lørdag den 28. marts 2015

Påskeæg på vrangen...

Nogen gange kan det være godt at vende tingene lidt på hovedet...eller vende vrangen ud .
Nu har vi i så mange år dekoreret påskeæggene udenpå og haft det svært med kun, at lave et lille bitte hul i hver ende og vi pustet til vi var blå i hovederne...
Nu må det være på tide, at dekorere æggene indeni...og der skal selvklart være et lidt større hul i ægget for ellers kan dekorationen jo ikke ses.

Disse tre æg er en slags prototyper. Silkepapir klippet i små stykker og limet indeni æggeskallen med skolelim fortyndet med vand.
Jeg arbejder på nogen lidt andre modeller, som jeg lige holder lidt tæt til kroppen et stykke tid endnu.
Jeg har lavet hul i ægget midt på, med en spids kniv og forsigtigt lavet hullet større og større, indtil jeg syntes det havde den rigtige facon. Efterfølgende skyllede jeg æggeskallerne grundigt og lod dem tørre helt, inden jeg klistrede silkepapirstykkerne i skallerne...

onsdag den 25. marts 2015

Goddag mand økseskaft ...


Og ja det er nok goddag mand, men det er uden økseskaft....
Hvis du vil vide mere om historien bag om manden og økseskaftet så kan du se det lige her men nu til en af mine lidt mere særprægede samlinger...
Øksehoveder i forskellig størrelse ligger til skue på en af havens stenbesætninger...
Nogen må for længe siden have mistet deres økser, som så med tiden er forsvundet i sorten muld.
Tja - der ligger mange sælsomme ting begravet i mulden...
Og lige om lidt, når foråret for alvor kommer buldrende, så skal der graves i mulden igen og måske finder vi noget dernede igen...
Glædelig onsdag til dig, der tog tid til at kigge med her...


lørdag den 21. marts 2015

Thomas Rydahl: Eremitten - Vinder af Bogforums Debutantpris 2014


Jeg har lige læst Thomas Rydahls debutroman. - Vinder af Bogforums Debutantpris 2014.
Ikke et brag af en krimi, men et brag af et krimidrama. Bogen har den halvgamle og meget "slidt af livet" taxachauffør Erhard Jørgensen som omdrejningspunkt på mere end en måde. Erhard har forladt sin kone i Danmark og har slået sig ned på Fuerventura ved de canariske øer...
Naturligvis, fristes man næsten til at sige, har Eremitten, som han kaldes af lokalbefolkningen, også et alkoholproblem, at slås med - og for at det ikke skal være løgn - bor han i et gammel faldefærdigt skur sammen med to geder.
Bogen starter med ingenting og kan måske føles lidt tynd i starten...og krimiplottet føles heller ikke direkte fra starten, men i løbet af bogen optrappes der på alle fronter og krimidelen bliver enddog meget overraskende på mange måder.
Bogens hovedperson er rablende skør og lever et liv som kun forstås af de færreste... Han mangler en finger på den ene hånd, som er forsvundet som straf for noget han har gjort i sit tidligere liv i Danmark - hvad får man aldrig at vide, men man har måske en anelse...
Bogen er fyldt med skøre indfald som virker endog rablende vanvittige, hvis de tages ud af deres sammenhæng, men i helheden virker de ganske naturlige.
Der er så gu også sådan lidt Graham Greene over Thomas Rydahl...
Jeg tænker menneskets flertydighed og vores noget ambivalente forhold til moral.
Bogen er efter min mening et forfriskende pust ovenpå de mange krimier, der er dukket op de seneste år.
God lørdag til dig og tak fordi du kiggede indenom her.

torsdag den 12. marts 2015

Bogbroderi - en, to, tre, en prøve...




Måske husker du hulkortene?
Hulkortene har jeg lavet som skabeloner til at lave huller i mine hjemmelavede bøger...
Jeg har længe syet dem sammen med det der populært hedder japansk binding i nogle få variationer.
Nu er det på tide at prøve noget nyt og stjernerne er et forsøg - Resultatet er ikke helt tilfredsstillende. Bogen på billedet er i formatet A-5 og ryggen er alt for bred så det meste af bogen er ryg og der ikke levnes særlig meget bogside.
Men som sagt var det en prøve og i et andet format, feks en liggende A-4 er stjernerne her rigtig fine.
Jeg arbejder videre med stjernebroderiet og prøver at formindske stjernemotivet lidt...

mandag den 9. marts 2015

Cykelterapi - uden ømme lårbasser...


