søndag den 30. august 2015

Skovflåt - Jeg er bevæbnet til tænderne...

Flåten er vel nok det nærmeste vi kan komme på et farligt dyr i Danmark...og flåter er vilde med mig. Og enten er det fordi jeg ofte går i  naturen eller også kan flåterne bare godt kan lide mig...
Men jeg er bevæbnet til tænderne og har forskellige værktøjer til afmontering af de små bæster.
Afmonteringsdimserne har været i brug flere gange denne sommer...
Alle tre fungerer fint, alt efter hvor på kroppen flåten sidder...
Den bedste er helt klart den der ligner en kuglepen, hvor der kommer en lille wire ud når man trykker på enden...og så vrider man ligesom det lille blodsugende bæst af...
Det lille kort som er nemt, at have i lommen har et lille forstørrelsesfelt, så man kan tjekke om en lille sort prik er en flåt eller ikke...
Når man køber flåtpincetterne og kortet følger der naturligvis en vejledning med...
Det gamle husråd om, at smøre margarine eller sprit på flåten virker ikke, men selvfølgelig kan man bruge en almindelig pincet. Det er dog vigtigt, at man ikke kommer til at klemme det lille bæst i stykker...
Du kan læse mere om flåten og fjernelse af samme her.
Hav en aldeles pragtfuld søndag.



fredag den 28. august 2015

Regnfang - eller regnfan...


Om man kalder den Regnfang eller Regnfan, den smukke gule blomst, deri rigt mål, sommeren igennem pryder grøftekanterne er vist en smagssag og også noget egnsbestemt. Blomsten er karakteristisk med dens knaplignende blomsterkurv uden randblomster eller kronblade om man vil...
Jeg kalder den Regnfang, men den har mange tilnavne...
Mange betragter den som ukrudt og i havens bede vil den da også hurtigt overtage det hele, idet den breder sig hastigt...så lad være med at plante den i haven, hvis ikke du gerne vil have en større bestand af de gule knapper...og her er det altså erfaringens stemme der taler!
Den bærer det smukke tilnavn guldknap, den kaldes også rønfer og det lidt mindre flatterende navn ormekrudt, fordi den gennem tiderne har været brugt som ormedrivende middel. Men å vidt jeg ved er indtagelse af større mængder af Regnfang skadelig...
Den skulle angiveligt også kunne holde trolde og djævle væk.
Den har været brugt som elskovsmiddel og den skulle også kunne beskytte mod lynnedslag og forrådnelse, hvorfor man tidligere anbragte  bundter af regnfang ved kartofler og grøntsager i vinteropbevaringen. Desuden skulle regnfang kunne holde lus og lopper væk...Derfor blev den da også blandet i sengehalmen...
Regnfang indeholder bitterstoffet tanacetin og plantens indhold af æterisk olie giver planten dens karakteristiske krydrede lugt. Man kunne måske godt forestille sig, at den karakteristiske lugt kunne overdøve andre ikke så velduftende dunster i sengehalmen...
Man kalder også Regnfang for den udødelige urt - herba immortalis - fordi man tidligere indgned lig med urten for at forhindre, at ligene blev fortæret af orme.
Jeg holder mig helt og aldeles fra ovenstående anvendelser, men bruger den i rigt mål til plantefarvning, hvor den giver den mest vidunderlige gule farve, alt efter hvor mange regnfang man kommer i farvegryden. Desuden er regnfang rigtig fin i sensomerblomsterkranse, enten alene eller sammen med andre af sensommerens mange grøftekantblomster...


Må din dag blive lige så smuk som regnfangens smukke gule blomster...

tirsdag den 25. august 2015

Ugens haveglimt - Husfred, gamle støvler og malede sten...

De gamle udtrådte vandrestøvler er blevet plantet til med husløg, som gror forbavsende godt i støvlerne...

En lille stenbunke i et bed, hvor en af stenene er pyntet med et fint lille fuglemotiv...
stenen er malet af min gode kollega Janni. 
Stenbunken flyttes efterhånden som hasselurten breder sig.
Husfred gror lystigt på friland og kan sagtens overvintre, hvis det dækkes om vinteren. 
En stor skive fra brændestakken holder godt på fugten, som husfreden godt kan lide. 
Husfred må ikke tørre ud, så det er en god ide at vande det hvis der er  meget sol på voksestedet...
Herfra ønskes du en glædelig dag, hvad end den nu bringer for dig...


fredag den 21. august 2015

Perikon - eller hvorfor der er huller i bladene på Prikbladet perikon...


