onsdag den 1. juli 2015

Der er så meget sjov ude i en skov - noget om forskellighed...

Ja der er så meget sjov ude i en skov.
Faktisk er de fulde af numre de skove...
Fine og farvestrålende numre...
Man kan næsten ikke lade være med at knipse løs med telefonlommekameraet...
Og selv om det er neon og nærmest selvlysende, så passer det fint i skoven...
De fine stakke med fældet træ der ligger overalt i en brugsskov klæder de grønne levende træer ganske fint... Synes jeg.
Og sådan er der så meget.
Jeg kan falde i svime over en fin tot mos i skoven og synes den er noget så smuk, mens andre slet ikke lægger mærke til den. De lægger så til gengæld mærke til helt andre ting, som jeg slet ikke ser eller lægger mærke til -
Og sådan er vi jo så forskellige, hvilket jo er ganske godt, for verden ville da nok være en anelse kedelig, hvis vi allesammen synes det samme...
Glædelig 1.juli til dig, der læste med her...


lørdag den 27. juni 2015

Gods eye - Ojo de Dios...


Noget dansk navn for Gods eye findes vist ikke...
Men teknikken kender vi fra efterårets fine "edderkoppespind" lavet af farvestrålende garn og tændstikker sat i en kastanje.
Egentlig bliver Gods eye da også lavet af farvestrålende uldtråde, men jeg synes det kunne være sjovt, at lave en lidt mere enkel version. Den er ikke farvestrålende, men den passer ganske fint i haven...
Oprindelig har Gods eye eller Ojo de Dios, som det hedder på spansk, været set som et religiøst symbol.
Et øje, der var i stand til at se og forstå ting der var uforståelige for de fysiske øje. Nogen opfatter Gods eye symbolet som en form for beskyttelse blandt andet af huse og før i tiden har symbolet også været anbragt på stier, hvor mange mennesker passerede eller, hvor mange mennesker arbejdede sammen.
Symbolet har også været set som Guds øje der både beskytter, men også "holder øje" med menneskene...
I Mexico har man traditionelt fremstillet Gods eye til festlige lejligheder eks bryllupper og lignende.
For indianerne har de fire pinde i vævningen repræsenteret: ild, vand, jord og luft.
Gods eye har, af mange folkeslag som oftest været fremstillet i ensomhed, enten i bøn eller i meditation...
Jeg har lavet mine Gods eyes af vedbendranker, hvor bladener hevet af og pinde fra haven...og en form for meditation var det måske ikke, men nærmere en slags terapi med afstressende virkning...
Jeg har lavet min version af det ældgamle symbol således:
Først har jeg snittet et hak midt på to pinde, så de kunne sættes sammen som et kors.
Derefter har jeg bundet vedbendranker der er befriet for blade (som også sagtens kunne være snor eller for den sags skyld garn) i en krydsbinding for at holde korset sammen, hvorefter jeg har fortsat med at sno vedbendrankerne omkring pindene, skiftevis under og over. Når en ranke var bundet op bandt jeg en ny ranke i den næsten opbrugte med en knude og klippede enderne af bagefter.
Til sidst klippede jeg pindene til, så de passede i dimensionerne til hinanden...

Hav en aldeles pragtfuld lørdag og tak fordi du kiggede indenom her hos mig.


tirsdag den 23. juni 2015

Lærkegrene dyppet i beton - DIY...



Jeg så disse lærkegrene dyppet i beton et eller andet sted på en haveblog, hvor og hvornår husker jeg ikke, men eftersom jeg er tosset med lærkegrene, var det oplagt at prøve...
Jeg synes de er blevet fine, selv om lærkegrene med kogler så sandelig også er fine, som de er fra naturens hånd.
Har du lyst til selv at prøve er det naturligvis en forudsætning at du har lærkegrene på lager eller du har et sted hvor du kan skaffe nogle...
Jeg lagde mine grene i vand et kvarterstid, inden jeg dyppede dem i beton. Jeg havde en ide om, at hvis de var alt for tørre så ville de suge betonen til sig alt for hurtigt, om det er rigtigt, ved jeg ikke...
Det er ligegyldigt om du bruger cement som du blander med sand og vand eller du bruger den nemme løsning: Letbeton som du køber i byggemarkedet - der skal blot blandes vand i efter anvisningen på posen...
Betonen skal have en konsistens som tynd havregrød og så dypper du lærkegrenene i betonen og skvulper dem lidt rundt så de ligesom suger betonen til sig...
Læg betongrenene på noget plastic (ikke papir) og lad dem hærde et skyggefuldt sted i tre til fire dage.
Har du dem udendøre er det klogt at dække dem med en plasticpose eller lignende, som beskyttelse for regn og sol.
Jeg har lagt beton lærkegrenene rundt omkring i haven og jeg tænker nu også de vil være fine i juledekorationer og lignende...
Glædelig sommer tirsdag til dig, der gjorde dig den ulejlighed at klikke dig indenom her.




lørdag den 20. juni 2015

Søren Ryge Petersen: Haveglæde...

