fredag den 30. januar 2015

Helle Helle: Hvis det er...


Jeg er fan af Helle Helle og  jeg har med stor fornøjelse læst Helle Helles tidligere udgivelser.
Jeg har glædet mig så meget til at at læse hendes seneste roman:  Hvis det er.
Handlingen foregår i  mit lokalområde, nemlig Rold Skov...At der er i bogen er beskrivelser fra Arden, som kun ligger seks kilometer fra, hvor jeg bor, er da også et kuriosum der er værd at tage med...
To løbere render på magisk vis ind i hinanden i Rold Skov - de er begge faret vild - og som lokal kendt ved man, at der visse steder i Rold Skov ikke er mobildækning. Dette får da også betydning for de to løbere som må tilbringe to døgn i hinandens selskab i den mørke skov. De fryser, har vabler, er sultne og tørstige og derudover er der jo alle skovens foruroligende lyde...
Helle Helle har denne gang valgt en mandlig fortæller, Roar, sjællænder og på besøg i det jyske via sit arbejde. Vi får ikke meget at vide om Roar, han reparerer computere i en virksomhed der, helt i fortællingens ånd, hedder Drop it Shoppen...Han har altid boet alene, selv om der engang "var en der hed Grete". Roar er en af de usynlige eksistenser og hans identitet virker endog meget skrøbelig. Desværre får man ikke meget at vide om Roar, hvilket jo slevfølgelig er helt bevidst fra forfatterens side.
Gennem Roar fortælles den kvindelige løbers livshistorie, som nok er præget af meningsløshed eller manglen på levet liv, men som dog også, sine steder, er fyldt med meningsfulde elementer.
Romanen får til sidst en lidt uventet drejning , da en forfatter på en lidt sær måde kommer ind i fortællingen. Hvem forfatteren er, afsløres ikke, selvom romanen starter med ordene: "Det er ikke mig"
Men med romanens tvetydige titel in mente, kan man jo have sine tvivl....
En absolut læseværdig bog, der er nem at læse og værd at tænke over, også selvom bogen kan efterlade læseren med en følelse af tomhed og meningsløshed...






8 kommentarer:

  1. Jeg holder også meget af Helle Helles bøger...hun bor i mit nærområde og kommer i perioder ofte på "mit" bibliotek...en meget behagelig, sød, venlig person er hun :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne: jeg har aldrig mødt Helle helle, menj eg er stor fan...

      Slet
  2. Som barn kom jeg meget i Rold Skov, det var en typisk søndagsudflugt for min familie

    SvarSlet
    Svar
    1. Lone: Rold skov er et dejligt område. Vi tager ofte på tur i den store skov...

      Slet
  3. Det lyder som en bog, der skal på "listen" over bøger, der skal læses.

    SvarSlet
  4. Elsker Helle Helle. Læste Ned til Hundene, som er fra min del af Danmark og blev totalt solgt. Hun skriver så smukt og godt. Har selv familie som bor i Arden så ja den skal jeg også have læst.
    Knuz fra Lina

    SvarSlet
    Svar
    1. Lina: jeg har læst alle hendes bøger med stor fornøjelse... Jeg kan kun anbefale den...

      Slet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