Lige nu blomstrer og ikke mindst afblomstrer den skønne Perikon i grøftekanter og på skrænter.
Perikon er den perfekte blomst, at bruge som fyld i blomsterkranse, både med de smukke gule blomster, men også når den afblomstrer med en smuk rustrød farve der passer i kranse bundet af naturmaterialer...
Mange planter er bundet op på religiøse fortællinger og myter. Perikon har da også den mest vidunderlige historie at fortælle...
For der, hvor Jesu blod faldt ved korsfæstelsen på Golgatha, spirede der en vidunderlig plante frem - en plante der angiveligt skulle kunne forhindre alle sygdomme og al ondskab i verden. Plantens navn er Prikbladet perikon og selvom kronbladene er gule, som solens lys, kan man stadig se Jesu blod, hvis man knuser knopperne...saften fra de klare gule blomster er rødt som blod...
Djævelen blev desværre hurtigt klar over tilstedeværelsen af vidunderplanten og kunne naturligvis ikke unde menneskeheden et så vidunderligt  middel.
Derfor lod han alle sine djævleunger, bide huller i planten, med deres sylespidse tænder.
Den dag i dag, ses bidemærkerne stadig, og hvis man holder et blad fra Prikbladet perikon op mod lyset, ser man tydeligt, at bladet er fyldt med en masse små huller. Hullerne ses som prikker på bladene, hvoraf dens navn naturligvis er kommet...
Prikbladet perikon overlevede dog djævlebiddene, men mistede desværre sin kraft til at kunne kurere sygdomme og ondskab.
Om det er et djævelsk indslag, at Perikon giver en flot farvet kryddersnaps med en karakteristisk smag er nok tvivlsomt. Det skyldes nok mere Perikons indhold af det harpiksagtige stof hypericin...

Denne krans er bundet af regnfang, frøstande af skvalderkål og afblomstrede perikon...
Hav en dejlig fredag!


onsdag den 19. august 2015

Ugens haveglimt...



Jeg elsker havenusseri... i den kommende tid, viser jeg små detaljer fra min have.
Ikke noget særligt, kan man måske sige, men det er nu den slags jeg går og hygger mig med og ja så vil jeg da egentlig gerne dele det med andre. Måske en og anden kan blive inspireret eller få en god ide.
Og jeg er vild med små finurlige detajler, som jeg kan gå og glæde mig over...
Udgangspunktet er noget med, at bruge hvad jeg har, eller noget der kan fremskaffes for få midler...og det er sådan jeg synes jeg får det hele til at passe ind i et overordnet perspektiv om ikke, at bruge unødige resourser...
Denne sommerfugl som ligger og soler sig på kanten af et af mine mange fade med husløg, er spændet fra et gammelt bælte, fra dengang, da den slags var moderne...

Hav en aldeles pragtfuld onsdag. Tak fordi du gav dig tid til at læse med her...

søndag den 16. august 2015

Syltede agurker...



Der findes mange forskellige opskrifter på syltede agurker og i hvert fald før i tiden havde hver familie deres egen opskrift, som de syntes var den helt rigtige...
Drivhuset har, på trods af den noget træge start med kulde og regn, bugnet af agurker, både de almindelige drueagurker og de altid trofaste baby/skoleagurker.
Her i familien har vi se
lvfølgelig også vores egen opskrift på syltede agurker, som vi synes er den helt rigtige...
Den er ikke den nemmeste i verden eller den er nu nem nok at følge, men der skal lidt planlægning til, for forberedelserne til selve syltningen foregår over flere dage.
I opskriften står der, at denne opskrift aldrig slår fejl og jeg har da heller aldrig oplevet at den slår fejl...
Opskriften lyder sådan her:

