fredag den 31. juli 2015

Svend Brinkmann: Stå fast...


Svend Brinkmann, der med glimt i øjet, betegner sig selv som en sur gammel mand i en 40-årig krop har skrevet bogen Stå fast, der med et humoristisk islæt gør op med den enorme mængde af selvudviklingsbøger der er kommet i de seneste år...
Jeg er begejstret...og ikke fordi der i øvrigt er noget i vejen med selvudvikling og ej heller med selvhjælpsbøger, men ind i mellem kan de mange teorier og det, der nærmest kan betegnes som en form for udviklingstvang, gøre os blinde for de væsentlige værdier i livet...
Der sættes fra alle sider, så mange "udviklingsbåde" i vandet, at de nærmest ikke kan komme til for hinanden og de fleste af dem kæntrer da også, inden de er kommet i mål...
Sindsro, pligtfølelse og værdighed er nogle af nøgleordene i Brinkmanns bog. Værdier som i følge Brinkmann drukner i den stadige strøm af udviklingsprocesser, der hersker i vores arbejdsliv, men så sandelig også i vore personlige og private liv.
Brinkmann taler om, at mennesket i dag har fået fødder i stedet for rødder, hvilket jeg synes er et ganske godt billede på, at vi hele tiden er på vej mod noget, men for det meste ændres kursen af endnu et udviklingsprojekt, der forhindrer, at vi kommer til at slå rødder...Og selvfølgelig kan det at slå rødder, ses på den negative måde, men det er jo med det, som med så meget andet, at for lidt og for meget fordærver maden...
Ifølge Brinkmann, er der ikke noget i vejen med at brokke sig og at have Nej-hatten på - blot det ikke tager overhånd. For som Brinkmann skriver i bogen, så er det absurd altid at være evig positiv og fremadrettet og det er absurd altid at sætte sig selv i centrum for tilværelsen, hvilket også vil skade vore relationer til andre mennesker. Jagten på individets succes vil nemt reducere andre mennesker til instrumenter, frem for den etiske forpligtigelse der ligger i relationen til andre mennesker...
Brinkmann der er professor i psykologi, bevæger sig i grænsefladen mellem psykologi og filosofi, hvilket på ingen måde er nogen dårlig kombination.
Som sagt, jeg er begejstret og kan kun anbefale bogen...
Hav en dejlig fredag og tak fordi du kiggede ind her!





søndag den 26. juli 2015

Firkløveren - eller historien om da Adam og Eva blev forvist fra Paradisets have...

Lange dovne sommerdage, hvor man bare kan ligge i græsset og kigge op på skyerne, ja det er lykken...
At lade tiden gå - og lade hoved og krop gå med, det er såmænd også nærmest lykken...
Og da jeg havde ligget der, en rum tid, og set skyerne passere forbi og måske også taget en lille lur, der i det dejlige sommerduftende græs, blandet med duften af kløver blomster, fandt jeg pludselig en firkløver, eller faktisk fandt jeg fire...
Og så må det da være passende med historien om firkløveren og lykken!
Den version jeg kender, tager udgangspunkt i beretningen om Adam og Eva, og om den holder sig helt til sandheden er nok lidt tvivlsomt. Men det er en sød historie, som min bedstemor altid fortalte, når nogen fandt en firkløver.
Da Gud jagede Adam og Eva ud af paradisets have, nåede Adam lige at snuppe en firebladet plante, der voksede ved indgangen til paradisets have med sig. Han bragte planten med til ørkenen, hvor han og Eva jo som bekendt skulle arbejde i deres ansigts sved.
Men da Adam ville plante planten opdagede han at der var faldet et blad af - og nu havde planten kun tre blade - symbolerne for tro, håb og kærlighed.
Det tabte blad blev dog fundet af en engel, som syntes der var synd for Adam og Eva, at de var blevet forvist fra paradisets have, englen lod derfor bladet flyve ned til menneskenes verden - og derfor er lykken flygtig - den dukker pludselig op og den kan forsvinde lige så pludseligt igen...
God og lykkebringende søndag til dig, der læste med her.





tirsdag den 14. juli 2015

Min allerførste fødselsdag...


