevet læst igen og igen af begge mine døtre...
Kategorien er historisk kriminalroman.
I slutningen af 1800-tallet var det direkte upassende, at kvinder interesserede sig for retsmedicin og det er da netop også et af romanens hovedtemaer.
Kadaverdoktorens datter må tage over, da kadaverdoktoren under opklaring af en mordsag kommer slemt til skade. Samtidens negative syn på den 20 årige Madeleines videnskabelige ambitioner, gør det på ingen måde hverken nemt eller ufarligt, at opklare de mange mærkelige dødsfald der skyldes mider, man normalt kun  findes hos hunde og ulve...
En spændende, lidt anderledes kriminalroman med masser af drama, hvor et lille pift overnaturlighed krydrer et spændende plot.
Bogen er fra 2010 og absolut en læseoplevelse værd.
Hav en aldeles pragtfuld februar-onsdag og tak fordi du lagde vejen her forbi...

Helle Helle: Hvis det er...

Jeg er fan af Helle Helle og  jeg har med stor fornøjelse læst Helle Helles tidligere udgivelser.
Jeg har glædet mig så meget til at at læse hendes seneste roman:  Hvis det er.
Handlingen foregår i  mit lokalområde, nemlig Rold Skov...At der er i bogen er beskrivelser fra Arden, som kun ligger seks kilometer fra, hvor jeg bor, er da også et kuriosum der er værd at tage med...
To løbere render på magisk vis ind i hinanden i Rold Skov - de er begge faret vild - og som lokal kendt ved man, at der visse steder i Rold Skov ikke er mobildækning. Dette får da også betydning for de to løbere som må tilbringe to døgn i hinandens selskab i den mørke skov. De fryser, har vabler, er sultne og tørstige og derudover er der jo alle skovens foruroligende lyde...
Helle Helle har denne gang valgt en mandlig fortæller, Roar, sjællænder og på besøg i det jyske via sit arbejde. Vi får ikke meget at vide om Roar, han reparerer computere i en virksomhed der, helt i fortællingens ånd, hedder Drop it Shoppen...Han har altid boet alene, selv om der engang "var en der hed Grete". Roar er en af de usynlige eksistenser og hans identitet virker endog meget skrøbelig. Desværre får man ikke meget at vide om Roar, hvilket jo slevfølgelig er helt bevidst fra forfatterens side.
Gennem Roar fortælles den kvindelige løbers livshistorie, som nok er præget af meningsløshed eller manglen på levet liv, men som dog også, sine steder, er fyldt med meningsfulde elementer.
Romanen får til sidst en lidt uventet drejning , da en forfatter på en lidt sær måde kommer ind i fortællingen. Hvem forfatteren er, afsløres ikke, selvom romanen starter med ordene: "Det er ikke mig"
Men med romanens tvetydige titel in mente, kan man jo have sine tvivl....
En absolut læseværdig bog, der er nem at læse og værd at tænke over, også selvom bogen kan efterlade læseren med en følelse af tomhed og meningsløshed...

Verdens bogdag...

Roser var der ikke nogen af i mit billedarkiv

 og af bøger var der kun fotos af mine egne hjemmelavede af slagsen...

 

For nogle af os er det en bogdag hver dag - eller i hvert fald næsten hver dag.
I dag er det dog en ganske særlig bogdag, idet det er Verdens Bogdag.
De sidste mange år har man hvert år den 23 april markeret bogens betydning på mange forsjkellige måder.
Bogdagen har sit udspring i Catalonien hvor skikken er, at man forærer en bog og en rose, til et menneske man holder af...
Jeg tror jeg fremover vil fejre verdens bogdag frem for Morsdag og Valentinsdag...
Her kan du se hvilke arrangementer der findes i dit lokalområde i anledning af bogdagen.
Hav en rigtig dejlig forårsonsdag...min bliver god - det ved jeg bare!

Hjemmelavede bøger med muffinforme på omslaget...