Ca 2 kg agurker (enten drueagurker eller babyagurker eller en blanding af begge)
Saltlage: 2 liter vand, 250 gram salt, 1 dl eddike evt en teskefuld Atamon.
Syltelage 1,5 liter eddike, 1 kg sukker, 1 dildskærm, 1 brev blandede syltekrydderier, evt 2 teskefulde Atamon.
Derudover skal du bruge egnede sylteglas, som er pinligt rengjorte. Det vil sige, at de først er vasket grundigt af, også selv om de er nye...og derefter skoldet med kogende vand og derefter skyllet i Atamon.
Jeg plejer ar skylle glassene ved at hælde en sjat Atamon i glasset og sætte låget på og derefter skvulpe det rundt i glasset. Når du skyller glassene i Atamon er det ikke nødvendigt at tilsætte konserveringsmiddel til syltelagen.
Hvis du spiser de syltede agurker i løbet af kort tid er det heller ikke nødvendigt at tilsætte Atamon
Agurkerne skylles i vand og skæres i passende skiver/stykker, ikke så tynde som til agurkesalat, men dog i mundrette skiver...
Saltlagen koges sammen og afkøles helt, derefter hældes den over agurkerne som stilles koldt i ca 3 dage. Herefter dækkes agurkerne af spilkogende vand og udvandes i ca 2 timer. Vandet hældes fra og kasseres.
Agurkerne kommes i de skoldede og Atamonskyllede glas. Brug skoldede redskaber når du håndterer agurkerne
Syltelagen koges sammen, tilsat dildskærmen og syltekrydderierne. Dildskærmen og syltekrydderierne fiskes op og den spilkogende lage hældes over agurkerne som straks lukkes til.
Agurkerne er bedst, hvis de får lov til at trække en uges tid inden man begynder at spise af dem, men det kan godt være svært at vente så længe...
God fornøjelse med syltningen, hvis du har fået mod på at sylte en omgang agurker!
Agurker klar til at blive lagt i saltlage...



onsdag den 12. august 2015

Kogler i bunker...


Ja, det var altså  min ven flagspætten der fandt på det, det der med at lave bunker af kogler...
Og når jeg nu altid går og samler de kogler op - for de er nu også lidt trælse når man slår græs, de larmer sådan når de går gennem plæneklipperen...
Jeg har flere forskellige koglebunker rundt omkring i haven, Hver slags kogle sin egen bunke, neden for deres egne træer forstås...
Og jeg hygger mig med de små bunker der bliver større og større og så er der serveret gratis mad i bunker til musene om vinteren.
Eftersom vi har masser af træer der producerer kogler, er det i grunden en ganske fornøjelig og helt gratis aktivitet, at samle kogler til bunke...
Min forkærlighed for kogler gør også, at jeg næsten altid har et bed hvor kogler er brugt som bunddække...
De bedste ønsker herfra, om en pragtfuld augustonsdag til dig, der læste med her.

søndag den 9. august 2015

En ko er ikke farlig...


Frit citeret efter Søren Ryge Petersen:
En ko er ikke farlig, den lugter godt og kan stikke tungen helt op i næseborene...
Og selv om modellen på billedet slet ikke er en ko, men en kvie så passer det altså alligevel!

fredag den 7. august 2015

Vibeke Marx: Sortehusene...



Gaven for juli i  Den omvendte julekalender var denne dejlige lille bog.
Vibeke Marx: Sortehusene, en bog om forholdet mellem generationerne, om fortielser, hemmeligheder og om viljen til at forandre egne liv...
Bogen en besk og til tider ganske barsk, men på samme tid en blid fortælling om forholdet mellem fortælleren Kirsten og hendes mor Agnes, hvis historie sideløbende fortælles... men også om Kirstens forhold til datteren Tine og sønnen Thomas...
Man kommer aldrig til at holde af den egocentriske Kirsten, der uden entusiasme pligtskyldigt besøger sin mor på plejehjemmet. Det fejlslagne forhold mellem mor og datter gør det svært for Kirsten at holde af sin mor og den dårlige samvittighed får hendes vrede til at blusse yderligere...For moderen Agnes har altid ment, at Kirsten er født vred eller som det udtrykkes i bogen - arrig -
Begge kvinder har en stærk vilje og de hører nok også de mere kantede af slagsen..
Kirsten og Agnes er hele livet gået forkert af hinanden og mønstret gentages i Kirstens forhold til datteren Tine. Forholdet til sønnen Thomas udvikler sig noget anderledes, idet Kirsten har svært ved at slippe Thomas, men Thomas har også svært ved at slippe sin mor, fordi hun er den eneste der kender hans hemmelighed om at han er transseksuel...
Hemmelighederne, det usagte omkring det næsten unaturlige forhold mellem Kirsten og Thomas ødelægger forholdet mellem Kirsten og manden Poul, som er godmodig og af de fleste opfattes som lidt af et skvat...
Bogens titel,  Sortehusene, refererer til en klynge intermistiske  fiskerhytter i nærheden af Odenses gamle losseplads og som gennem hele bogen har status som et fristed først for Agnes og manden Henry, senere af Kisten og Poul og til sidst af Tine der arver fiskerhytten i Sortehusene fra Agnes da hun dør...
Vibeke Marx formår som i hendes andre bøger, at beskrive personligheder som vi alle kender, måske endda fra os selv. Men skulle man sætte fingeren på noget i Sortehusene, ja så gribes man ikke sådan helt om hjertet og skal det sættes helt på spidsen så kan man under læsningen tage sig selv i at være lidt ligeglad med nogen af karaktererne i bogen...
En absolut læseværdig bog, måske ikke ligefrem en klassiker, som jeg varmt kan anbefale...