På min aller første fødselsdag var jeg alene hjemme sammen med min mor...Ja det lyder lidt underligt og egentlig var det jo min mor der var alene hjemme den 14 juli 1957 - og så meldte jeg min ankomst sådan lidt før beregnet...
Min mor var kun 18 år, men klarede med sindsro den lidt uvante situation...
Hun fik ringet til jordemoderen lige efter, at jeg var  født, og da Madam Jensen var ankommet gik det hele efter bogen.
Jordemoderen måtte dog selv lave kaffen, for min far kom først hjem mange timer senere. Og hvor var han da henne, den nybagte far?...Jo han var såmænd til Ungskue i Herning.
Dette er faktisk mest ment som en hyldest til min mor, der alle dage har været en sej kvinde med helt klare meninger om næsten alt. Hun har aldrig været bage for at tage fat og har altid været parat til at hjælpe andre uanset hvad det drejede sig om.
Sej er hun for så vidt stadig, selv om hun må kæmpe med sygdom af den lidt trælse slags...
Så tillykke til mig og tillykke til min mor, fordi det i dag er 58 år siden min
far var til Ungskue.

søndag den 12. juli 2015

Tove Janson: Sommerbogen...

Har du lyst til at læse en rigtig sommerbog, skulle du læse Mummiforfatteren Tove Jansons populæreste voksenbog: Sommerbogen.
Intet mindre end en mikrkosmisk fortælling...
Den skønne lyserøde sommerbog fortæller historien om en lille pige og hendes farmor. Den foregår på en svensk ø, i et sommerhus, men kunne forså vidt lige så godt have foregået et hvilket som helst andet sted i Skandinavien...Bogen har noget helt specielt skandinavisk over sig, det er ikke helt let at forklare, men det har noget med lys, regn, skov, mos og græs at gøre.
Man føler sig hensat til barndommens somre, hvor tiden stod stille og bogen udmærker sig da også ved, at være nærmest tidløs.
Farmor er gammel og kan ikke holde til så meget og hun skal også altid huske, at tage sine piller, men ellers finder farmor på alle mulige ting også i den lidt skøre afdeling...
Bogen har element af, at være i pagt med naturen, uden at det dog er på en påtaget nymodens måde og man kan næsten dufte mosset i skoven når det har regnet...
Man kan næsten se det helt specielle lys, der er, når man vågner op i et telt om morgenen
Der hviler dog en lidt vedmodig stemning over bogen, uden at det på nogen måder føles sentimentalt.
Den lille piges mor er død og desuden fornemmer man, at farmor, så at sige "synger på sidste vers"
Jeg kan kun anbefale den søde lille sommerbog til en dag i hængekøjen eller i liggestolen på stranden eller hvor du nu slår dine sommerfolder...
Hav en rigtig god sommersøndag.
dag.

onsdag den 8. juli 2015

Forstenede søpindsvin, sebedejesten eller tordensten...



Forstenede søpindsvin eller sebedejesten har jeg samlet på, siden jeg var barn. Det er da også blevet til ganske mange gennem årene, men præcis, hvor mange ved jeg ikke...
Nogle af dem har jeg placeret rundt om i haven, hvor de smukke og pyntelige sten passer perfekt ...
Ordet sebedejesten kan henføres den bibelseke Zebædæus der var far til to af Jesu diciple, Jakob og Johannes, også kaldet tordensønnerne. Stenene kaldes da også tordensten, specielt af ældre mennesker...
De forstenede søpindsvin har da også i overtroen, været brugt som værn mod torden og specielt lynnedslag.
Man har tidligere muret en sebedejesten ind i muren for på den måde at beskytte sig mod lynnedslag.
Om sebedejestenene beskytter mod lynnedslag kan jeg nu godt tvivle på, men det har nu heller ingen betydning for min samlermani i forhold til sebedejestenene...
Hav en dejlig onsdag og tak fordi du kiggede indenom her hos mig.

søndag den 5. juli 2015

Patronbælte...



