onsdag den 25. februar 2015

Kissemisse-misser...


Sidste år ved denne tid lavede jeg et billede af to kissemissende misser til en kollegas fødselsdag.
Et år er gået og min kollega, der er hardcore katte elsker, skal da have endnu et kissemissende missepar.
Jeg glæder mig til at aflevere gaven til min hardcore katteelskende kollega, lidt senere i dag
Man kan vist roligt sige, at min kollega forkæler sin kat Hans Kongelige Højhed Prins Pingo en smule...
Glædelig onsdag til dig - og tak fordi du gjorde dig den ulejlighed at kigge indenom her...


fredag den 20. februar 2015

Hvordan skaden fik sin stemme - en løgnehistorie med et gran af sandhed...



Den lille skadeunge som fik en lidt hård start på livet, flyver omkring i haven sammen med en mage og skade parret er allerede gået i gang med, at indsamle materialer til redebygning...
Skaden er hadet af mange, fordi den plyndrer småfuglenes reder, men redeplyndringerne er ren og skær hævn, fordi småfuglene engang i tidernes morgen narrede skaden så grueligt.
Historien lyder nogenlunde (alt efter, hvem der fortæller den) sådan her:
Dengang  da verden var helt ny, var skaden den smukkeste fugl i verden, den havde tilligemed den smukkeste sangstemme af alle fugle. Den var smuk, klog og kærlig og man skulle tro, at alle andre fugle derfor elskede den...men der var megen misundelse blandt småfuglene. Hvis bare de små fugle kunne få skaden til at tie stille, så ville man lægge mere mærke til de små fugles stemmer. Men desværre var skaden både stærkere og klogere end småfuglene, så det så lidt sort ud med at få skaden vippet af pinden...
En efterårsdag, hvor småfuglene var samlet ved skovsøen, tilbød vandet, at hjælpe de små fugle med, at narre skaden.
Småfuglene skulle blot, når de nu alligevel var på vej sydpå, narre skadens unger med til de varme lande...
Småfuglene fik da også hurtigt lokket de nysgerrige skadeunger med sig.
Da skaden opdagede, at dens unger var væk, ledte den forgæves over alt. En dag klagede skaden sin nød til vandet i skovsøen og vandet tilbød straks sin hjælp mod at få skadens smukke stemme i pant...Så ville vandet bringe budskabet, om de forsvundne unger ud i alle søer og bække og vandløb  i verden.
Skaden gav straks vandet sin stemme, men i samme øjeblik frøs vandet til is og skadens stemme frøs fast.
Skaden forstod da, at den var blevet narret Den ventede hele vinteren på at få sin stemme tilbage og da foråret endelig kom, sad skaden parat til at snuppe den første lyd der undslap den tøende is...KNÆÆK-SKRAAAT-SKRAT sagde isen, da den brød op og det var netop denne lyd skaden fik i halsen, da den åbnede næbbet for at få sin smukke stemme tilbage...
Og sådan er det stadig - skadens stemme skratter som is der knækker, mens vandet beholdt evnen til at pludre, risle og synge...
Glædelig fredag til dig...weekenden venter lige om hjørnet.

onsdag den 18. februar 2015

Små hængende vaser til vintergækker og erantis...



Vintergækker, erantis og krokus titter frem alle steder.
Duften af vintergækker er for mig den ultimative "nu er det snart forårsduft"
De små gule og hvide står der så fint og det er ikke til, at lade være - altså at plukke dem...
Og små blomster fordrer små vaser.
Jeg har hængt små vaser op på troldegrenen...
Så kan de små forårsbebudere hænge der og blomstre...
Vaserne som egentlig er bitte små flasker, med en tynd metaltråd som ophæng, er købt i  Wonder Who.



tirsdag den 10. februar 2015

Søstergave - Mayflower Merino 400...