tirsdag den 4. august 2015

To kageforme, beton og noget skyggefuld tid...


Opskriften på dette lille fuglebad eller man kan måske driste sig til at kalde det en lillebittebitte havedam:

To hjertekageforme, en stor og en lille
Olie, opvaskemiddel eller vaseline til at smøre formene med.
Noget skyggefuld tid, ca en to- tre måneder...
Beton som er blandet efter forskriften på posen.
Det nemmeste er at købe letbeton eller såkaldt stolpebeton, der blot skal blandes med vand efter anvisningen på sække. Betonen kan købes i alle byggemarkeder, eks Jem og Fix 

Sådan gør du:
Først smører du formeme, den store indvendigt, den lille udvendigt.
Den færdigblandede beton kommes i den store hjertebageform (den fyldes ikke helt op) og den lille placeres midt i, så symetrien bliver rigtig...
Den lille form fyldes med sand sten eller andet tungt så den tynges ned...
Og så venter du en fire, fem dage på at betonen skal hærde. Placer støbeformene i skyggen eller dæk med plastic så betonen ikke hærder for hurtigt op og revner...Vent hellere en dag for meget end en dag for lidt med at tage betonen ud af formen. Og her er det altså det bitre erfaring der taler...
Vend det lille fuglebad ud af formen og lad det stå i syggen eks under en busk nogle måneder...fyld ofte vand i det lille hjerte i midten for at fremme dannelsen af mos hvis det er det du er ude efter...
Det var helt klart mos, jeg var ude efter og nu her tre/fire måneder efter fremstillingen er det  lille fuglebad jo nærmest helt perfekt, set med mine øjne...
Der er blot at tilføje, at du nok ikke skal bruge kageformene til at bage kager i efterfølgende.
Jeg har købt mine kageforme i Netto eller Fakta på bud...
Må din tirsdag blive hjertensgod - fyldt med glæde og god karma...

fredag den 31. juli 2015

Svend Brinkmann: Stå fast...


Svend Brinkmann, der med glimt i øjet, betegner sig selv som en sur gammel mand i en 40-årig krop har skrevet bogen Stå fast, der med et humoristisk islæt gør op med den enorme mængde af selvudviklingsbøger der er kommet i de seneste år...
Jeg er begejstret...og ikke fordi der i øvrigt er noget i vejen med selvudvikling og ej heller med selvhjælpsbøger, men ind i mellem kan de mange teorier og det, der nærmest kan betegnes som en form for udviklingstvang, gøre os blinde for de væsentlige værdier i livet...
Der sættes fra alle sider, så mange "udviklingsbåde" i vandet, at de nærmest ikke kan komme til for hinanden og de fleste af dem kæntrer da også, inden de er kommet i mål...
Sindsro, pligtfølelse og værdighed er nogle af nøgleordene i Brinkmanns bog. Værdier som i følge Brinkmann drukner i den stadige strøm af udviklingsprocesser, der hersker i vores arbejdsliv, men så sandelig også i vore personlige og private liv.
Brinkmann taler om, at mennesket i dag har fået fødder i stedet for rødder, hvilket jeg synes er et ganske godt billede på, at vi hele tiden er på vej mod noget, men for det meste ændres kursen af endnu et udviklingsprojekt, der forhindrer, at vi kommer til at slå rødder...Og selvfølgelig kan det at slå rødder, ses på den negative måde, men det er jo med det, som med så meget andet, at for lidt og for meget fordærver maden...
Ifølge Brinkmann, er der ikke noget i vejen med at brokke sig og at have Nej-hatten på - blot det ikke tager overhånd. For som Brinkmann skriver i bogen, så er det absurd altid at være evig positiv og fremadrettet og det er absurd altid at sætte sig selv i centrum for tilværelsen, hvilket også vil skade vore relationer til andre mennesker. Jagten på individets succes vil nemt reducere andre mennesker til instrumenter, frem for den etiske forpligtigelse der ligger i relationen til andre mennesker...
Brinkmann der er professor i psykologi, bevæger sig i grænsefladen mellem psykologi og filosofi, hvilket på ingen måde er nogen dårlig kombination.
Som sagt, jeg er begejstret og kan kun anbefale bogen...
Hav en dejlig fredag og tak fordi du kiggede ind her!