Cykelterapi uden ømme lårbasser - den skal du vist længere ud på landet med...
Men nej den er god nok, for så vidt man holder sig til nedenstående form for cykelterapi.
Cyklen er et herligt forårsmotiv og jeg har skåret tryk-klodser i to forskellige størrelser, en herrecykel og en dameditto.
Jeg har trykket cykleren på hjemmelavede notesbøger og et par hjemmelavede bøger.
Det er også blevet til en enkelt bog med et aftryk af en cykel, klippet ud af en reklame...
Du finder en forklaring på hvordan aftrykket laves lige her
De bedste forårshilsner her fra mig til dig...må din mandag blive venlig og fyldt med gode oplevelser


fredag den 6. marts 2015

Skovskaden på besøg...



Selv om skovskaden mest optræder i skovene ses den af og til i haven.
Her ser vi sommetider en skovskade i haven, men det er ikke før lykkedes, at få et billede af den smukke rødbrune fugl.
Her tjekker skovskaden de sørgelige rester i småfuglenes fodertrug...
Hav en rigtig dejlig fredag og tak fordi du kiggede indenom her hos mig.

tirsdag den 3. marts 2015

Mageløs martsgave...


Den første forårsmåned er i gang og martsgaven i den omvendte julekalender er pakket op...
Indpakningen var en helt lille gave i sig selv - tegnepapir syet sammen med fine korssting.
Skønne syltesager, måske til gengæld for alle de syltede agurker der er rejst mod yngstedatteren i Århus.
Nu er det jo ikke syltesager i gængs forstand, men et herligt lille sæt med trykdimser til et syltetøjsglas der også kan indeholde andet end marmelade - som det tydeligt fremgår af eksemplerne...
Trykket kan blive fint som etikette til netop syltesager, men der rumsterer allerede andre planer i mit hoved med netop dette tryk...
Syltekrukketrykket vil blive brugt og måske endda også lidt misbrugt - hvem ved!
Glædelig den 3. marts til dig der læser med her.

onsdag den 25. februar 2015

Kissemisse-misser...


Sidste år ved denne tid lavede jeg et billede af to kissemissende misser til en kollegas fødselsdag.
Et år er gået og min kollega, der er hardcore katte elsker, skal da have endnu et kissemissende missepar.
Jeg glæder mig til at aflevere gaven til min hardcore katteelskende kollega, lidt senere i dag
Man kan vist roligt sige, at min kollega forkæler sin kat Hans Kongelige Højhed Prins Pingo en smule...
Glædelig onsdag til dig - og tak fordi du gjorde dig den ulejlighed at kigge indenom her...


fredag den 20. februar 2015

Hvordan skaden fik sin stemme - en løgnehistorie med et gran af sandhed...



Den lille skadeunge som fik en lidt hård start på livet, flyver omkring i haven sammen med en mage og skade parret er allerede gået i gang med, at indsamle materialer til redebygning...
Skaden er hadet af mange, fordi den plyndrer småfuglenes reder, men redeplyndringerne er ren og skær hævn, fordi småfuglene engang i tidernes morgen narrede skaden så grueligt.
Historien lyder nogenlunde (alt efter, hvem der fortæller den) sådan her:
Dengang  da verden var helt ny, var skaden den smukkeste fugl i verden, den havde tilligemed den smukkeste sangstemme af alle fugle. Den var smuk, klog og kærlig og man skulle tro, at alle andre fugle derfor elskede den...men der var megen misundelse blandt småfuglene. Hvis bare de små fugle kunne få skaden til at tie stille, så ville man lægge mere mærke til de små fugles stemmer. Men desværre var skaden både stærkere og klogere end småfuglene, så det så lidt sort ud med at få skaden vippet af pinden...
En efterårsdag, hvor småfuglene var samlet ved skovsøen, tilbød vandet, at hjælpe de små fugle med, at narre skaden.
Småfuglene skulle blot, når de nu alligevel var på vej sydpå, narre skadens unger med til de varme lande...
Småfuglene fik da også hurtigt lokket de nysgerrige skadeunger med sig.
Da skaden opdagede, at dens unger var væk, ledte den forgæves over alt. En dag klagede skaden sin nød til vandet i skovsøen og vandet tilbød straks sin hjælp mod at få skadens smukke stemme i pant...Så ville vandet bringe budskabet, om de forsvundne unger ud i alle søer og bække og vandløb  i verden.
Skaden gav straks vandet sin stemme, men i samme øjeblik frøs vandet til is og skadens stemme frøs fast.
Skaden forstod da, at den var blevet narret Den ventede hele vinteren på at få sin stemme tilbage og da foråret endelig kom, sad skaden parat til at snuppe den første lyd der undslap den tøende is...KNÆÆK-SKRAAAT-SKRAT sagde isen, da den brød op og det var netop denne lyd skaden fik i halsen, da den åbnede næbbet for at få sin smukke stemme tilbage...
Og sådan er det stadig - skadens stemme skratter som is der knækker, mens vandet beholdt evnen til at pludre, risle og synge...
Glædelig fredag til dig...weekenden venter lige om hjørnet.