Hvad læser man i haven? Eller jeg læser i drivhuset og drikker kaffe, for sommeren er lidt lunefuld for tiden...
Jeg læser denne her...

Skønne, skønne billeder.
Og skrevet på den dejlige fortællemåde, som Søren Ryge som en af de få mestrer til fulde.
Den er fuld af umiddelbar haveglæde.
Den er ikke opstyltet eller opstillet, blot fyldt med frydefuld hverdags glæde der smitter...
Den handler om purløg og hvidtjørn, om børnebørn og georginer, om glæden ved livet og haven og om meget, meget andet...
Læs den for Søren, hvis du gerne vil smittes med glæde...

tirsdag den 16. juni 2015

Tørresnoren, tørresnoren - Når vasketøjet fortæller historier...

Jeg hører til dem der godt kan lide at ordne vasketøj...
Jeg har ikke mindre end tre tørrestativer og en snor i haven - for jeg har ingen tørretumbler - Det bliver naturligvis til en del "renden" ind og ud, når regnen ikke helt er med på, at blive oppe i skyerne på mine vaskedage...
Men nu var det slet ikke det, indlægget skulle handle om, næ det var det der med, at vasketøjet fortæller historier og at tankerne nogen gange løber lidt på langfart, alt i mens skjorter og t-shirts hænges op eller lægges sammen.

Dette stykke stof, der nu gør tjeneste som pudseklud til vinduerne, var engang et smukt stykke stof med fine klare farver på de indvævede tråde.
Stoffet der egentlig var et dynebetræk eller rettere sagt, det var to sæt sengelinned min mor købte, inden hun skulle have min ene lillebror...
Jeg husker så tydeligt dette sengelinned, som næsten altid lå på mine forældres senge...
Selv om vi var fem søskende fik vi altid lov til at sove hos mor og far, hvis vi vågnede om natten så nogen gange var der trængsel i dobbeltsengen i mine forældres soveværelse.
Jeg husker stadig den dejlige duft af min mors seng. Som barn syntes jeg min mors seng var det aller, aller tryggeste sted i hele verden og jeg søgte da også tilflugt der, når noget gik mig imod.
Det stribede sengelinned blev købt hos Linds kemiske fabrikker - som da sandelig findes endnu - Og ja det er sådan ca 55 år siden, at sengesættene blev købt  og mine forældre brugte det i mange, mange år.
Da jeg flyttede hjemmefra som 18 årig fik jeg det ene dynebetræk, mest fordi jeg syntes det var så pænt. Det andet dynebetræk og begge pudevår var på det tidspunkt slidt op og har formodentlig endt deres dage som pudseklude.
Jeg brugte dynebetrækket i nogen år, men da vi skulle have vores ældste datter i 1983 syede jeg et babydynebetræk ud af det bedste af voksenbetrækket. Da babydynebetrækket blev for slidt af mange ganges vask syede jeg et viskestykke ud af det bedste af babybetrækket.
Nu er det, der er tilbage, af det, der engeng var et prægtigt stykke stof, blot en laset pudseklud som vist ikke er bedre værd, end at ende sine dage i pudsekludskassen i værkstedet.
Så det er ganske vist - Vasketøjet fortæller historier...
Hav en ganske fantastisk dag og tak fordi du kiggede inden om her, til en lille vasketøjshistorie.

lørdag den 13. juni 2015

Nikkende fuglemælk. - Ornithogalum nutans...