søndag den 26. juli 2015

Firkløveren - eller historien om da Adam og Eva blev forvist fra Paradisets have...

Lange dovne sommerdage, hvor man bare kan ligge i græsset og kigge op på skyerne, ja det er lykken...
At lade tiden gå - og lade hoved og krop gå med, det er såmænd også nærmest lykken...
Og da jeg havde ligget der, en rum tid, og set skyerne passere forbi og måske også taget en lille lur, der i det dejlige sommerduftende græs, blandet med duften af kløver blomster, fandt jeg pludselig en firkløver, eller faktisk fandt jeg fire...
Og så må det da være passende med historien om firkløveren og lykken!
Den version jeg kender, tager udgangspunkt i beretningen om Adam og Eva, og om den holder sig helt til sandheden er nok lidt tvivlsomt. Men det er en sød historie, som min bedstemor altid fortalte, når nogen fandt en firkløver.
Da Gud jagede Adam og Eva ud af paradisets have, nåede Adam lige at snuppe en firebladet plante, der voksede ved indgangen til paradisets have med sig. Han bragte planten med til ørkenen, hvor han og Eva jo som bekendt skulle arbejde i deres ansigts sved.
Men da Adam ville plante planten opdagede han at der var faldet et blad af - og nu havde planten kun tre blade - symbolerne for tro, håb og kærlighed.
Det tabte blad blev dog fundet af en engel, som syntes der var synd for Adam og Eva, at de var blevet forvist fra paradisets have, englen lod derfor bladet flyve ned til menneskenes verden - og derfor er lykken flygtig - den dukker pludselig op og den kan forsvinde lige så pludseligt igen...
God og lykkebringende søndag til dig, der læste med her.





tirsdag den 14. juli 2015

Min allerførste fødselsdag...


På min aller første fødselsdag var jeg alene hjemme sammen med min mor...Ja det lyder lidt underligt og egentlig var det jo min mor der var alene hjemme den 14 juli 1957 - og så meldte jeg min ankomst sådan lidt før beregnet...
Min mor var kun 18 år, men klarede med sindsro den lidt uvante situation...
Hun fik ringet til jordemoderen lige efter, at jeg var  født, og da Madam Jensen var ankommet gik det hele efter bogen.
Jordemoderen måtte dog selv lave kaffen, for min far kom først hjem mange timer senere. Og hvor var han da henne, den nybagte far?...Jo han var såmænd til Ungskue i Herning.
Dette er faktisk mest ment som en hyldest til min mor, der alle dage har været en sej kvinde med helt klare meninger om næsten alt. Hun har aldrig været bage for at tage fat og har altid været parat til at hjælpe andre uanset hvad det drejede sig om.
Sej er hun for så vidt stadig, selv om hun må kæmpe med sygdom af den lidt trælse slags...
Så tillykke til mig og tillykke til min mor, fordi det i dag er 58 år siden min
far var til Ungskue.

søndag den 12. juli 2015

Tove Janson: Sommerbogen...