Hvad søren giver man jægeren, der har alt, i fødselsdagsgave?
Ja, nu ønskede han sig penge og absolut ikke et patronbælte...
Men vi har jo kun det sjov vi selv laver, så i systuen på førstesalen, syede jeg et patronbælte.
Jan skaffede i gennem en kollega tomme patronhylstre, for meningen var jo at pengesedlerne til 75 års fødselaren skulle kommes i de tomme patronhylstre og lukkes igen.
Det var ikke så svært at rulle pengesedlerne og komme dem i patronhylsterene, det var straks værre at få dem lukket igen...men med hjælp fra lidt værktøj lykkedes det os da, at få patronhylsterene lukket, så de nogenlunde lignede ikke afskudte patroner.
En del af patronhylsterene indeholdt jo "løst krudt" dvs ingen pengesedler, men det var jo også det der var det sjove ved gaven...
Du ønskes en dejlig sommerdag herfra.

onsdag den 1. juli 2015

Der er så meget sjov ude i en skov - noget om forskellighed...

Ja der er så meget sjov ude i en skov.
Faktisk er de fulde af numre de skove...
Fine og farvestrålende numre...
Man kan næsten ikke lade være med at knipse løs med telefonlommekameraet...
Og selv om det er neon og nærmest selvlysende, så passer det fint i skoven...
De fine stakke med fældet træ der ligger overalt i en brugsskov klæder de grønne levende træer ganske fint... Synes jeg.
Og sådan er der så meget.
Jeg kan falde i svime over en fin tot mos i skoven og synes den er noget så smuk, mens andre slet ikke lægger mærke til den. De lægger så til gengæld mærke til helt andre ting, som jeg slet ikke ser eller lægger mærke til -
Og sådan er vi jo så forskellige, hvilket jo er ganske godt, for verden ville da nok være en anelse kedelig, hvis vi allesammen synes det samme...
Glædelig 1.juli til dig, der læste med her...


lørdag den 27. juni 2015

Gods eye - Ojo de Dios...


Noget dansk navn for Gods eye findes vist ikke...
Men teknikken kender vi fra efterårets fine "edderkoppespind" lavet af farvestrålende garn og tændstikker sat i en kastanje.
Egentlig bliver Gods eye da også lavet af farvestrålende uldtråde, men jeg synes det kunne være sjovt, at lave en lidt mere enkel version. Den er ikke farvestrålende, men den passer ganske fint i haven...
Oprindelig har Gods eye eller Ojo de Dios, som det hedder på spansk, været set som et religiøst symbol.
Et øje, der var i stand til at se og forstå ting der var uforståelige for de fysiske øje. Nogen opfatter Gods eye symbolet som en form for beskyttelse blandt andet af huse og før i tiden har symbolet også været anbragt på stier, hvor mange mennesker passerede eller, hvor mange mennesker arbejdede sammen.
Symbolet har også været set som Guds øje der både beskytter, men også "holder øje" med menneskene...
I Mexico har man traditionelt fremstillet Gods eye til festlige lejligheder eks bryllupper og lignende.
For indianerne har de fire pinde i vævningen repræsenteret: ild, vand, jord og luft.
Gods eye har, af mange folkeslag som oftest været fremstillet i ensomhed, enten i bøn eller i meditation...
Jeg har lavet mine Gods eyes af vedbendranker, hvor bladener hevet af og pinde fra haven...og en form for meditation var det måske ikke, men nærmere en slags terapi med afstressende virkning...
Jeg har lavet min version af det ældgamle symbol således:
Først har jeg snittet et hak midt på to pinde, så de kunne sættes sammen som et kors.
Derefter har jeg bundet vedbendranker der er befriet for blade (som også sagtens kunne være snor eller for den sags skyld garn) i en krydsbinding for at holde korset sammen, hvorefter jeg har fortsat med at sno vedbendrankerne omkring pindene, skiftevis under og over. Når en ranke var bundet op bandt jeg en ny ranke i den næsten opbrugte med en knude og klippede enderne af bagefter.
Til sidst klippede jeg pindene til, så de passede i dimensionerne til hinanden...