onsdag den 18. februar 2015

Små hængende vaser til vintergækker og erantis...



Vintergækker, erantis og krokus titter frem alle steder.
Duften af vintergækker er for mig den ultimative "nu er det snart forårsduft"
De små gule og hvide står der så fint og det er ikke til, at lade være - altså at plukke dem...
Og små blomster fordrer små vaser.
Jeg har hængt små vaser op på troldegrenen...
Så kan de små forårsbebudere hænge der og blomstre...
Vaserne som egentlig er bitte små flasker, med en tynd metaltråd som ophæng, er købt i  Wonder Who.



tirsdag den 10. februar 2015

Søstergave - Mayflower Merino 400...


Min søster kom på besøg den anden dag...
Jeg tænkte du hellere ville have denne her, end en blomst sagde søster og gav mig en papkasse på størrelse med en skotøjsæske...og jo det ville jeg gerne, for jeg fangede straks, at der stod Mayflower på æsken.
En dejlig blomst at få...nu skal jeg bare lige finde ud af hvad jeg skal strikke af den superlækre bløde garn.

lørdag den 7. februar 2015

Fantastisk februargave...



Februargaven i den omvendte julekalender var af det pureste guld...eller i hvert fald en dinosarus i en gylden udgave, på toppen af en prop.
Deko-propper kan man aldrig få for mange af og der findes ikke nogen mage til i min ellers ret store samling af deko-propper.
Og en fjollet gylden dinosarus er da så afgjort et smil fremkaldende element på en trist februardag...

Hav en aldeles pragtfuld februar lørdag. 


onsdag den 4. februar 2015

Lene Kaberbøl: Kadaverdoktoren.


Kadaverdoktoren er, så vidt jeg ved, Lene Kaberbøls første selvstændige voksenroman.
Jeg kender mest Lene Kaberbøl for børne/ungdomsbøgerne om Skammerens datter. Bøger der er blevet læst igen og igen af begge mine døtre...
Kategorien er historisk kriminalroman.
I slutningen af 1800-tallet var det direkte upassende, at kvinder interesserede sig for retsmedicin og det er da netop også et af romanens hovedtemaer.
Kadaverdoktorens datter må tage over, da kadaverdoktoren under opklaring af en mordsag kommer slemt til skade. Samtidens negative syn på den 20 årige Madeleines videnskabelige ambitioner, gør det på ingen måde hverken nemt eller ufarligt, at opklare de mange mærkelige dødsfald der skyldes mider, man normalt kun  findes hos hunde og ulve...
En spændende, lidt anderledes kriminalroman med masser af drama, hvor et lille pift overnaturlighed krydrer et spændende plot.
Bogen er fra 2010 og absolut en læseoplevelse værd.
Hav en aldeles pragtfuld februar-onsdag og tak fordi du lagde vejen her forbi...


søndag den 1. februar 2015

Sweater af farveprøver - plantefarvning...


Efterårets forskellige plantefarvningseksperimenter gav en del forskellige nuancer gult/gulligt og brunt garn, men ikke særlig meget af hver...
Noget af garnet er farvet to gange og andet kun en gang. Jeg har bejdset med alun i forskellige opløsninger og i det hele taget har jeg forsøgt, at generhverve nogle af de glemte teknikker for plantefarvning. Det er jo med det,som så meget andet, at teknikkerne går i glemmebogen når de ikke bruges så ofte.... heldigvis var teknikkerne kun gemte og ikke helt glemte.
Jeg har en del garn og et par gamle falmede uldtæpper, som skal en tur i plantefarvningsgryden, når vejret igen tillader bål. Plantefarvning foregår udendørs over bål efter min mening.
Bålet er måske nok ikke så nemt at styre, som en indendørs kogeplade, men der er nu noget autentisk over bål og plantefarvning...
Garnet er farvet med regnfan, birk og siv.
Denne stribede sweater er strikket af farveprøverne. Den er strikket ud af hovedet på tykke pinde og jeg har strikket den længere op i nakken bagpå ved, at vende og strikke tilbage, en fem seks gange i raglan indtagningen.
Sweateren er strikket på den gammeldags måde -  nedefra og op...
Jeg har brugt sweateren et stykke tid og jeg er spændt på, hvor lys og vaskeægte farverne er...
Herfra ønskes en glædelig 1. februar.

fredag den 30. januar 2015

Helle Helle: Hvis det er...


