fredag den 31. juli 2015
Svend Brinkmann: Stå fast...
Svend Brinkmann, der med glimt i øjet, betegner sig selv som en sur gammel mand i en 40-årig krop har skrevet bogen Stå fast, der med et humoristisk islæt gør op med den enorme mængde af selvudviklingsbøger der er kommet i de seneste år...
Jeg er begejstret...og ikke fordi der i øvrigt er noget i vejen med selvudvikling og ej heller med selvhjælpsbøger, men ind i mellem kan de mange teorier og det, der nærmest kan betegnes som en form for udviklingstvang, gøre os blinde for de væsentlige værdier i livet...
Der sættes fra alle sider, så mange "udviklingsbåde" i vandet, at de nærmest ikke kan komme til for hinanden og de fleste af dem kæntrer da også, inden de er kommet i mål...
Sindsro, pligtfølelse og værdighed er nogle af nøgleordene i Brinkmanns bog. Værdier som i følge Brinkmann drukner i den stadige strøm af udviklingsprocesser, der hersker i vores arbejdsliv, men så sandelig også i vore personlige og private liv.
Brinkmann taler om, at mennesket i dag har fået fødder i stedet for rødder, hvilket jeg synes er et ganske godt billede på, at vi hele tiden er på vej mod noget, men for det meste ændres kursen af endnu et udviklingsprojekt, der forhindrer, at vi kommer til at slå rødder...Og selvfølgelig kan det at slå rødder, ses på den negative måde, men det er jo med det, som med så meget andet, at for lidt og for meget fordærver maden...
Ifølge Brinkmann, er der ikke noget i vejen med at brokke sig og at have Nej-hatten på - blot det ikke tager overhånd. For som Brinkmann skriver i bogen, så er det absurd altid at være evig positiv og fremadrettet og det er absurd altid at sætte sig selv i centrum for tilværelsen, hvilket også vil skade vore relationer til andre mennesker. Jagten på individets succes vil nemt reducere andre mennesker til instrumenter, frem for den etiske forpligtigelse der ligger i relationen til andre mennesker...
Brinkmann der er professor i psykologi, bevæger sig i grænsefladen mellem psykologi og filosofi, hvilket på ingen måde er nogen dårlig kombination.
Som sagt, jeg er begejstret og kan kun anbefale bogen...
Hav en dejlig fredag og tak fordi du kiggede ind her!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg har set den bog omtalt positivt så mange steder. Det er vist også i den, at han anbefaler:
SvarSlethvis din chef tilbyder sig en udviklingssamtale, så sig "nej tak, jeg vil hellere have en kageordning" (ikke helt korrekt citeret, men meningen er god nok).
Tak for anbefalingen.
Eva: den er værd at læse og ja det er den med kageordningen...en dejlig bog der er god at blive klog af og meget humoristisk...
SletManden har jo ret. Gid rigtig mange ville læse den.
SvarSletKnuz fra Lina
Lina: Ja rigtig mange kunne have glæde af at læse den...og den er både klog og humoristisk...
Slet