Hav en aldeles pragtfuld lørdag og tak fordi du kiggede indenom her hos mig.


tirsdag den 23. juni 2015

Lærkegrene dyppet i beton - DIY...



Jeg så disse lærkegrene dyppet i beton et eller andet sted på en haveblog, hvor og hvornår husker jeg ikke, men eftersom jeg er tosset med lærkegrene, var det oplagt at prøve...
Jeg synes de er blevet fine, selv om lærkegrene med kogler så sandelig også er fine, som de er fra naturens hånd.
Har du lyst til selv at prøve er det naturligvis en forudsætning at du har lærkegrene på lager eller du har et sted hvor du kan skaffe nogle...
Jeg lagde mine grene i vand et kvarterstid, inden jeg dyppede dem i beton. Jeg havde en ide om, at hvis de var alt for tørre så ville de suge betonen til sig alt for hurtigt, om det er rigtigt, ved jeg ikke...
Det er ligegyldigt om du bruger cement som du blander med sand og vand eller du bruger den nemme løsning: Letbeton som du køber i byggemarkedet - der skal blot blandes vand i efter anvisningen på posen...
Betonen skal have en konsistens som tynd havregrød og så dypper du lærkegrenene i betonen og skvulper dem lidt rundt så de ligesom suger betonen til sig...
Læg betongrenene på noget plastic (ikke papir) og lad dem hærde et skyggefuldt sted i tre til fire dage.
Har du dem udendøre er det klogt at dække dem med en plasticpose eller lignende, som beskyttelse for regn og sol.
Jeg har lagt beton lærkegrenene rundt omkring i haven og jeg tænker nu også de vil være fine i juledekorationer og lignende...
Glædelig sommer tirsdag til dig, der gjorde dig den ulejlighed at klikke dig indenom her.




lørdag den 20. juni 2015

Søren Ryge Petersen: Haveglæde...

Hvad læser man i haven? Eller jeg læser i drivhuset og drikker kaffe, for sommeren er lidt lunefuld for tiden...
Jeg læser denne her...

Skønne, skønne billeder.
Og skrevet på den dejlige fortællemåde, som Søren Ryge som en af de få mestrer til fulde.
Den er fuld af umiddelbar haveglæde.
Den er ikke opstyltet eller opstillet, blot fyldt med frydefuld hverdags glæde der smitter...
Den handler om purløg og hvidtjørn, om børnebørn og georginer, om glæden ved livet og haven og om meget, meget andet...
Læs den for Søren, hvis du gerne vil smittes med glæde...

tirsdag den 16. juni 2015

Tørresnoren, tørresnoren - Når vasketøjet fortæller historier...

Jeg hører til dem der godt kan lide at ordne vasketøj...
Jeg har ikke mindre end tre tørrestativer og en snor i haven - for jeg har ingen tørretumbler - Det bliver naturligvis til en del "renden" ind og ud, når regnen ikke helt er med på, at blive oppe i skyerne på mine vaskedage...
Men nu var det slet ikke det, indlægget skulle handle om, næ det var det der med, at vasketøjet fortæller historier og at tankerne nogen gange løber lidt på langfart, alt i mens skjorter og t-shirts hænges op eller lægges sammen.