Min søster kom på besøg den anden dag...
Jeg tænkte du hellere ville have denne her, end en blomst sagde søster og gav mig en papkasse på størrelse med en skotøjsæske...og jo det ville jeg gerne, for jeg fangede straks, at der stod Mayflower på æsken.
En dejlig blomst at få...nu skal jeg bare lige finde ud af hvad jeg skal strikke af den superlækre bløde garn.

lørdag den 7. februar 2015

Fantastisk februargave...



Februargaven i den omvendte julekalender var af det pureste guld...eller i hvert fald en dinosarus i en gylden udgave, på toppen af en prop.
Deko-propper kan man aldrig få for mange af og der findes ikke nogen mage til i min ellers ret store samling af deko-propper.
Og en fjollet gylden dinosarus er da så afgjort et smil fremkaldende element på en trist februardag...

Hav en aldeles pragtfuld februar lørdag. 


onsdag den 4. februar 2015

Lene Kaberbøl: Kadaverdoktoren.


Kadaverdoktoren er, så vidt jeg ved, Lene Kaberbøls første selvstændige voksenroman.
Jeg kender mest Lene Kaberbøl for børne/ungdomsbøgerne om Skammerens datter. Bøger der er blevet læst igen og igen af begge mine døtre...
Kategorien er historisk kriminalroman.
I slutningen af 1800-tallet var det direkte upassende, at kvinder interesserede sig for retsmedicin og det er da netop også et af romanens hovedtemaer.
Kadaverdoktorens datter må tage over, da kadaverdoktoren under opklaring af en mordsag kommer slemt til skade. Samtidens negative syn på den 20 årige Madeleines videnskabelige ambitioner, gør det på ingen måde hverken nemt eller ufarligt, at opklare de mange mærkelige dødsfald der skyldes mider, man normalt kun  findes hos hunde og ulve...
En spændende, lidt anderledes kriminalroman med masser af drama, hvor et lille pift overnaturlighed krydrer et spændende plot.
Bogen er fra 2010 og absolut en læseoplevelse værd.
Hav en aldeles pragtfuld februar-onsdag og tak fordi du lagde vejen her forbi...


søndag den 1. februar 2015

Sweater af farveprøver - plantefarvning...


Efterårets forskellige plantefarvningseksperimenter gav en del forskellige nuancer gult/gulligt og brunt garn, men ikke særlig meget af hver...
Noget af garnet er farvet to gange og andet kun en gang. Jeg har bejdset med alun i forskellige opløsninger og i det hele taget har jeg forsøgt, at generhverve nogle af de glemte teknikker for plantefarvning. Det er jo med det,som så meget andet, at teknikkerne går i glemmebogen når de ikke bruges så ofte.... heldigvis var teknikkerne kun gemte og ikke helt glemte.
Jeg har en del garn og et par gamle falmede uldtæpper, som skal en tur i plantefarvningsgryden, når vejret igen tillader bål. Plantefarvning foregår udendørs over bål efter min mening.
Bålet er måske nok ikke så nemt at styre, som en indendørs kogeplade, men der er nu noget autentisk over bål og plantefarvning...
Garnet er farvet med regnfan, birk og siv.
Denne stribede sweater er strikket af farveprøverne. Den er strikket ud af hovedet på tykke pinde og jeg har strikket den længere op i nakken bagpå ved, at vende og strikke tilbage, en fem seks gange i raglan indtagningen.
Sweateren er strikket på den gammeldags måde -  nedefra og op...
Jeg har brugt sweateren et stykke tid og jeg er spændt på, hvor lys og vaskeægte farverne er...
Herfra ønskes en glædelig 1. februar.

fredag den 30. januar 2015

Helle Helle: Hvis det er...


