Viser opslag med etiketten krea-dagbøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten krea-dagbøger. Vis alle opslag

tirsdag den 26. august 2014

Kreadagbøger - en slags halvårsstatus...


Det halve af 2014 er gået, så godt og vel endda!
Rækken af kreadagbøger forøges med en enkelt, eller nogen gange to bøger om måneden...
Syv bøger dækker perioden januar til juli 2014. Og selv om man skulle tro der ville være det samme indhold i dem (fordi jeg sådan lidt bevæger mig i de samme kreative cirkler, det meste af tiden) så er det nu ikke tilfældet...
De er mægtige at gemme skabeloner, kopiark, mønstre osv i.
Så kan de altid findes frem når man har brug for dem ...tøhø...hvis man altså kan huske, hvilken bog mønstret eller skabelonen er i.
Men når jeg engang får lavet et register over samtlige kreadagbøger - ja så bliver det en ren svir...

Den skønne tegning af Rosie er tegnet af min datter og var tegnet på gavepapiret min fødselsdagsgave var pakket ind i...og blev forsiden på juli måneds kreadagbog...
Må din tirsdag blive god og fyldt med solskin og smil...

lørdag den 1. marts 2014

Flere hjemmelavede bøger...undskyld hvis jeg spammer!

Undskyld, men jeg spammer vist lidt med hjemmelavede bøger...
Bøgerne er dekoreret med tryk, og neonfarvede runde stickers og farvet gaffatape...
Og min nye dille: tryk på malertape.
Men mere om det en anden gang



                            Hav en fantastisk dag, denne første dag i marts...det er jo nærmest forår!

tirsdag den 25. februar 2014

Hjemmelavede bøger...igen!

Camilla siger i en tidligere kommentar, at det kunne være sjovt at se alle mine hjemmelavede bøger...
Og rent tilfældigvis har jeg et foto af dem alle, på nær dem som jeg i tidens løb har givet som gaver...

I forbindelse med en udstilling af min datters og mine hjemmelavede bøger på vores lokale bibliotek,  hvor vi skulle have udvalgt bøger til udstillingen, kunne vi naturligvis ikke dy os for, at line alle bøger op på række på gulvet og fotografere dem...
Beklager den lidt dårlige billedekvalitet, men det var sent om aftenen eller først på natten om man vil...og blitz og telefonkamera går ikke altid godt sammen...


 
Herfra ønskes, en intet mindre end, pragtfuld tirsdag - fyldt med det lige præcis du synes om...

tirsdag den 4. februar 2014

Hjemmelavede bøger...



Endnu et år er gået og en hel måned i det nye år er gået...
Krea-dagbøgerne for hele 2013 er sat i reolen i behørig rækkefølge.
Og så tænker du nok, hvis du ellers tæller efter...er der mon 13 måneder i Kirstens år? Næ det er der ikke, men juli har det med at blive til to bøger, for i ferietiden har jeg det med, at lave ekstra mange kreaprojekter som dokumeteres på forskellig vis i dagbøgerne...så det har sin helt naturlige forklaring...
Hav en aldelles fremragende tirsdag...det er jo nærmest forårsagtigt...så'n med lidt god vilje, altså