Jeg er fan af Helle Helle og  jeg har med stor fornøjelse læst Helle Helles tidligere udgivelser.
Jeg har glædet mig så meget til at at læse hendes seneste roman:  Hvis det er.
Handlingen foregår i  mit lokalområde, nemlig Rold Skov...At der er i bogen er beskrivelser fra Arden, som kun ligger seks kilometer fra, hvor jeg bor, er da også et kuriosum der er værd at tage med...
To løbere render på magisk vis ind i hinanden i Rold Skov - de er begge faret vild - og som lokal kendt ved man, at der visse steder i Rold Skov ikke er mobildækning. Dette får da også betydning for de to løbere som må tilbringe to døgn i hinandens selskab i den mørke skov. De fryser, har vabler, er sultne og tørstige og derudover er der jo alle skovens foruroligende lyde...
Helle Helle har denne gang valgt en mandlig fortæller, Roar, sjællænder og på besøg i det jyske via sit arbejde. Vi får ikke meget at vide om Roar, han reparerer computere i en virksomhed der, helt i fortællingens ånd, hedder Drop it Shoppen...Han har altid boet alene, selv om der engang "var en der hed Grete". Roar er en af de usynlige eksistenser og hans identitet virker endog meget skrøbelig. Desværre får man ikke meget at vide om Roar, hvilket jo slevfølgelig er helt bevidst fra forfatterens side.
Gennem Roar fortælles den kvindelige løbers livshistorie, som nok er præget af meningsløshed eller manglen på levet liv, men som dog også, sine steder, er fyldt med meningsfulde elementer.
Romanen får til sidst en lidt uventet drejning , da en forfatter på en lidt sær måde kommer ind i fortællingen. Hvem forfatteren er, afsløres ikke, selvom romanen starter med ordene: "Det er ikke mig"
Men med romanens tvetydige titel in mente, kan man jo have sine tvivl....
En absolut læseværdig bog, der er nem at læse og værd at tænke over, også selvom bogen kan efterlade læseren med en følelse af tomhed og meningsløshed...






søndag den 25. januar 2015

Den omvendte julekalender...

Hvem gider høre om julekalendere her i januar? Der er jo længe til jul...Og måske er vi også mættede af juledimseri og glimmer (Selv om jeg altså godt kan finde på at lave julepynt i både januar og februar)
Ja der er længe til jul, men jeg glæder mig som et lille barn til jul, så det er netop derfor jeg har fået en omvendt julekalender.

Tolv gaver, en til hver måned, indtil det igen er jul - det er da fantastisk tænkt
Jeg fik den i julegave - af min yngste datter, som også er lidt af en julefreak...


Gaven til januar er allerede åbnet, dog lidt forsinket på grund af hotelopholdet på det offentliges regning...
Tre skønne låg der kan bruges som låg til drikkeglas/syltetøjsglas og andre krukker, der nu lige mangler et låg...det er helt utroligt, hvor mange beholdere disse låg passer til...
Købt i genbrug og lige min stil...
En mægtig god gaveide, som jeg har skrevet mig bag øret...genbrug af ideer er jo også en mægtig form for genbrug...
Her er lågene brugt til vandkaraflen, et almindeligt drikkeglas og et lille syltetøjsglas.... 

Tak fordi du læste med her og må din søndag være fyldt med glæde og måske også lidt solskin, hvis vejrguderne nu skulle være i humør til den slags luksurøse udskejelser...

fredag den 23. januar 2015

Når Bjørnemo'rens helbred halter - noget om at være afhængig af andre...