Dette stykke stof, der nu gør tjeneste som pudseklud til vinduerne, var engang et smukt stykke stof med fine klare farver på de indvævede tråde.
Stoffet der egentlig var et dynebetræk eller rettere sagt, det var to sæt sengelinned min mor købte, inden hun skulle have min ene lillebror...
Jeg husker så tydeligt dette sengelinned, som næsten altid lå på mine forældres senge...
Selv om vi var fem søskende fik vi altid lov til at sove hos mor og far, hvis vi vågnede om natten så nogen gange var der trængsel i dobbeltsengen i mine forældres soveværelse.
Jeg husker stadig den dejlige duft af min mors seng. Som barn syntes jeg min mors seng var det aller, aller tryggeste sted i hele verden og jeg søgte da også tilflugt der, når noget gik mig imod.
Det stribede sengelinned blev købt hos Linds kemiske fabrikker - som da sandelig findes endnu - Og ja det er sådan ca 55 år siden, at sengesættene blev købt  og mine forældre brugte det i mange, mange år.
Da jeg flyttede hjemmefra som 18 årig fik jeg det ene dynebetræk, mest fordi jeg syntes det var så pænt. Det andet dynebetræk og begge pudevår var på det tidspunkt slidt op og har formodentlig endt deres dage som pudseklude.
Jeg brugte dynebetrækket i nogen år, men da vi skulle have vores ældste datter i 1983 syede jeg et babydynebetræk ud af det bedste af voksenbetrækket. Da babydynebetrækket blev for slidt af mange ganges vask syede jeg et viskestykke ud af det bedste af babybetrækket.
Nu er det, der er tilbage, af det, der engeng var et prægtigt stykke stof, blot en laset pudseklud som vist ikke er bedre værd, end at ende sine dage i pudsekludskassen i værkstedet.
Så det er ganske vist - Vasketøjet fortæller historier...
Hav en ganske fantastisk dag og tak fordi du kiggede inden om her, til en lille vasketøjshistorie.

lørdag den 13. juni 2015

Nikkende fuglemælk. - Ornithogalum nutans...


Den nikkende fuglemælk er lige som Kost fuglemælk ikke nogen populær plante i havekredse. Vel nok fordi den spreder sig hurtigt, ide den sår sig selv som bare pokker...
Dens blade bliver efter blomstringen hurtigt slatne og meget trælse at se på, men mine gror i et bed med megen bunddække, hvor bunddækkeplanterne hurtigt gemmer de slatne blade og ellers under grantræerne, hvor de passer sig selv og hvor bladene bare får lov at ligge og forgå af sig selv ...
Og ja de breder sig, men dog ikke hurtigere end jeg kan nå at grave dem op, hvor jeg ikke vil have dem!
Man kan lave smukke buketter med de hvide blomster med de grønne og grå striber på bagsiden af klokkerne på hver eneste blomst.
Fuglemælken er højt skattet her hos mig og jeg laver hvert eneste forår mange buketter med den nikkende fuglemælk, som i øvrigt også er utrolig smuk sammen med tulipaner...
I øvrigt kommer det mig for, at alting er lidt senere på det i dette forår, for jeg synes bestemt at jeg sjældent har kunnet plukke Nikkende fuglemælk så sent som i juni...og nu siger jeg godt nok forår ... men det er jo nærmest sommer nu...
Her har jeg lavet en hel enkel buket af de smukke hvide blomster i en ganske enkel Lyngbyvase - Det behøver jo ikke altid være overdådigt...
Hav en dejlig lørdag og tak fordi du kiggede indenom her i mit lille univers.

onsdag den 10. juni 2015

1 million solsorte...