Den nikkende fuglemælk er lige som Kost fuglemælk ikke nogen populær plante i havekredse. Vel nok fordi den spreder sig hurtigt, ide den sår sig selv som bare pokker...
Dens blade bliver efter blomstringen hurtigt slatne og meget trælse at se på, men mine gror i et bed med megen bunddække, hvor bunddækkeplanterne hurtigt gemmer de slatne blade og ellers under grantræerne, hvor de passer sig selv og hvor bladene bare får lov at ligge og forgå af sig selv ...
Og ja de breder sig, men dog ikke hurtigere end jeg kan nå at grave dem op, hvor jeg ikke vil have dem!
Man kan lave smukke buketter med de hvide blomster med de grønne og grå striber på bagsiden af klokkerne på hver eneste blomst.
Fuglemælken er højt skattet her hos mig og jeg laver hvert eneste forår mange buketter med den nikkende fuglemælk, som i øvrigt også er utrolig smuk sammen med tulipaner...
I øvrigt kommer det mig for, at alting er lidt senere på det i dette forår, for jeg synes bestemt at jeg sjældent har kunnet plukke Nikkende fuglemælk så sent som i juni...og nu siger jeg godt nok forår ... men det er jo nærmest sommer nu...
Her har jeg lavet en hel enkel buket af de smukke hvide blomster i en ganske enkel Lyngbyvase - Det behøver jo ikke altid være overdådigt...
Hav en dejlig lørdag og tak fordi du kiggede indenom her i mit lille univers.

onsdag den 10. juni 2015

1 million solsorte...


1 million solsorte, ja det lyder af mange og min familie skriger da også af grin, når talen falder på det store antal solsorte.
Nu er jeg måske ikke det store matematiske geni og da jeg engang, i muntert lag, hævdede, at jeg den dag jeg stiller træskoene vil have set mindst 1 million solsorte...Ja så lå de flade af grin i min familie og jeg bliver jævnligt drillet med, at så mange solsorte er der ingen mennesker der kan nå at se i sit liv...
Visse, vasse, jeg ser mage solsorte hver dag og der er sikkert gengangere imellem, men jeg har heller aldrig hævdet, at der skulle være tale om 1 million forskellige solsorte.
Det kan også godt være, mellem os sagt, at 1 million lige er i overkanten af hvad jeg kan nå at se, men overdrivelse fremmer forståelsen, siger man jo.
Jeg vil nok heller ikke blive straffet, hvis ikke jeg har opnået kvoten på en million, den dag jeg drager mit sidste åndedrag.
Nå men solsortebestanden er under alle omstændigheder forøget med foreløbelig fire, her på det sidste. Solsortemor og far har bygget rede i et metalophæng i brændeskuret.
I ophænget ligger en tube tagrendelim og en lille haveskovl, så de næste uger skal der hverken limes tagrender eller graves...

Fire små solsorteunger ligger i reden og trykker sig. Solsortemor blev lidt småsur da jeg ville fotografere, så jeg nøjedes med reden og skyndte mig væk igen. 
Hun plejer ellers bare at blive liggende på reden når vi går forbi.
Hav en fantastisk dag...

                           

søndag den 7. juni 2015

Mælkebøttefrøstande til dekoration - DIY...


At puste til mælkebøtternes frøstande er vel nok en aktivitet vi alle husker fra vores barndom.
Det er næsten heller ikke til at lade være med at puste til mælkebøttens frø, hvis eller når lejlighed byder sig.
Mælkebøttesæsonen er kort, men heftig og dette indlæg slutter den lille række af mælkebøtteindlæg.
Smukke og fine er frøstandene og jeg har sat nogle stykker i en urtepotte som en enkel dekoration...
De er egentlig finest udenfor når de står i deres rette habitat, men jeg har længe haft lyst til at prøve at lave en lille dekoration med bøtterne og nu skulle det være...
Her kommer en lille  DIY for hvordan man gør mælkebøttefrøstandene holdbare så de kan bruges i en dekoration...
Du skal bruge mælkebøttefrøstande (plukket forsigtigt, så de ikke går i stykker) 
en rulle tynd ståltråd/bindetråd. en urtepotte eller beholder hvor "blomsterne" kan stå, oasis i beholderens størrelse, hårlak
Klip et stykke ståltråd af lidt længere end mælkebøttens stængel og pres den forsigtigt op i den hule stængel indtil du mærker modstand i blomsterbunden. Lad være med at presse tråden gennem blomsterbunden. Sæt "blomsten" i oasisen eller noget andet der kan holde blomsten, det kan være en kartoffel eller en klump ler eller noget helt tredje.
Når du har lavet så mange blomster som du gerne vil have, sprayer du med hårlak, de skal have så meget at de lige netop ikke drypper af lak. Lad blomsterne tørre en times tid og placer dem så i en dekoration.
Jeg synes de er pænest, når de står nogen få stykker sammen og ikke blandes sammen med andet.De er selvfølgelig stadig meget sarte, men de tåler fint, at man rører ved dem...
Hvor hårdt man kan puste til dem ,ved jeg ikke, men det kan da komme an på en prøve...


fredag den 5. juni 2015

Mælkebøtter - Stegte mælkebøtter...