Jeg er fan af Helle Helle og  jeg har med stor fornøjelse læst Helle Helles tidligere udgivelser.
Jeg har glædet mig så meget til at at læse hendes seneste roman:  Hvis det er.
Handlingen foregår i  mit lokalområde, nemlig Rold Skov...At der er i bogen er beskrivelser fra Arden, som kun ligger seks kilometer fra, hvor jeg bor, er da også et kuriosum der er værd at tage med...
To løbere render på magisk vis ind i hinanden i Rold Skov - de er begge faret vild - og som lokal kendt ved man, at der visse steder i Rold Skov ikke er mobildækning. Dette får da også betydning for de to løbere som må tilbringe to døgn i hinandens selskab i den mørke skov. De fryser, har vabler, er sultne og tørstige og derudover er der jo alle skovens foruroligende lyde...
Helle Helle har denne gang valgt en mandlig fortæller, Roar, sjællænder og på besøg i det jyske via sit arbejde. Vi får ikke meget at vide om Roar, han reparerer computere i en virksomhed der, helt i fortællingens ånd, hedder Drop it Shoppen...Han har altid boet alene, selv om der engang "var en der hed Grete". Roar er en af de usynlige eksistenser og hans identitet virker endog meget skrøbelig. Desværre får man ikke meget at vide om Roar, hvilket jo slevfølgelig er helt bevidst fra forfatterens side.
Gennem Roar fortælles den kvindelige løbers livshistorie, som nok er præget af meningsløshed eller manglen på levet liv, men som dog også, sine steder, er fyldt med meningsfulde elementer.
Romanen får til sidst en lidt uventet drejning , da en forfatter på en lidt sær måde kommer ind i fortællingen. Hvem forfatteren er, afsløres ikke, selvom romanen starter med ordene: "Det er ikke mig"
Men med romanens tvetydige titel in mente, kan man jo have sine tvivl....
En absolut læseværdig bog, der er nem at læse og værd at tænke over, også selvom bogen kan efterlade læseren med en følelse af tomhed og meningsløshed...






søndag den 25. januar 2015

Den omvendte julekalender...

Hvem gider høre om julekalendere her i januar? Der er jo længe til jul...Og måske er vi også mættede af juledimseri og glimmer (Selv om jeg altså godt kan finde på at lave julepynt i både januar og februar)
Ja der er længe til jul, men jeg glæder mig som et lille barn til jul, så det er netop derfor jeg har fået en omvendt julekalender.

Tolv gaver, en til hver måned, indtil det igen er jul - det er da fantastisk tænkt
Jeg fik den i julegave - af min yngste datter, som også er lidt af en julefreak...


Gaven til januar er allerede åbnet, dog lidt forsinket på grund af hotelopholdet på det offentliges regning...
Tre skønne låg der kan bruges som låg til drikkeglas/syltetøjsglas og andre krukker, der nu lige mangler et låg...det er helt utroligt, hvor mange beholdere disse låg passer til...
Købt i genbrug og lige min stil...
En mægtig god gaveide, som jeg har skrevet mig bag øret...genbrug af ideer er jo også en mægtig form for genbrug...
Her er lågene brugt til vandkaraflen, et almindeligt drikkeglas og et lille syltetøjsglas.... 

Tak fordi du læste med her og må din søndag være fyldt med glæde og måske også lidt solskin, hvis vejrguderne nu skulle være i humør til den slags luksurøse udskejelser...

fredag den 23. januar 2015

Når Bjørnemo'rens helbred halter - noget om at være afhængig af andre...