1 million solsorte, ja det lyder af mange og min familie skriger da også af grin, når talen falder på det store antal solsorte.
Nu er jeg måske ikke det store matematiske geni og da jeg engang, i muntert lag, hævdede, at jeg den dag jeg stiller træskoene vil have set mindst 1 million solsorte...Ja så lå de flade af grin i min familie og jeg bliver jævnligt drillet med, at så mange solsorte er der ingen mennesker der kan nå at se i sit liv...
Visse, vasse, jeg ser mage solsorte hver dag og der er sikkert gengangere imellem, men jeg har heller aldrig hævdet, at der skulle være tale om 1 million forskellige solsorte.
Det kan også godt være, mellem os sagt, at 1 million lige er i overkanten af hvad jeg kan nå at se, men overdrivelse fremmer forståelsen, siger man jo.
Jeg vil nok heller ikke blive straffet, hvis ikke jeg har opnået kvoten på en million, den dag jeg drager mit sidste åndedrag.
Nå men solsortebestanden er under alle omstændigheder forøget med foreløbelig fire, her på det sidste. Solsortemor og far har bygget rede i et metalophæng i brændeskuret.
I ophænget ligger en tube tagrendelim og en lille haveskovl, så de næste uger skal der hverken limes tagrender eller graves...

Fire små solsorteunger ligger i reden og trykker sig. Solsortemor blev lidt småsur da jeg ville fotografere, så jeg nøjedes med reden og skyndte mig væk igen. 
Hun plejer ellers bare at blive liggende på reden når vi går forbi.
Hav en fantastisk dag...

                           

søndag den 7. juni 2015

Mælkebøttefrøstande til dekoration - DIY...


At puste til mælkebøtternes frøstande er vel nok en aktivitet vi alle husker fra vores barndom.
Det er næsten heller ikke til at lade være med at puste til mælkebøttens frø, hvis eller når lejlighed byder sig.
Mælkebøttesæsonen er kort, men heftig og dette indlæg slutter den lille række af mælkebøtteindlæg.
Smukke og fine er frøstandene og jeg har sat nogle stykker i en urtepotte som en enkel dekoration...
De er egentlig finest udenfor når de står i deres rette habitat, men jeg har længe haft lyst til at prøve at lave en lille dekoration med bøtterne og nu skulle det være...
Her kommer en lille  DIY for hvordan man gør mælkebøttefrøstandene holdbare så de kan bruges i en dekoration...
Du skal bruge mælkebøttefrøstande (plukket forsigtigt, så de ikke går i stykker) 
en rulle tynd ståltråd/bindetråd. en urtepotte eller beholder hvor "blomsterne" kan stå, oasis i beholderens størrelse, hårlak
Klip et stykke ståltråd af lidt længere end mælkebøttens stængel og pres den forsigtigt op i den hule stængel indtil du mærker modstand i blomsterbunden. Lad være med at presse tråden gennem blomsterbunden. Sæt "blomsten" i oasisen eller noget andet der kan holde blomsten, det kan være en kartoffel eller en klump ler eller noget helt tredje.
Når du har lavet så mange blomster som du gerne vil have, sprayer du med hårlak, de skal have så meget at de lige netop ikke drypper af lak. Lad blomsterne tørre en times tid og placer dem så i en dekoration.
Jeg synes de er pænest, når de står nogen få stykker sammen og ikke blandes sammen med andet.De er selvfølgelig stadig meget sarte, men de tåler fint, at man rører ved dem...
Hvor hårdt man kan puste til dem ,ved jeg ikke, men det kan da komme an på en prøve...


fredag den 5. juni 2015

Mælkebøtter - Stegte mælkebøtter...


Den anden dag hørte jeg en sige: "If you can't beat them, eat them"
Sætningen var ment på mælkebøtterne. Der kunne da være noget om snakken og fra vegetarer har jeg hørt om disse mækebøttehapsere, som angiveligt skulle være ganske lækre...
Jan var dog noget skeptisk, da jeg prøvede at sælge ideen til ham og han mente da også helt sikkert at lige præcis den ret ikke skulle stå på hans menukort.
Jeg plukkede en stor håndfuld mælkebøttehoveder med et lille stykke stilk på. Jeg skyllede  hovederne godt og lagde  dem til afdrypning i et dørslag.
Derefter lavede jeg en dej af 1/2 dl hvedemelmel, 1/2 dl mælk, lidt salt og lidt peber.
Jeg dyppede mælkebøttehovederne, som jeg lige havde mast lidt flade og stegte dem gyldne i smør på panden. Nu er jeg jo ikke veganer, så det med smørret gik lige an, ellers kan man jo sagtens bruge olie.
De smagte faktisk ganske fortræffeligt, men om det er muligt, at spise alle mælkebøtter i min have, tror jeg måske nok ikke. Jeg spiste mælkebøtterne med en salat til. 
Hvis du vil plukke mælkebøtter til at spise, så sørg for, at det er et sted hvor der ikke er blevet sprøjtet eller der på anden måde er blevet anvendt kemikalier...
Hav en aldeles pragtfuld onsdag og kommer du forbi mælkebøtter skulle du måske overveje om de kunne blive din aftensmad...

