Viser opslag med etiketten natur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten natur. Vis alle opslag

mandag den 6. marts 2017

Stoftryk på en helt ny måde...


Tryk har som beskrevet i forrige indlæg, en snert af noget børnehaveagtigt, med trekanter og firkanter trykket på et forklæde eller en taske til mor i julegave...
Det er en skam, at stoftryk eller tryk i det hele taget, har så dårligt et ry  - for det er så meget andet - Se bare med her...
Men når det er sagt, er det nu stadig en rigtig god aktivitet, at sætte poderne til, for resultaterne viser sig hurtigt og farver og former er altid et godt læringstema...

Sort hvidt er altid fint og med en tanke om noget natur inspireret nordisk design i baghovedet, har jeg fremstillet disse pudestykker, som når de er syet op, skal pynte i sofahjørnet, hvor et par mønstrede kiwigrønne puder skriger på udskiftning...



Du skal bruge:
Friske bregner, Jeg har plukket mine i haven, men ellers er der jo ofte fine bregner i buketter, som ikke er visne, når de øvrige blomster i buketten er visne. Ellers  kan man jo også gå til blomsterhandleren og købe et par grønne bregner...
Sort tekstilfarve (en ganske almindelig tekstil farve, som kan købes i de fleste hobbyforretninger)
En skum malerrullerulle ( jeg køber de billige fra byggemarkedet eller supermarkedet og smider dem væk, når jeg har brugt dem et stykke tid)
En kagerulle, en flaske eller en gummirulle beregnet til hobbybrug. Jeg har brugt en kagerulle i flere år, før jeg anskaffede mig en rigtig kunstnerrulle. En vinflaske kan også sagtens bruges som rulle i en snæver vending..
Evt engangshandsker og våde klude til at tørre farve af handsker eller fingre, for ikke at få alt for mange uønskede sorte pletter på stoffet.
Gamle aviser eller andet sugende underlag, som kan kasseres efter hver trykning.
Hvidt bomuldsstof der er vasket og strøget.


Bregnerne skal være tørre og glatte, det kan altså ikke hjælpe, at du lader dem ligge et par dage, for så krøller bladene sammen og du kan ikke bruge dem.
Jeg har dog ladet dem ligge under pres et par timer inden jeg gik i gang med maling og rulle, så bladene var så flade og glatte som muligt.
Det gør ikke noget, at det færdige tryk får et lidt rustikt og ufærdigt udtryk, men det ser ikke pænt ud hvis det er gnidret og utydeligt...
Hvis du er nybegynder ud i trykkeriet, kan det være en fordel at lave et par prøvetryk...
Det er altid en god ide at lave en prøve så man har fornemmelse for hvordan det er at arbejde med og desuden er det en god ide at mærke op hvor man vil have motivet. Jeg tegner små blyantsprikker der hvor motivet sådan ca skal være - Det er også altid en god ide at have markeret midten me en lille blyantsprik.



Du starter med at lægge stoffet til rette, glattet ud oven på et par gamle aviser...


Dernæst ruller du tekstilfarven på bregnen som også ligger på en gammel avis.
Når bregnen er sværtet til med maling, der skal være maling over hele bregnen, men ikke så meget, at det drypper, tager du forsigtigt  bregnen op fra underlaget og lægger den forsigtigt med malingsiden ned mod stoffet, hvor du har markeret den skal være.
Den skal ligge, hvor den skal være i første forsøg, så det er med at holde tungen lige i munden...




Her ligger bregnen med malingsiden nedad...



Læg et stykke papir over bregnen og rul med rullen et par gange frem og tilbage og fjern dernæst, først avispapiret og dernæst bregnen lige så forsigtigt...



Bregne trykket kan også laves på papir...
Hvis du vil trykke på papir, så vælg en kraftig og sugende papirkvalitet.

                                    🌷 De bedste næsten forårshilsner KirstenK🌷


fredag den 23. december 2016

Sjove Skovnisser du selv kan lave - 23. december...


Materialerne til de små sjove nisser kan du hente i haven, hvis du da ellers har en rododendronbusk i din have...ellers tror jeg ikke der sker noget ved, at du samler en håndfuld blade op i en park...
Jeg fik ideen til skovnisserne da jeg i efteråret gjorde haven klar til vinteren - da lå der lige en skovnisse parat under en af rododendron buskene. Et blad havde af sig selv sat sig fast i den ene ende af en pind.
Så skulle der bare tilføjes øjne, mund og næse og lidt pynt.


Du skal bruge en håndfuld rododendronblade, når de visner ruller de sig sammen af sig selv. Du skal desuden bruge pinde. Find gerne både tykke og tynde og brug pindens egen form som udtryk til skovnissen...
Blade og grene skal værre helt tørre inden du begynder at lave nisser.


Sæt nissehuerne på pindene og giv dem en klat lim så de bliver på plads...
Her har jeg, foruden naturpinde, brugt tykke blomsterpinde.


Sæt rulleøjne på eller mal dem med en tusch. Jeg har brugt Posca tusch.
Her har jeg snittet en lille glat flade til at lave ansigtet på...
Lav evt prikker på nogen af huerne eller giv huerne et lille hjerte eller hvad du nu synes..


Nisserne kan sættes i potteplanten eller i juledekorationen eller sættes ved gaven til moster Olga...

God fornøjelse, hvis du skal på jagt efter rododendronblade - der ligger stadig mange blade under buskene.

                                        🌲De glædeligste lillejuleaftenhilsner KirstenK🌲

torsdag den 8. december 2016

Julens dekorationsmaterialer til både pynt og gavn - 8 december...