Den anden dag hørte jeg en sige: "If you can't beat them, eat them"
Sætningen var ment på mælkebøtterne. Der kunne da være noget om snakken og fra vegetarer har jeg hørt om disse mækebøttehapsere, som angiveligt skulle være ganske lækre...
Jan var dog noget skeptisk, da jeg prøvede at sælge ideen til ham og han mente da også helt sikkert at lige præcis den ret ikke skulle stå på hans menukort.
Jeg plukkede en stor håndfuld mælkebøttehoveder med et lille stykke stilk på. Jeg skyllede  hovederne godt og lagde  dem til afdrypning i et dørslag.
Derefter lavede jeg en dej af 1/2 dl hvedemelmel, 1/2 dl mælk, lidt salt og lidt peber.
Jeg dyppede mælkebøttehovederne, som jeg lige havde mast lidt flade og stegte dem gyldne i smør på panden. Nu er jeg jo ikke veganer, så det med smørret gik lige an, ellers kan man jo sagtens bruge olie.
De smagte faktisk ganske fortræffeligt, men om det er muligt, at spise alle mælkebøtter i min have, tror jeg måske nok ikke. Jeg spiste mælkebøtterne med en salat til. 
Hvis du vil plukke mælkebøtter til at spise, så sørg for, at det er et sted hvor der ikke er blevet sprøjtet eller der på anden måde er blevet anvendt kemikalier...
Hav en aldeles pragtfuld onsdag og kommer du forbi mælkebøtter skulle du måske overveje om de kunne blive din aftensmad...

onsdag den 3. juni 2015

Mælkebøttesirup...


Mælkebøttesirup er en lækker aromatisk sirup der nærmest har toner af honning i sig...
Siruppen kan bruges til pandekager, i teen eller en lille stribe oven på en is deessert er heller ikke dårligt.
Hvis du har lyst til at lave din egen mælkebøttesirup kommer opskriften her:

250 gram udsprungne mælkebøttehoveder, tag ikke for meget stilk med, da stilken giver en lidt bitter smag.
1 økologisk citron
1, 1/4 liter vand
1 kg rørsukker, man kan også bruge almindeligt melis, men så bliver siruppen mere lys...
Mælkebøttehovederne skylles godt, så eventuelle smådyr bliver renset fra.
Dernæst koges mælkebøttehoveder, citronen der er skyllet og skåret i skiver og vandet ca et kvarter, hvorefter citron og mælkebøttehoveder sies, gennem først en si og dernæst gennem et klæde eller gennem et kaffefilter, for at få eventuelle urenheder siet fra.
Sukkeret tilsættes den siede væske og koges nu ca 1 - 2 timer...
Der skum der kommer på overfladen når siruppen koges, fjernes med en hulske og smides væk. Du kan se hvornår siruppen er klar til at blive hældt på flaske, enten når den begynder at tykne eller for at være helt sikker kan du tage en teskefuld sirup og lægge på en kold tallerken og hvis det, når det afkøles på den kolde tallerken, har den rette sirupkonsistens er den klar...
Jeg kogte mit i ca halvanden time...
Hæld siruppen på skoldede og atamonskyllede flasker.

Hav en aldeles fantastisk dag...mælkebøttesæsonen er kort, men heftig, og man kan da næsten ikke andet end blive glad af sådan en skålfuld her - enten man så vil lave sirup eller ej...


søndag den 31. maj 2015

Mælkebøttekrans...


Det er mælkebøttesæson. Der findes vist ikke nogen plante der er hadet af så mange som mælkebøtten.
Den er nu elsket af lige så mange og jeg hører til den sidste kategori. 
Jeg synes de er ualmindeligt smukke og ingen kan da betvivle at en hel mark med udsprungne mælkebøtter ikke er smuk.
Ingen kan alligevel få has på demalle  og hvis man ikke vil have dem i bedene i haven, så må de fjernes med håndkraft...så det gør jeg så de steder, hvor jeg ikke lige synes de passer ind...
I plænen er de også men her får de lov til a være så længe de ikke overtager hele plænen og det har de, på trods af, at vi på de tre sider af vores matrikel, har marker med græs og millioner af mælkebøtter...
Den traditionelle mælkebøttekrans, hvor man starter med tre mælkebøtter og hele tiden snurrer en mælkebøtte efter mælkebøtte fast, har jeg lavet i tusindvis af i tidens løb.
I dag lavede jeg dog sådan nogle små mælkebøttekranse til bordpynt.
Lidt utraditionel har man vel lov at være...
Mormor kommer på besøg og jeg ved at hun vil synes de er fine på bordet, for hvis der er noget hun elsker, så er det noget der er utraditionelt...
Kransene visner jo hurtigt, men forgængelighed er jo netop et af naturens helt grundlæggende elementer, og det er der jo også noget vældig smukt i...
Mælkebøtterne er blot sat på en tynd ståltråd, en såkaldt bindetråd... og formet som en krans
Og nu må jeg hellere forlade haven og gå ind i huset og sætte kaffen over og tage have bukserne af, og skifte tøj inden mormor ankommer.
Glædelig søndag og den sidste dag i maj til dig der læste med her.

torsdag den 28. maj 2015

Snobrødspinde...