Endnu et par hjemmelavede bøger har set dagens lys...omslagene er lavet af et par gamle kalendere af tykt karton, som har fået en omgang acrylmaling...og ja malingen dækker ikke helt... og ja det er med vilje...nogen gange synes jeg det ser fedt ud at man kan se bogstaver og tal gennem malingen, det transperante look viser på den fede måde, at det er genbrug...
Muffinformene jeg har mast flade og syet på omslagene med zigzag sting er dog ikke genbrug...

God onsdag til dig der læser med her...Min skal tilbringes i det fri med masser af dejlige børn og gode kollegaer...vi satser på sol, for når Guds engle og de tossede er ude, skinner solen, siges det...

Og så kan man jo selv vælge hvilken kategori man vil tilhøre...

Gækkebreve...bøger og strikketøj

Mine døtre skal også have et gækkebrev...et med strikketøj og et med bøger...de er begge til bøger og kreadims, men jeg har valgt strikketøj til den ene og bøger til den anden.
Gækkebrevet med bøgerne er efterbehandlet med lidt tuch og der er limet nedkopieret tekst i bøgerne , der er jo ikke så meget sjov ved at få et tema gækkebrev og så ikke vide havd det egentlig forestiller. Og måske er det også kun mig der kan se hvad det forestiller, men så må det være tanken der tæller...
Jeg har brugt almindeligt kopipapir, arket er foldet på midten og så på midten igen, så man får et retangulært stykke papir med fire flader. Motivet er tegnet på bagsiden og derefter klippet med silhuetsaks gennem alle fire lag papir, hvor jeg ikke har kunnet "komme til" med silhuetsaksen har jeg brugt en almindelig hobbykniv med et spidst blad.
Gækkeversene har selv skrevet... og ja måske nok ikke den store sprogkunst, men referencerne er i orden ...og så er det jo kun for sjov og jeg havde altså vældig meget sjov ud af, at finde på versene...
Jeg har limet farvet papir på bagsiden, både for at fremhæve motivet, men også for at stabilisere gækkebrevet lidt.

 

Gækkeversene lyder sådan her:

Med strikkepinde og uldgarn du strikker
Imens en kop kaffe du drikker
Du strikker en trøje så fin,
at strikke, er den rene "energibombebenzin"
Mit navn det står med vrangmasker, snart sidder jeg med et påskeæg og "gnasker"


Du elsker det skrevne ord
Bøger har du på dit nye teaktræs spisebord
Jeg tænker nok du tror
at gækkebrevet kom fra mor
Mit navn det sår med bogstaver, store og små, mon ikke jeg et påskeæg alligevel få?




 

 

Må din onsdag blive god og fyldt med lige præcis det du ønsker dig...

Frederik Backman: En mand der hedder Ove...