Har du lyst til at læse en rigtig sommerbog, skulle du læse Mummiforfatteren Tove Jansons populæreste voksenbog: Sommerbogen.
Intet mindre end en mikrkosmisk fortælling...
Den skønne lyserøde sommerbog fortæller historien om en lille pige og hendes farmor. Den foregår på en svensk ø, i et sommerhus, men kunne forså vidt lige så godt have foregået et hvilket som helst andet sted i Skandinavien...Bogen har noget helt specielt skandinavisk over sig, det er ikke helt let at forklare, men det har noget med lys, regn, skov, mos og græs at gøre.
Man føler sig hensat til barndommens somre, hvor tiden stod stille og bogen udmærker sig da også ved, at være nærmest tidløs.
Farmor er gammel og kan ikke holde til så meget og hun skal også altid huske, at tage sine piller, men ellers finder farmor på alle mulige ting også i den lidt skøre afdeling...
Bogen har element af, at være i pagt med naturen, uden at det dog er på en påtaget nymodens måde og man kan næsten dufte mosset i skoven når det har regnet...
Man kan næsten se det helt specielle lys, der er, når man vågner op i et telt om morgenen
Der hviler dog en lidt vedmodig stemning over bogen, uden at det på nogen måder føles sentimentalt.
Den lille piges mor er død og desuden fornemmer man, at farmor, så at sige "synger på sidste vers"
Jeg kan kun anbefale den søde lille sommerbog til en dag i hængekøjen eller i liggestolen på stranden eller hvor du nu slår dine sommerfolder...
Hav en rigtig god sommersøndag.
dag.

onsdag den 8. juli 2015

Forstenede søpindsvin, sebedejesten eller tordensten...



Forstenede søpindsvin eller sebedejesten har jeg samlet på, siden jeg var barn. Det er da også blevet til ganske mange gennem årene, men præcis, hvor mange ved jeg ikke...
Nogle af dem har jeg placeret rundt om i haven, hvor de smukke og pyntelige sten passer perfekt ...
Ordet sebedejesten kan henføres den bibelseke Zebædæus der var far til to af Jesu diciple, Jakob og Johannes, også kaldet tordensønnerne. Stenene kaldes da også tordensten, specielt af ældre mennesker...
De forstenede søpindsvin har da også i overtroen, været brugt som værn mod torden og specielt lynnedslag.
Man har tidligere muret en sebedejesten ind i muren for på den måde at beskytte sig mod lynnedslag.
Om sebedejestenene beskytter mod lynnedslag kan jeg nu godt tvivle på, men det har nu heller ingen betydning for min samlermani i forhold til sebedejestenene...
Hav en dejlig onsdag og tak fordi du kiggede indenom her hos mig.

søndag den 5. juli 2015

Patronbælte...



Hvad søren giver man jægeren, der har alt, i fødselsdagsgave?
Ja, nu ønskede han sig penge og absolut ikke et patronbælte...
Men vi har jo kun det sjov vi selv laver, så i systuen på førstesalen, syede jeg et patronbælte.
Jan skaffede i gennem en kollega tomme patronhylstre, for meningen var jo at pengesedlerne til 75 års fødselaren skulle kommes i de tomme patronhylstre og lukkes igen.
Det var ikke så svært at rulle pengesedlerne og komme dem i patronhylsterene, det var straks værre at få dem lukket igen...men med hjælp fra lidt værktøj lykkedes det os da, at få patronhylsterene lukket, så de nogenlunde lignede ikke afskudte patroner.
En del af patronhylsterene indeholdt jo "løst krudt" dvs ingen pengesedler, men det var jo også det der var det sjove ved gaven...
Du ønskes en dejlig sommerdag herfra.

onsdag den 1. juli 2015

Der er så meget sjov ude i en skov - noget om forskellighed...

Ja der er så meget sjov ude i en skov.
Faktisk er de fulde af numre de skove...
Fine og farvestrålende numre...
Man kan næsten ikke lade være med at knipse løs med telefonlommekameraet...
Og selv om det er neon og nærmest selvlysende, så passer det fint i skoven...
De fine stakke med fældet træ der ligger overalt i en brugsskov klæder de grønne levende træer ganske fint... Synes jeg.
Og sådan er der så meget.
Jeg kan falde i svime over en fin tot mos i skoven og synes den er noget så smuk, mens andre slet ikke lægger mærke til den. De lægger så til gengæld mærke til helt andre ting, som jeg slet ikke ser eller lægger mærke til -
Og sådan er vi jo så forskellige, hvilket jo er ganske godt, for verden ville da nok være en anelse kedelig, hvis vi allesammen synes det samme...
Glædelig 1.juli til dig, der læste med her...


lørdag den 27. juni 2015

Gods eye - Ojo de Dios...