Måske har du læst mit forrige indlæg, og set, at jeg kom helt forkert ind i det nye år...
Bjørnemors højre ben er stadig pakket i bandager og vil fortsat være det et stykke tid endnu.
Hvor infektionen kom fra er fortsat en gåde, måske har jeg stukket mig på et rustent søm eller noget andet, jeg ved det ikke...
Jeg indtager forsat store mængder af antibiotika, men det bliver bedre dag for dag - så hurra for det!
Selv om jeg i den sidste tid har haft al den tid, jeg til dagligt ikke har, så har lysten til kreaprojekter været helt og aldeles fraværende. Trætheden er fortsat en medspiller, så det bliver mest til lidt trissen rundt i huset og læsning af gode bøger...
Og så til det, indlægget egentlig skulle handle om, det der med, at være afhængig af andre...
Det er altså noget af en kamel at sluge, at være afhængig af selv min egen nærmeste familie, når jeg nu er vant til selv at kunne... Det skal på ingen måde forstås negativt, men det er lidt svært at beskrive det på andre måder.
Det føles også en smule intimiderende, at have en sygeplejerske til at komme og skifte forbindinger. Det er absolut kompetente, venlige, søde og forstående sygeplejersker der kommer, men situationen er så helt og aldeles uvant for mig...
Min egen familie er på alle måder fantastiske mennesker, også når jeg pylrer!
I hverdagen tager man jo nok hinanden for givet, men det er jo faktisk ikke nogen selvfølge. Det er værd at huske på, også når alting går som det plejer...
Og så lover jeg, at dette bliver det sidste "pylreindlæg" fra min side.
Jeg har masser af andre indlæg i ærmet - de skal bare lige skrives...
God fredag og god weekend til dig der læser med her.
Tak fordi du kiggede forbi, du skal vide, at hvert eneste besøg og hver eneste kommentar bliver værdsat.



tirsdag den 13. januar 2015

Udsigt fra en hospitalsseng - Og noget om kritik og ros af de offentligt sygehusansatte...


Herfra skal lyde et bragende godt nytår til mine læsere -
Nok lidt sent, men bedre sent end aldrig, men min nytårfejring blev ikke helt efter bogen eller i hvert fald ikke som jeg havde ventet eller forudset.
Det gamle ord om, at sygdom er enhver mands herre, blev pludselig mere påtrængende, end godt var, for mit vedkommende.
Knapt var vi kommet ind i det nye år før feber og smerter, som jeg fejlagtigt tolkede som en almindelig influenza, sendte mig en tur på hospitalet, hvor jeg så har tilbragt det meste tiden siden...
Nu er udsigten til dropslanger og andet teknisk udstyr, heldigvis udskiftet med udsigten fra mit stuevindue. Her samler jeg kræfter efter en slem blodforgiftning. Heldigvis har jeg dejlige familiemedlemmer, der står på pinde for at gøre mig tilpas og varte mig op...
Det offentlige sygehusvæsen kritiseres voldsomt i disse tider og måske kunne rutiner og arbejdsgange da også gøres mindre komplicerede via en overordnet planlægning eller noget i den stil...
Derudover kan jeg sige, at jeg har kun har oplevet kompetente læger og sygeplejersker, der rent tidsmæssigt er, endog, meget pressede.
Kritik fyres ofte af som spredehagl, men fremover vil jeg tænke mig om, og rette kritikken hen, hvor den hører hjemme, hvilket som oftest ikke er, hos den enkelte ansatte...
Der er ingen nye krearier fra min hånd, men jeg satser på, at genvinde kræfterne og give den gas snarest...
Tak fordi du tog dig tid til at se indenom her og GODT NYTÅR til dig og dine...

lørdag den 27. december 2014

Collager i æsker...



At lave collager er ikke nyt for mig...men disse to små collager som jeg har lavet inde i to små blikæsker havde jeg glædet mig længe til at fremstille.
Temaet havde jeg på forhånd lagt fast...nemlig både fugl og fisk.
Jeg har allerede planlagt flere af den slags små collager - det er nemlig en ganske fornøjelig aktivitet.
Hav en rigtig dejlig bagjulslørdag...

onsdag den 24. december 2014

Først skal træet vises, siden skal det spises...


Mine læsere ønskes en glædelig jul og jeg håber for alle, at juleaften bliver lige præcis som du ønsker dig den skal være...
Juletræet er pyntet, stegen er på vej i ovnen, kalkunen ligeså og alt det andet er der forhåbentlig også styr på. 
Familien er samlet og julefreden kan sænke sig...
Billeder af juletræet har jeg ikke fået taget, men i stedet får i et billede af et andet slags juletræ - et frugttræ, hvor reglen er, at man gerne må spise af frugterne, men man skal lægge en julekugle på den tomme plads...