Enhver burde da have sin helt egen snobrødspind...
Og da vi skulle på besøg hos en familie i Århus, som ikke lige har adgang til skov og pinde, lavede vi disse snobrødspinde med navn på, så hvert familiemedlem har deres helt egen snobrødspind...
En terrasse med et lille bålsted har de, så udgangspunktet for branket snobrød skulle være til stede.
Pindene er hasselgrene som er dejligt lige og nemme at afbarke.
Vi afbarkede og spidsede grenene i den ene ende og lavede derefter et lille skilt af kernelæder, hvor hvert familiemedlems navn blev skrevet. Der blev lavet hul i hvert skilt, som blev sat fast i pinden med en lædersnor gennem et boret hul.
Snobrødspindene klar til at blive pakket ind...
Jeg ønsker dig en herlig forårsdag - om der bliver vejr til snobrød er nok tvivlsomt -



mandag den 25. maj 2015

Havekugler af grene...

Hostaen har endnu ikke foldet sine blade ud ,og tre havekugler har fået pladsen foran den smukke staude ...
Der bliver ikke meget tid til indendørs sysler for tiden - bloggen forsømmes - og jeg ville jo egentlig gerne begge dele, altså både blogge og arbejde i haven, men man kan ikke både grave i jorden og betjene tastaturet på samme tid - det er med det, som så meget andet, når man vælger noget, fravælger man noget andet.
Men kommer tid kommer råd...
Vejrliget er vel hvad man kan kalde en smule ustadigt, bedst som solen skinner, regner eller sågar hagler det.
Når regnvejret så forpurrer have aktiviteterne rykker jeg indenfor i drivhuset, hvor jeg snupper mig en kop varm kaffe og fletter lidt på en havekugle...
Nu lyder flette nok så fint, men i virkeligheden har kuglerne intet som helst at gøre med pileflet...Det er såmænd afklippede grene og vedbend stængler der væves ind i hinanden på kryds og tværs uden nogen som helst form for struktur eller regelmæssighed...
Jeg starter med at binde et par grene sammen til en cirkel. Cirklen bindes sammen med en stump tyndt ståltråd (bindetråd) stålråden fjerner jeg senere, når der er vævet grene og stængler på skelettet
Derefter laves endnu en cirkel som sættes inden i den anden cirkel og så har jeg et skelet til en kugle delt i fire sektioner. Herefter væver jeg grene og stængler ind og ud mellem hinanden alt imens kuglen formes med hænderne, mens der hele tiden væves flere og flere grene på kuglen.
Jeg synes den er fin når den er lidt åben i det, men det kan man jo gøre som man vil.
Jeg har brugt afklippede grene fra vedbend,mirabelle, contoneaster, snepryd, birkegrene og forsytia. Men bare grenene er bøjelige og lige klippet af, kan næsten alle grene bruges. Bladene har jeg taget af grenene.
Materialerne til kuglerne stammer fra de grene, der alligevel skulle klippes af buske, der er kommet til at fylde alt for meget, så der er både have genbrug og have terapi i at væve/flette havekugler...

Denne kugle som er meget åben i strukturen har fået plads på en gammel stol. Jeg har placeret en solcelle lyskæde inden i den, som så lyser op på terrassen når mørket falder på...
Tak fordi du kiggede med her - Jeg ønsker dig en fortsat god 2.Pinsedag.


søndag den 24. maj 2015

onsdag den 13. maj 2015

Overnigth oat - morgenmad i en fart...


Måske kender du overnigth oat ...
Jeg gjorde ikke, før min yngste datter introducerede mig for det.
Og skal jeg være helt ærlig, så var jeg noget skeptisk... for det lyder, ærlig talt, ikke specelt lækkert, at lade sine havregryn stå i blød i mælk (eller vand) natten over.
Nu er jeg inkarneret havregrøds og havregryns spiser i forvejen, så jeg lod tvivlen komme overnigth havren til gode og bestemte mig for at prøve...
Men det er altså meget, meget mere lækkert end man skulle tro.
Overnight oaten har naturligvis sin oprindelse i USA, hvor de fleste laver det i et Mason Jar glas, vældig praktisk, så er grynene også dækket til, når de skal stå i køleskabet natten over.
Glasset kan man også tage med sig som en madpakke...