onsdag den 3. juni 2015

Mælkebøttesirup...


Mælkebøttesirup er en lækker aromatisk sirup der nærmest har toner af honning i sig...
Siruppen kan bruges til pandekager, i teen eller en lille stribe oven på en is deessert er heller ikke dårligt.
Hvis du har lyst til at lave din egen mælkebøttesirup kommer opskriften her:

250 gram udsprungne mælkebøttehoveder, tag ikke for meget stilk med, da stilken giver en lidt bitter smag.
1 økologisk citron
1, 1/4 liter vand
1 kg rørsukker, man kan også bruge almindeligt melis, men så bliver siruppen mere lys...
Mælkebøttehovederne skylles godt, så eventuelle smådyr bliver renset fra.
Dernæst koges mælkebøttehoveder, citronen der er skyllet og skåret i skiver og vandet ca et kvarter, hvorefter citron og mælkebøttehoveder sies, gennem først en si og dernæst gennem et klæde eller gennem et kaffefilter, for at få eventuelle urenheder siet fra.
Sukkeret tilsættes den siede væske og koges nu ca 1 - 2 timer...
Der skum der kommer på overfladen når siruppen koges, fjernes med en hulske og smides væk. Du kan se hvornår siruppen er klar til at blive hældt på flaske, enten når den begynder at tykne eller for at være helt sikker kan du tage en teskefuld sirup og lægge på en kold tallerken og hvis det, når det afkøles på den kolde tallerken, har den rette sirupkonsistens er den klar...
Jeg kogte mit i ca halvanden time...
Hæld siruppen på skoldede og atamonskyllede flasker.

Hav en aldeles fantastisk dag...mælkebøttesæsonen er kort, men heftig, og man kan da næsten ikke andet end blive glad af sådan en skålfuld her - enten man så vil lave sirup eller ej...


søndag den 31. maj 2015

Mælkebøttekrans...


Det er mælkebøttesæson. Der findes vist ikke nogen plante der er hadet af så mange som mælkebøtten.
Den er nu elsket af lige så mange og jeg hører til den sidste kategori. 
Jeg synes de er ualmindeligt smukke og ingen kan da betvivle at en hel mark med udsprungne mælkebøtter ikke er smuk.
Ingen kan alligevel få has på demalle  og hvis man ikke vil have dem i bedene i haven, så må de fjernes med håndkraft...så det gør jeg så de steder, hvor jeg ikke lige synes de passer ind...
I plænen er de også men her får de lov til a være så længe de ikke overtager hele plænen og det har de, på trods af, at vi på de tre sider af vores matrikel, har marker med græs og millioner af mælkebøtter...
Den traditionelle mælkebøttekrans, hvor man starter med tre mælkebøtter og hele tiden snurrer en mælkebøtte efter mælkebøtte fast, har jeg lavet i tusindvis af i tidens løb.
I dag lavede jeg dog sådan nogle små mælkebøttekranse til bordpynt.
Lidt utraditionel har man vel lov at være...
Mormor kommer på besøg og jeg ved at hun vil synes de er fine på bordet, for hvis der er noget hun elsker, så er det noget der er utraditionelt...
Kransene visner jo hurtigt, men forgængelighed er jo netop et af naturens helt grundlæggende elementer, og det er der jo også noget vældig smukt i...
Mælkebøtterne er blot sat på en tynd ståltråd, en såkaldt bindetråd... og formet som en krans
Og nu må jeg hellere forlade haven og gå ind i huset og sætte kaffen over og tage have bukserne af, og skifte tøj inden mormor ankommer.
Glædelig søndag og den sidste dag i maj til dig der læste med her.

torsdag den 28. maj 2015

Snobrødspinde...


