Disse kludedukker er lavet ud fra princippet om at bruge det man har...
Så her kommer lige en lille DIY!
Du skal bruge:
En gammel t-shirt eller en tynd strik...i en lys nuance, stof til kroppen og stof til evt dekorationer på kroppen, et par engangs skum-vaskeklude, garn til hår (jeg bruger bomuldsgarn) lidt broderegarn til ansigtet, evt tekstilmaling til de røde kinder...Stærk snor til at binde omkring ved hænder, fødder og hoved.
Der kan blive til to kludedukker ud af en t-shirt..
Mønstret til kludedukke-kroppen finder du her
Man kan selvfølgelig også bruge fiberfyld til dukken, men så forsvinder genbrugsprincippet jo ligesom lidt...
Start med at klippe t-shirten over lige under ærmerne. Klip op i siderne, så du har to firkantede stykker.
Resten af t-shirten klipper du i mindre stykker, to af stykkerne skal være firkantede...
Nu laver du en lille "bold" af stofstykkerne og placerer "bolden" på et af de føromtalte firkantede stykker.
Form "bolden" så den er rund og "snøvs" den sammen, og bind et stykke snor stramt omkring.
Størrelsen er ca. som en clementin eller et lille æble...
Læg "bolden" ca på midten af det ene af de to store firkantede stykker stof.
"Snøvs" sammen igen og bind snoren stramt omkring.
Det var så hovedet...
Lav en lille bold af skumkluden og placer en i hvert hjørne... Hjørnet foldes op.
Snoren bindes stramt om stoffet...Det var så hænder og fødder!
Klip en slids op mellem det, der senere bliver arme og ben...
Klip 2 stk, kropdele efter mønstret..
Lav evt dekorationer på kroppen inden du syr delene sammen. Sys sammen ret mod ret, så der er en åbning foroven, til at komme kroppen ned i. Desuden skal der være åbent forneden på armene og på benene...Klip små hak i sømrummet mellem benene, for at undgå at stoffet rynker, når du vender retten ud på kroppen...
Vend kroppen med retten ud...
Kom benene ned først, og derefter armene... træk kroppen lidt i facon...
Fold stoffet ind på vrangen ved hænder og fødder og sy dem sammen i hånden...
Ligeledes ved hovedet...
Der broderes øjne, næse og mund på dukken...
Mal evt røde kinder på med tekstilfarve...jeg har brugt tekstil-farvekridt!
Håret sys fast med stikkesting ...Jeg syr tre eller fire rækker, så jeg er sikker på det sidder fast...
Kludedukken er færdig....Klar til at lege med, eller måske til et lille skuespil...
Skøn, simpel hen!
SvarSletHende kan der leges med i maange timer:o)
Det må prøves på et tidspunkt. Tak fordi du deler :)
SvarSletJeg synes dine kludedukker er super! og må komplimentere dig på detaljen at de uden problemer kan komme i vaskemaskinen ☺
SvarSletDet har du da helt styr på, Kirsten. Sikke en flok dejlige kludeunger du har fået der kom ud af det.
SvarSletOg en overskuelig DIY. Tak for det. Mon ikke jeg skulle gøre et forsøg til det lille nye familiemedlem, der er på vej.
Hvor dejlig du gider dele med os andre. Er nemlig blevet ret hug på at at lave sådan nogen efter jeg så dine. De er jo geniale, tror min egen lille pige skal have en og så vil jeg lave et lille lager så jeg har til andre små piger.
SvarSletJeg burde lave et par stykker efter din anvisning til Amanda.
SvarSletHvor er det da en sød ide:)
SvarSletTak for din DIY - skønne, simple dukker, som måske vækker mere glæde end den dyreste fabriksfremstillede en af slagsen.
SvarSletMariannel: Ja jeg tror den egenr sig godt til leg og til at nusse og putte med...
SvarSletCitronmoster: Ja, der er en egen form for tilfredsstillelse ved at lave noget ud af noget der alligevel skulle have været i kludebunken...
SvarSletMaja: Hmm, det der med at de kan komme i vaskemaskinen, synes jeg er en meget nødvendig detalje!
SvarSletAnette: Jae styr og styr...det er måske så meget sagt...men tak for komplimenten!
SvarSletAsiya: Prøv endelig...du bliver helt bidt af det...
SvarSletConny: Jamen så er det da bare med at komme i gang... Kom så igang (he he)
SvarSletEva: Tak...Dejligt, at du er tilbage!
SvarSletFru Olsen: Ja, de kan jo egentligt varieres i det uendelige...men jeg foretrækker det lidt simple og primitive udtryk!
SvarSletEJ, hvor er den sød. Sådan en må jeg lave til min kommende baby.
SvarSletTak for 'opskriften'.
Umm Safiya: Velbekom, held og lykke med kludedukken og ikke mindst den kommende baby!
SvarSlet