Jeg laver min overnigth oat således:
1,5 del gryn enten finvalsede eller grovvalsede.
1 dl skummetmælk (eller vand)
Kommes i et glas med låg og sættes i køleskabet natten over.
Man kan røre rundt i grynene, der i nattens løb har suget det meste af væsken, inden man kommer frugt og/eller rosiner, bær, bananer eller hvad man nu synes. jeg spiser også gerne overnight oaten uden frugt eller andet - smagen er sådan lidt havregrødsagtig, men uden den varme lidt klistrede fornemmelse.
Jeg slutter altid af med et drys chiafrø, fordi de er så ualmindeligt lækre og herresunde...Man kan også sagtens komme chiafrøene i grynene om aftenen,men jeg kan godt lide den knasende fornemmelse chiafrøene har. Hvis de kommes i om aftenen bliver de bløde og lidt geleagtige...
Nogle gange laver jeg oaten med frosne blåbær, som jeg kommer i glasset om aftenen sammen med gryn og mælk.
Hvis du googler overnight oat vil du også støde på versioner med sirup og chokolade, men den slags passer ikke ind i mine morgenritualer... Hvis du ikke allerede har prøvet dette lidt specielle morgenmåltid, så skulle du prøve at give det et forsøg.
Det er hurtigt, at få morgenmaden på bordet, for du har jo lavet det om aftenen...
Glædelig forårs onsdag til dig...husk, du bestemmer (næsten) selv hvor smuk den skal være...
.


søndag den 10. maj 2015

Gærdesmutten - En mus med vinger...


Gærdesmutten spiser myrer i de visne stenbrækplanter.

Vi har en lille gærdesmutte der holder til omkring udhuset og brændeskuret...
Den anden dag kom den dog helt ind på terrassen og stod og hvilede sig lidt på trappestenen.
Først havde den dog lige spist et par myrer i en af urtepotterne.
Gærdesmutten der er en lille hidsigprop er ganske hurtig til at komme væk når man nærmer sig, men det lykkedes mig da, at fange den med mobilen gennem vinduet.
Gærdesmutten har det ikke helt nemt, den er Danmarks næstmindste standfugl. (Fuglekongen er den mindste.)
Gærdesmutten der vejer i omegnen af 10 gram lever udelukkende af insekter, hvilket gør det svært for den lille brune fyr, at overleve specielt hårde vintre. Den besøger af samme årsag ikke foderbrætterne, men over lever ved at finde edderkopper og andre insekter i kvasbunker,  trærødder  o.lign. og altså også i vores udhus og brændeskur, hvor der er masser af dejlige edderkopper. Gærdesmutten kan via sin ringe størrelse smutte ind og ud mellem brændestykkerne og snildt bevæge sig mellem grenene i kvasbunker og trærødder. Gærdesmuttens sang er ganske kraftig af så lille en fugl at være...
Det siges, at deres sang er så kraftig, fordi den indeholder deres forfaders udlængsel mod friheden og den åbne himmel.
Gærdesmutten ligner en lille buttet mus med små vinger. Fra gammel tid har man da også beretninger om, at gærdesmutten er en krydsning mellem en mus og en fugl...
Og det er ganske vist -  For da verden endnu var i sin vorden, troede fuglene at alt var fryd og gammen. Fuglene kunne flyven overalt og flyve netop hen, hvor der var mad. Men så kom vinteren og det var ikke nemt for fuglene, at skaffe sig noget at spise. De fleste fugle fløj mod syd, dem vi senere betegner som trækfugle. Men de fugle der havde små vinger kunne ikke holde til at flyve til syden, de frøs og havde  meget svært ved, at finde føde i den kolde vinter.
En sådan lille hanfugl, der var helt udmarvet af sult, lagde sig en dag ned på et stengærde for at dø...
Heldigvis blev den tidsnok fundet af en hunmus, der tog den med ned i sin muserede under jorden, hvor den lille fugl og musen tilbragte hele den lange vinter sammen..
Musen og fuglen blev kærester og da foråret kom fødte musen et kuld unger der var halvt mus og halvt fugl.
Hanfuglen havde da foråret kom, dog så frygtelig en udlængsel, at han på sine små vinger fløj mod den blå himmel og hunmusen så ham aldrig igen...
Ungerne der var små, brune og buttede smuttede ind og ud mellem grenene i skoven på jagt efter insekter...Da de små brune unger blev voksne byggede de små reder i busskadset, der til forveksling lignede den muserede de var undfanget i.
"Min" lille brune gærdesmutter ligner da også en lille mus der smutter ind og ud mellem fyrrebuskene, så historien må jo have et vis indhold af sandhed...

torsdag den 7. maj 2015

Vedbend - mos i plænen - ugens haveglimt...