Enhver burde da have sin helt egen snobrødspind...
Og da vi skulle på besøg hos en familie i Århus, som ikke lige har adgang til skov og pinde, lavede vi disse snobrødspinde med navn på, så hvert familiemedlem har deres helt egen snobrødspind...
En terrasse med et lille bålsted har de, så udgangspunktet for branket snobrød skulle være til stede.
Pindene er hasselgrene som er dejligt lige og nemme at afbarke.
Vi afbarkede og spidsede grenene i den ene ende og lavede derefter et lille skilt af kernelæder, hvor hvert familiemedlems navn blev skrevet. Der blev lavet hul i hvert skilt, som blev sat fast i pinden med en lædersnor gennem et boret hul.
Snobrødspindene klar til at blive pakket ind...
Jeg ønsker dig en herlig forårsdag - om der bliver vejr til snobrød er nok tvivlsomt -



mandag den 25. maj 2015

Havekugler af grene...

Hostaen har endnu ikke foldet sine blade ud ,og tre havekugler har fået pladsen foran den smukke staude ...
Der bliver ikke meget tid til indendørs sysler for tiden - bloggen forsømmes - og jeg ville jo egentlig gerne begge dele, altså både blogge og arbejde i haven, men man kan ikke både grave i jorden og betjene tastaturet på samme tid - det er med det, som så meget andet, når man vælger noget, fravælger man noget andet.
Men kommer tid kommer råd...
Vejrliget er vel hvad man kan kalde en smule ustadigt, bedst som solen skinner, regner eller sågar hagler det.
Når regnvejret så forpurrer have aktiviteterne rykker jeg indenfor i drivhuset, hvor jeg snupper mig en kop varm kaffe og fletter lidt på en havekugle...
Nu lyder flette nok så fint, men i virkeligheden har kuglerne intet som helst at gøre med pileflet...Det er såmænd afklippede grene og vedbend stængler der væves ind i hinanden på kryds og tværs uden nogen som helst form for struktur eller regelmæssighed...
Jeg starter med at binde et par grene sammen til en cirkel. Cirklen bindes sammen med en stump tyndt ståltråd (bindetråd) stålråden fjerner jeg senere, når der er vævet grene og stængler på skelettet
Derefter laves endnu en cirkel som sættes inden i den anden cirkel og så har jeg et skelet til en kugle delt i fire sektioner. Herefter væver jeg grene og stængler ind og ud mellem hinanden alt imens kuglen formes med hænderne, mens der hele tiden væves flere og flere grene på kuglen.
Jeg synes den er fin når den er lidt åben i det, men det kan man jo gøre som man vil.
Jeg har brugt afklippede grene fra vedbend,mirabelle, contoneaster, snepryd, birkegrene og forsytia. Men bare grenene er bøjelige og lige klippet af, kan næsten alle grene bruges. Bladene har jeg taget af grenene.
Materialerne til kuglerne stammer fra de grene, der alligevel skulle klippes af buske, der er kommet til at fylde alt for meget, så der er både have genbrug og have terapi i at væve/flette havekugler...

Denne kugle som er meget åben i strukturen har fået plads på en gammel stol. Jeg har placeret en solcelle lyskæde inden i den, som så lyser op på terrassen når mørket falder på...
Tak fordi du kiggede med her - Jeg ønsker dig en fortsat god 2.Pinsedag.


søndag den 24. maj 2015