En mand der hedder Ove er svenske Frederik Backmans debutroman
En mand der hedder Ove lå øverst i min læsestak...Egentlig syntes jeg den var lidt svær at komme igang med, fordi jeg ikke helt kunne placere den i en kategori...det var jo ikke en krimi, det var jo ikke en roman i gængs forstand osv...
Men den absolut læseværdig - for at sige det rent ud så er den faktisk helt enestående. Den er hylende morsom, men også en bog at blive klog på livet af...Den prikker lidt til os allesammen mht vores opfattelse af andre mennesker...
Det er sjældent man læser en virkelig hylende morsom bog og når det morsomme er kombineret med et par sandheder om det moderne samfund og et par sandheder om livet i særdeleshed... Ja så bliver det virkelig god læsning. Bogen er skrevet i et jævnt og ligefremt sprog, uden at få indtryk af, at forfatteren "taler ned" til læseren.
Bogen handler om Ove der er rækkehuskvarterets sure, gnavne gamle mand. Ove er regelfikseret og han går hver morgen sin runde i kvarteret, for at kontrollere at alle overholder reglerne. Feks stiller Ove cykler ind i skuret, hvis de ikke holder regelementeret parkeret og han holder skarpt øje med om indbyggerne i kvarteret nu også sorterer deres affald i følge reglementet.
Men som Ove selv udtrykker det i bogen: "Han er for helvede da ikke sur og bitter bare, fordi han ikke går rundt og smiler fra morgen til aften"
Naturligvis er der er historie bag Ove. Ove tilhører generationen af mænd der altid bare har passet deres arbejde til punkt og prikke og altid har svaret enhver sit. Nu er han altså blevet bortrationaliseret af det moderne samfund, der efter Oves mening kun består af uduelige slipsedrenge som ikke kan tage beslutninger om noget som helst, oftest fordi man lige skal vente på, at en eller anden skal have opladet sin mobiltelefon.
Oves "baghistorie" fortælles i bogen som flashbacks, hvilket giver bogen dens helt specielle vekslen mellem humor og alvor.
Ove har altid set alting i sort og hvidt og da han møder sin farverige kone Sonja - ja så er hun, som det udtrykkes i bogen, hans farve -  al hans farve - og da Sonja dør, bestemmer Ove sig også for at dø.
Hans forsøg på at begå selvmord forhindres dog af forskellige begivenheder, mestendels hæftet op på de nyindflyttede naboer, en iransk højgravid kvinde og hendes godmodige mand Patrik. Oves mislykkede forsøg på at begå selvmord, fortælles med en munterhed og en lethed der gør, at man som læser ikke trækkes ned i et sørgeligt og tragisk "mode"
Nu skal jeg selvfølgelig ikke genfortælle handlingen her og det ville da også kræve utrolige mængder af plads, for bogen repræsenterer rigtig, rigtig mange facetter af den diamant der hedder livet.
Og selvfølgelig kan man også "bare" læse bogen som en utrolig humoristisk bog...for det er den i sandhed også...
Lige et par linier fra bogen om smalltalk: Ove var ikke meget for at høflighedssnakke. Han havde erfaret, at det var en stor karakterbrist nu til dags. Nu skulle man kunne plapre løs om hvad som helst til en hver tåbe, der tilfældigvis havde forvildet sig inden for en armslængdes afstand, bare fordi det var "hyggeligt".
Jeg har fået bogen foræret af Saxo.
Du kan købe den lige her også som e-bog.

Flere hjemmelavede bøger...undskyld hvis jeg spammer!

Undskyld, men jeg spammer vist lidt med hjemmelavede bøger...
Bøgerne er dekoreret med tryk, og neonfarvede runde stickers og farvet gaffatape...
Og min nye dille: tryk på malertape.
Men mere om det en anden gang

                            Hav en fantastisk dag, denne første dag i marts...det er jo nærmest forår!

Hjemmelavede bøger...igen!

Camilla siger i en tidligere kommentar, at det kunne være sjovt at se alle mine hjemmelavede bøger...
Og rent tilfældigvis har jeg et foto af dem alle, på nær dem som jeg i tidens løb har givet som gaver...

I forbindelse med en udstilling af min datters og mine hjemmelavede bøger på vores lokale bibliotek,  hvor vi skulle have udvalgt bøger til udstillingen, kunne vi naturligvis ikke dy os for, at line alle bøger op på række på gulvet og fotografere dem...
Beklager den lidt dårlige billedekvalitet, men det var sent om aftenen eller først på natten om man vil...og blitz og telefonkamera går ikke altid godt sammen...

 

Herfra ønskes, en intet mindre end, pragtfuld tirsdag - fyldt med det lige præcis du synes om...

Hjemmelavede bøger...

Endnu et år er gået og en hel måned i det nye år er gået...
Krea-dagbøgerne for hele 2013 er sat i reolen i behørig rækkefølge.
Og så tænker du nok, hvis du ellers tæller efter...er der mon 13 måneder i Kirstens år? Næ det er der ikke, men juli har det med at blive til to bøger, for i ferietiden har jeg det med, at lave ekstra mange kreaprojekter som dokumeteres på forskellig vis i dagbøgerne...så det har sin helt naturlige forklaring...
Hav en aldelles fremragende tirsdag...det er jo nærmest forårsagtigt...så'n med lidt god vilje, altså