Måske har du læst mit forrige indlæg, og set, at jeg kom helt forkert ind i det nye år...
Bjørnemors højre ben er stadig pakket i bandager og vil fortsat være det et stykke tid endnu.
Hvor infektionen kom fra er fortsat en gåde, måske har jeg stukket mig på et rustent søm eller noget andet, jeg ved det ikke...
Jeg indtager forsat store mængder af antibiotika, men det bliver bedre dag for dag - så hurra for det!
Selv om jeg i den sidste tid har haft al den tid, jeg til dagligt ikke har, så har lysten til kreaprojekter været helt og aldeles fraværende. Trætheden er fortsat en medspiller, så det bliver mest til lidt trissen rundt i huset og læsning af gode bøger...
Og så til det, indlægget egentlig skulle handle om, det der med, at være afhængig af andre...
Det er altså noget af en kamel at sluge, at være afhængig af selv min egen nærmeste familie, når jeg nu er vant til selv at kunne... Det skal på ingen måde forstås negativt, men det er lidt svært at beskrive det på andre måder.
Det føles også en smule intimiderende, at have en sygeplejerske til at komme og skifte forbindinger. Det er absolut kompetente, venlige, søde og forstående sygeplejersker der kommer, men situationen er så helt og aldeles uvant for mig...
Min egen familie er på alle måder fantastiske mennesker, også når jeg pylrer!
I hverdagen tager man jo nok hinanden for givet, men det er jo faktisk ikke nogen selvfølge. Det er værd at huske på, også når alting går som det plejer...
Og så lover jeg, at dette bliver det sidste "pylreindlæg" fra min side.
Jeg har masser af andre indlæg i ærmet - de skal bare lige skrives...
God fredag og god weekend til dig der læser med her.
Tak fordi du kiggede forbi, du skal vide, at hvert eneste besøg og hver eneste kommentar bliver værdsat.



tirsdag den 13. januar 2015

Udsigt fra en hospitalsseng - Og noget om kritik og ros af de offentligt sygehusansatte...


Herfra skal lyde et bragende godt nytår til mine læsere -
Nok lidt sent, men bedre sent end aldrig, men min nytårfejring blev ikke helt efter bogen eller i hvert fald ikke som jeg havde ventet eller forudset.
Det gamle ord om, at sygdom er enhver mands herre, blev pludselig mere påtrængende, end godt var, for mit vedkommende.
Knapt var vi kommet ind i det nye år før feber og smerter, som jeg fejlagtigt tolkede som en almindelig influenza, sendte mig en tur på hospitalet, hvor jeg så har tilbragt det meste tiden siden...
Nu er udsigten til dropslanger og andet teknisk udstyr, heldigvis udskiftet med udsigten fra mit stuevindue. Her samler jeg kræfter efter en slem blodforgiftning. Heldigvis har jeg dejlige familiemedlemmer, der står på pinde for at gøre mig tilpas og varte mig op...
Det offentlige sygehusvæsen kritiseres voldsomt i disse tider og måske kunne rutiner og arbejdsgange da også gøres mindre komplicerede via en overordnet planlægning eller noget i den stil...
Derudover kan jeg sige, at jeg har kun har oplevet kompetente læger og sygeplejersker, der rent tidsmæssigt er, endog, meget pressede.
Kritik fyres ofte af som spredehagl, men fremover vil jeg tænke mig om, og rette kritikken hen, hvor den hører hjemme, hvilket som oftest ikke er, hos den enkelte ansatte...
Der er ingen nye krearier fra min hånd, men jeg satser på, at genvinde kræfterne og give den gas snarest...
Tak fordi du tog dig tid til at se indenom her og GODT NYTÅR til dig og dine...

lørdag den 27. december 2014

Collager i æsker...



At lave collager er ikke nyt for mig...men disse to små collager som jeg har lavet inde i to små blikæsker havde jeg glædet mig længe til at fremstille.
Temaet havde jeg på forhånd lagt fast...nemlig både fugl og fisk.
Jeg har allerede planlagt flere af den slags små collager - det er nemlig en ganske fornøjelig aktivitet.
Hav en rigtig dejlig bagjulslørdag...

onsdag den 24. december 2014

Først skal træet vises, siden skal det spises...


Mine læsere ønskes en glædelig jul og jeg håber for alle, at juleaften bliver lige præcis som du ønsker dig den skal være...
Juletræet er pyntet, stegen er på vej i ovnen, kalkunen ligeså og alt det andet er der forhåbentlig også styr på. 
Familien er samlet og julefreden kan sænke sig...
Billeder af juletræet har jeg ikke fået taget, men i stedet får i et billede af et andet slags juletræ - et frugttræ, hvor reglen er, at man gerne må spise af frugterne, men man skal lægge en julekugle på den tomme plads...

tirsdag den 23. december 2014

Gaveposer og gaveæsker...