Den bedste tid i havesæsonen er nu, hvor alt grønnes og de mange planer der er lagt i de mørke vintermåneder skal gennemføres.
Indtil videre er det ikke blevet til de store gennemgribende aktiviteter, for ukrudtet skal lige holdes lidt i ave...
Vedbend og mos er der masser af i min have og specielt vedbend er egentligt noget værre noget, men jeg kan så godt lide de lange ranker og de fine grønne glinsende blade - og så er jeg jo selv ude om, at jeg hvert eneste forår må rykke mange, mange lange ranker op.
Og intet er så skidt, at det ikke er godt for noget... for så kan jeg jo sno mig en krans eller to når jeg holder en lille pause i den evige krig mod ukrudtet...Og så er det vel også sådan en slags genbrug.
De sidste par aftner har jeg hapset lidt mos hist og her i græsplænen (og der er nok at tage af, skulle jeg hilse at sige) og formet små mosbolde. Nogle har jeg omviklet med jutegarn, andre har jeg viklet tynd ståltråd om. Min forkærlighed for opstillinger fornægter sig ikke, ej heller udendørs. Moskuglerne gør sig rigtig godt sammen med husløg og ler og betonkrukker. Det bliver sådan lidt i den rustikke naturstil som jeg sværmer voldsomt for..
Et par stykker har jeg spiddet på en gren der står i en terracottakrukke ved vores gamle, men helt uundværlige udhus.
Kuglerne er formet ved at tage et par håndfulde mos der trykkes sammen i hånden så de har størrelse som en stor tennisbold, hvorefter der vikles tråd omkring dem.
Hav en dejlig torsdag og tak fordi du læste med herinde...




fredag den 1. maj 2015

Fredags spejlet - Mig selv og mig selv...

Kender du Frederiks sang om ham selv? Den er fra Cirkeline filmen: Ost og kærlighed fra 2000
Fredriks Cha cha cha.
Når vi er sammen i familien, i muntert lag, synges den ofte, fordi ingen af os "Sætter vores lys under en skæppe"...
Vi har heller ikke så store problemer med det der med selvtilliden - og det er sågu da også helt fint, at synes om sig selv. Synes jeg...
Collagen her, er blevet til som en lille spøg til et familiemedlem der elsker denne sang lige så højt som sig selv...
Og som salig Søren Kierkegaard sagde: Man skal have orden i eget hus, før man kan ordne andres.
Og kan man acceptere sig selv, kan man bedre acceptere andre...sagde jeg.


Glædelig forårsfredag til dig...det bliver en pragtfuld dag. Her står den på familiebesøg og - sang!

tirsdag den 28. april 2015

Margaret Atwood: Tjenerindens fortælling - Et forslag til en rigtig god bog der ikke er helt mainstream...


Margaret Atwoods Tjenerindens fortælling er fra 1986 og oversat til dansk i 1990.
Selv om bogen snart runder de 30 år er den absolut læseværdig og tankevækkende uhyggelig aktuel...
Tjenerindens fortælling er beretningen om hvordan man i et ekstremistisk og ultra religiøst regime har frataget det enkelte menneske frihed og individualitet.
Forurening og misbrug af kemikalier gennem tiden nedsat forplantningsevnen og de forholdsvis få fødedygtige kvinder holdes som avlskvinder af magtelten i det stærkt hierakiske og patriarkalske samfund.
Tjenerindens fortælling er en af disse avlskvinders beretning om at blive reduceret til et objekt og at blive frataget sin identitet - at blive overvåget i alle aktiviteter, en fortælling om hjernevask og et regime der slår hårdt ned på enhver modstand selv det mindste lille bitte fejltrin får konsekvenser af fatal karakter...
Tjenerinden fratages alt, skilles fra sine kære og sit barn, men via sine minder, som dog en gang i mellem er svære at finde rede i, finder hun kræfter og styrke til at overleve...Man kan sige det er en slags sciencefiction, men alligevel ikke, i hvert fald ikke på den gængse måde. Den har naturligvis en kønspolitisk agenda og man bør hele tiden have i baghovedet at den er skrevet i firserne hvor kønskampen havde et andet focus end i dag.
Hvis du har lyst til at læse en bog som på samme tid bringer dig tilbage til firserne og ud i fremtiden kan jeg kun anbefale den.
Bogen kom i en pakke til mig, sendt af min yngste datter, som jeg deler mening med, om rigtig mange ting, bla rigtig mange af de emner der tages op i denne bog - og så har vi begge forkærlighed for at læse bøger der ikke er helt mainstream...
Helt i "Danmark læser ånden" skulle du give denne bog en chance...den er i øvrigt også rigtig spændende læsning udover, at den er tankevækkende og temmelig uhyggelig.

lørdag den 25. april 2015

Konfirmationstelegrammer - Skabeloner og inspiration til dig...