Noget dansk navn for Gods eye findes vist ikke...
Men teknikken kender vi fra efterårets fine "edderkoppespind" lavet af farvestrålende garn og tændstikker sat i en kastanje.
Egentlig bliver Gods eye da også lavet af farvestrålende uldtråde, men jeg synes det kunne være sjovt, at lave en lidt mere enkel version. Den er ikke farvestrålende, men den passer ganske fint i haven...
Oprindelig har Gods eye eller Ojo de Dios, som det hedder på spansk, været set som et religiøst symbol.
Et øje, der var i stand til at se og forstå ting der var uforståelige for de fysiske øje. Nogen opfatter Gods eye symbolet som en form for beskyttelse blandt andet af huse og før i tiden har symbolet også været anbragt på stier, hvor mange mennesker passerede eller, hvor mange mennesker arbejdede sammen.
Symbolet har også været set som Guds øje der både beskytter, men også "holder øje" med menneskene...
I Mexico har man traditionelt fremstillet Gods eye til festlige lejligheder eks bryllupper og lignende.
For indianerne har de fire pinde i vævningen repræsenteret: ild, vand, jord og luft.
Gods eye har, af mange folkeslag som oftest været fremstillet i ensomhed, enten i bøn eller i meditation...
Jeg har lavet mine Gods eyes af vedbendranker, hvor bladener hevet af og pinde fra haven...og en form for meditation var det måske ikke, men nærmere en slags terapi med afstressende virkning...
Jeg har lavet min version af det ældgamle symbol således:
Først har jeg snittet et hak midt på to pinde, så de kunne sættes sammen som et kors.
Derefter har jeg bundet vedbendranker der er befriet for blade (som også sagtens kunne være snor eller for den sags skyld garn) i en krydsbinding for at holde korset sammen, hvorefter jeg har fortsat med at sno vedbendrankerne omkring pindene, skiftevis under og over. Når en ranke var bundet op bandt jeg en ny ranke i den næsten opbrugte med en knude og klippede enderne af bagefter.
Til sidst klippede jeg pindene til, så de passede i dimensionerne til hinanden...

Hav en aldeles pragtfuld lørdag og tak fordi du kiggede indenom her hos mig.


tirsdag den 23. juni 2015

Lærkegrene dyppet i beton - DIY...



Jeg så disse lærkegrene dyppet i beton et eller andet sted på en haveblog, hvor og hvornår husker jeg ikke, men eftersom jeg er tosset med lærkegrene, var det oplagt at prøve...
Jeg synes de er blevet fine, selv om lærkegrene med kogler så sandelig også er fine, som de er fra naturens hånd.
Har du lyst til selv at prøve er det naturligvis en forudsætning at du har lærkegrene på lager eller du har et sted hvor du kan skaffe nogle...
Jeg lagde mine grene i vand et kvarterstid, inden jeg dyppede dem i beton. Jeg havde en ide om, at hvis de var alt for tørre så ville de suge betonen til sig alt for hurtigt, om det er rigtigt, ved jeg ikke...
Det er ligegyldigt om du bruger cement som du blander med sand og vand eller du bruger den nemme løsning: Letbeton som du køber i byggemarkedet - der skal blot blandes vand i efter anvisningen på posen...
Betonen skal have en konsistens som tynd havregrød og så dypper du lærkegrenene i betonen og skvulper dem lidt rundt så de ligesom suger betonen til sig...
Læg betongrenene på noget plastic (ikke papir) og lad dem hærde et skyggefuldt sted i tre til fire dage.
Har du dem udendøre er det klogt at dække dem med en plasticpose eller lignende, som beskyttelse for regn og sol.
Jeg har lagt beton lærkegrenene rundt omkring i haven og jeg tænker nu også de vil være fine i juledekorationer og lignende...
Glædelig sommer tirsdag til dig, der gjorde dig den ulejlighed at klikke dig indenom her.




lørdag den 20. juni 2015

Søren Ryge Petersen: Haveglæde...

Hvad læser man i haven? Eller jeg læser i drivhuset og drikker kaffe, for sommeren er lidt lunefuld for tiden...
Jeg læser denne her...

Skønne, skønne billeder.
Og skrevet på den dejlige fortællemåde, som Søren Ryge som en af de få mestrer til fulde.
Den er fuld af umiddelbar haveglæde.
Den er ikke opstyltet eller opstillet, blot fyldt med frydefuld hverdags glæde der smitter...
Den handler om purløg og hvidtjørn, om børnebørn og georginer, om glæden ved livet og haven og om meget, meget andet...
Læs den for Søren, hvis du gerne vil smittes med glæde...