Julen står for døren og her lægges sidste hånd på julegaverne. Der skal lige hæftes de sidste ender på strikketøj og hækletøj...Der skal limes lidt her og der, men ellers er de hjemmelavede gaver, som vi  her i familien holder os til, færdige.
Hjemmelavede gaver er skønne at lave og skønne at modtage, og i en familie, hvor stort set alle er kreative på den ene eller den anden facon, lægges hovederne i blød for at udtænke gaver, der passer lige nøjagtig til modtageren...
Gaverne kan jeg jo af gode grunde ikke vise billeder af her, men gaveposer og gaveæsker som jeg sætter stor pris på, selv at fremstille, kan jeg da vise...
Dette år har jeg købt en stor bunke brune papirposer, for det først er de meget billigere end de gængse gaveposer, desuden kan de dekoreres så de passer til lejligheden, men de er jo også fine som de er. Jeg har klippet bogstaver, der passer til sæsonen, ud af rester af gavepapir og bogsider fra en en kasseret bog. JUL er sådan et herligt lille ord, hvor bogstaverne passer helt perfekt til hinanden.
Det er hurtigt og nemt, at lave når man nu alligevel har alt gavepapiret fremme til julegaveindpakningen...
Bogstaverne kan du hente her i tre størrelser... Bogstaverne kunne også bruges som pynt på julebordet.
Æskerne har jeg dekoreret med foldede stjerne, masking tape og et af mine egne handmade mærker...

Glædelig lillejuleaftensdag til dig der gjorde dig den ulejlighed at kigge inden om her...


mandag den 15. december 2014

Gavesløjfer...



Jul er naturligvis også julegaver...gaver der skal pakkes ind med bånd og sløjfer...
Der findes mange forskellige sløjfer, nogen
kønnere end andre.
Her er et bud på en slags sløjfe eller en  hel række om du vil. Det kunne også være halen på en drage, men det er en helt anden sag.
Jeg har klippet firkanter af gavepapir og nogen fine tern fra en bagerpose, moslet dem sammen på midten så de ligner en sløjfe og bundet en snor omkring.
Rækken af sløjfer fik et lille svirp af limstiften og blev derefter lagt på pakken sammen med en snor, et manillamærke, en kvist grønt og en lærkegren.
Må din dag være fyldt med glæde og gaver...

fredag den 12. december 2014

Julepuslespil eller hvordan puslespillet der manglede brikker, alligevel kom med til julefesten...


Jul er julepynt, men det er også god tid og tid til at samle puslespil...
Men nogen puslespil mangler brikker - Hvor de manglende brikker er blevet af, ved jeg ikke - måske er de røget med julepapiret ud, måske har støvsugeren snuppet dem eller også har nisserne taget dem med hjem i deres nissebo.
Og som man jo gør, når man samler puslespil, så sorterede jeg alle kantbrikkerne fra og lagden dem i en bunke for sig. Brikkerne fik en omgang hvid acrylmaling, for de var lige lovlig farvestrålende til mine engle planer. Engleformen var der jo nærmest helt af sig selv og så var det bare, at tilføje et par streger med en tuch.
På den måde kommer puslespillet der manglede brikker alligevel med til julefesten.
Resten af puslespillet (for lidt af en hoarder er man vel altid) er naturligvis gemt til andre projekter...