Forår er konfirmationstid...
I søndags blev min søde niece i det nordsjællandske konfirmeret og naturligvis var hun den sødeste og smukkeste af alle konfirmanderne...
Jeg har et lidt ambivalent forhold til konfirmationstelegrammer, for de unge mennesker sætter da nok pris på et personligt telegram, men det er naturligvis, hvilket jeg godt forstår, indholdet der er det vigtigste...
Desuden er købe telegrammer alt for dyre, den halvtredser jeg skulle have givet for telegrammet, hvis jeg skulle have købt det, røg oveni i beløbet...
Og ja, så kunne jeg også hygge mig lidt med papir, karton og lim, en times tid eller to.
Jeg har tidligere lave konfirmationstelegrammer meget enkle med en ramme af papir fra kataloger og et enkelt rustikt kors, men denne gang valgte jeg kjolen som motiv (ganske vist lidt inspireret af købetelegrammerne)
Jeg har endnu ikke lave drenge telegrammer, men jeg har da tegnet en jakke og bøjlen og konceptet fra pige telegrammerne kan jo snildt genbruges.
Jeg har foldet et stykke A-4 karton på midten og skåret/klippet et rektangel i papir på  9 x13 ( det passer godt i dimensionerne til det foldede A-4 som jo er blevet til et A-5...
Hvis du vil male et rekangel, som jeg har gjort på nogle aftelegrammerne, med akvarel, så er det en god ide at lave en skabelon og tegne rammen op efter...bare sådan at det bliver nogenlunde lige.
Kjolerne og det firkantede papir er klippet i blondestof, gavepapir og avispapir, men alt muligt kan bruges. Det kunne også være tapet, slikpapir, dekorationspapir, sider fra en gammel bog eller alt muligt andet. Jeg har dekoreret kjolerne med små papirblomster, fordi jeg ikke synes de skulle være så overpyntede.
Kjolerne med bomberne er papir trykt med bobleplast. Det vil sige man kommer noget maling på et stykke bobleplast og vender siden med malingen mod et papir og presser let med hånden - bobleplasten tags væk og vupti har man det fineste papir med et fint mønster... jeg har brugt almindeligt acryl maling.
Til sidst har jeg klistret en Dymolabel med påskriften Tillykke på...men det kunne også have været konfirmandens navn eller noget helt andet. Dymolablen passer godt til det lidt enkle telegram, synes jeg.
Jeg har printet teksten : Modtag de hjerteligste lykønskninger i anledning af din konfirmation, på et liggende A-4 ark til at komme inden i telegrammet. På den måde bliver telegrammet på fire sider og selv om designet er sådan lidt simpelt , bliver det alligevel lidt eksklusivt med et ark hvor der kan skrives en personlig hilsen eller hvad man nu ønsker at skrive...
Arket med teksten ligger her, hvis du ikke gider have bøvlet med at få teksten printet ud så den ligger ned.
Jeg har dog klippet en strimmel af både foroven g forneden på  det foldede A-4 ark, så det lige bliver lidt mindre end selv telegrammet, men det er naturligvis en smagssag om man vil det, eller man bare vil lade telegrammet og kopi-arket have samme størrelse.
Inderpapiret har jeg klistret fast til selve telegrammet med en meget smal stribe med limstift.
Skabelonen til kjolen og bøjlen ligger her hvis du har lyst til at kaste dig ud i telegramfremstillingsdiciplinen...
Her viser jeg et lille udsnit af hvad det blev til på et par aftner.
Ja, det var da egentligt en lang smøre bare om et par telegrammer, men sådan er det med mig  - hvad hjertet er fyldt af løber munden over med - og mit hjerte er fyldt med mange forskellige ting og min mund løber i en uendelig strøm - Den løber så hurtigt at fingrene på tasterne har svært ved at følge med...
Hav en aldeles pragtfuld lørdag, som Mads Steffensen, i Mads og Monopolet siger...  
Det skal jeg, i øvrigt høre, senere idag