onsdag den 10. december 2014

Julebøger...Kastaniegårdens julebog



Jul er også, at finde julebøgerne frem...Jeg plejer at finde dem frem i slutningen af november eller begyndelsen af december. Så ligger de i en stak og spreder julehygge,
Jeg køber hvert år en julebog til mine piger i stedet for en julekalender...
Da pigerne var små fik de sjældent pakkekalendere, måske mest fordi man ikke brugte det særlig meget for 25 - 30 år siden og måske var økonomien også strammere dengang...
I år har de fået den sødeste og hyggeligste julebog jeg længe har set, nemlig Theresa Maria Jessing: Kastaniegårdens julebog. Jeg kan stærkt anbefale den. Bogen fremstår utroligt autentisk og der er masser af dejlige juleideer og opskrifter i bogen. Der er desuden megen hyggelig læsning om livet på Kastaniegården i december måned.  Der er dejlige tegninger, i Theresa finurlige streg, af Kastaniegårdens julerier...
Og jo du har nok gættet, at Theresa Maria Jessing er Bonderøvens kone...
Rigtig glædelig onsdag til dig og tak fordi du kiggede forbi her.

lørdag den 6. december 2014

Glædelig 6 december...



Julepynt er jo så mange ting...noget af mit er disse tændstikker.
Hjembragt af ældstedatteren da hun som barn var på kor turne til København...
Æskerne er fra Tivolimuseet så kirkekoret må dengang for mange år siden, jo så også have været en tur i Tivoli.
Æskerne er prydet med optryk af gamle Richs mærker...
Alle æskerne er så fine, hver for sig og selvfølgelig nænner jeg ikke at bruge de fine farvede tændstikker. De er måske ikke specielt julede men Pjerrot og Kolumbine herover relaterer da lidt til jul/eventyr/legetøj og soldaterne da også, hvis man tænker på gamle tinsoldater...
Desuden bærer julen jo lyset ind og til at tænde lyset skal man bruge tændstikker...
Hav den aller bedste 6 december...og tak fordi du kiggede indenom her i mit lille univers.

onsdag den 3. december 2014

Juletræer af skrald...

Juletræer af skrald lyder lidt klamt, men ikke destomindre er det, det det er.
Et dyk i skraldespanden er det måske ikke, for jeg hev nu skraldet inden det nåede henholdsvis den grønne spand og papirkurven...
Man kunne jo også, for at få det til at lyde lidt mere trendy, kalde det juletræer af genbrugsmaterialer...

Pap fra en karton med øl, perler, en stjerneperle til toppen og et grillspyd var materialerne til dette juletræ.

Det andet juletræ er lavet af kartoffelskræller, en tynd kobbertråd og små stjerneperler.
Kartoffelskrællerne blev trukket på kobbertråden med perler mellem hver skræl og efterfølgende tørret. Jeg tørrede det stående, for at skrællerne ikke skulle, hænge den forkerte vej...
Træerne kan selvfølgelig pyntes med små stjerner eller perler men jeg synes nu egentligt de er pænest når de står simple og rå i udtryksformen.
Glædelig 3. december til dig...

søndag den 30. november 2014

En bette ulden vest til mig...


Jeg er vestefreak...om vinteren har jeg næsten altid uldent strik på overkroppen (foruden den absolut uundværlige uldundertrøje)
Og mit garn er stadig pakket væk - som jeg da glæder mig til at kunne vælge mellem lidt flere farver - og at indkøbe nyt er ligesom lidt no go for jeg har i rigelige mængder og bestemmelsen med mig selv er at jeg ikke køber noget nyt for næste år. Heldigvis er næste år ikke lang væk og man kunne jo også løbe over et tilbud man ikke kan lade ligge...tøhø.
Vesten er strikket ud af hovedet med den islandske vest som udgangspunkt.
Grå garn er der åbenbart masser af i mit lager i stuen og en vest i gråkan man jo altid bruge...De gule striber er farveprøver fra efterårets plantefarvnings forsøg. Vesten er blevet okay, det er sådan en hverdagsting, hvilket jo er fint nok der er jo også ligesom flere hverdag end der er festdage.
Hav en rigtig dejlig søndag - november går på hæld og lige om lidt starter julemåneden for alvor og så skal der jules...
Jeg advarer mod julespam i de næste mange indlæg...