Når man som jeg, løbende gennem året samler kogler, nødder, grene med lav, mos og andre naturmaterialer med henblik på vinterens dekorationer, ja så fylder det jo en del og så kan man jo lige så godt gøre dekorations materialerne til dekorationer i sig selv. Faktisk er de ganske smukke i sig selv...Og et enkelt glas med sølvkugler gør sig ganske godt sammen med naturmaterialerne...
Kogler, nødder osv skal være fuldstændig tørre inden de kommes i glassene, ellers vil der dannes kondens i glasset og efterfølgende mug og skimmelsvamp...
Man kan finde rigtig mange fine glas i genbrug, på loppemarkeder osv eller man kan gemme og rengøre glas, hvor der har været rødbeder eller asier i...



torsdag den 7. juli 2016

Ingen kan lide dræbersneglen...



Nej ingen, absolut ingen kan lide den iberiske skovsnegl (Arion lusitanicus) med det lidet flatterende tilnavn dræbersneglen...
Jeg kan heller ikke lide den og jeg indsamler og afliver da også alle de iberiske skovsnegle jeg finder i haven....Den iberiske skovnegl er absolut og uden tvivl en invasiv art, der laver uorden i økosystemet.
Sneglene bør dog aflives så humant som muligt - og ja jeg ved godt jeg risikerer at få nogen over snuden - men det nærmer sig altså dyreplageri, at drysse salt på sneglene, der er på den måde får en lang og smertefuld død. Enten må man indsamle dem i en beholder og overhælde dem med spilkogende vand eller man må klippe dem over med en spade eller saks...
Jeg synes heller ikke det er i orden at komme dem levende i en pose og binde knude på og så i skraldespanden - sneglene får også på denne måde en lang og smertefuld død...
Man gør sig selv og økosystemet en tjeneste ved, at indsamle og aflive dræbersneglene...men man gør også sig selv og økosystemet en tjeneste ved kun, at indsamle og aflive de iberiske skovsnegle, fordi andre slags snegle gør nytte ved, at nedbryde døde planter og også er føde for feks pindsvin. Man risikerer, i hvert fald i teorien, at lave endnu mere uorden i økosystemet ved at indsamle alle slags snegle. Desværre er der mange der indsamler alle og dræber alle snegle, sågar de små snegle med hus på ryggen, når de går deres daglige sneglerunde...
Den brune dræber er et yndet emne blandt havefolk og der er selvsagt mange forskellige måder at håndtere snegleudryddelsen på. Der findes mange forskellige midler i handlen - både lovlige og ulovlige - de ulovlige synes jeg på ingen måde man bør bruge...
Jeg synes det fungerer bedst hvis der indsamles og aflives snegle en gang om dagen - bedst tidligt om morgenen eller hen i skumringen.
Tak fordi du kiggede indenom her til en lille sneglesnak.


tirsdag den 31. maj 2016

Historien om en lille skadeunge...


Måske husker du historien om den lille skadeunge fra 2014...
Historien gentager sig åbenbart, for jeg fandt for en uges tid siden, en lille forpjusket og absolut ikke flyvefærdig skadeunge på jorden neden for en skaderede i et af de høje træer i haven.
Dog var skadeungen anno 2016 knap så vild med at blive fotograferet som skadeungen fra 2014...
Dagen forinden havde jeg godt bemærket en voldsom skræppen i reden, men krager og råger der kommer fra de omkringliggende marker ligger evig og altid i krig med skaderne...
Jeg satte den lille unge op i træerne så højt, som jeg kunne nå og tænke, at den nok ikke ville overleve. Jeg kunne høre der stadig var en unge eller to tilbage i reden, men jeg var i tvivl om den ville kunne hoppe op i reden.
Den hoppede ganske vist fra gren til gren, men i modsat retning af reden. Den hoppede helt op i toppen af et grantræ, hvor den har befundet sig siden. Forældrene kommer og fodrer både den, og de anden unger som stadig befinder sig i reden...alle tre unger skræpper højlydt og kræver mad hele tiden. Heldigvis er ungerne begyndt at gøre flyveøvelser, så skademor og skadefar kan få sig en tiltrængt pause.
I øvrigt er skaderne rigtig glade for, at de små rødder som jeg dagligt har i min varetægt og jeg selv sidder ude på terrassen og spiser frokost - der ryger jo af og til en rugbrødshapser ned på fliserne, som skaderne kommer og henter når de små er blevet puttet i deres barnevogne og roen er faldet over matriklen...


torsdag den 8. oktober 2015

Visse ting går aldrig af mode...

Der er ting der aldrig går af mode...at trykke på boblerne i bobleplast er noget, næsten alle synes er sjovt...Det er dejligt når det giver det lille smæld. Hvorfor ved jeg ikke, men det føles bare godt...


Ligeledes er det med Fuchiaens blomsterknopper - det er næsten ikke til at lade være med - jeg har i min barndom fået mange skæld ud for netop denne aktivitet.
De små poder som dagligt er i min varetægt flokkes også vældigt omkring Fuchiaen og der trykkes på blomsterknopperne så de smælder...og ja, egentlig bude de de ikke have lov til det , men jeg husker jo selv hvor skøn en fornemmelse det er.



Denne her er også helt umulig at komme udenom i samme forbindelse: Kæmpebalsaminen eller Springbalsaminen...
Der findes i hele verden ikke noget skønnere end at trykke på frøstandene så frøene springer ud til alle sider og den tomme frøkapsel ruller sig sammen...
I mit barndomshjem var hele gårdspladsen omkranset af Springbalsaminer og vi børn sørgede rask væk for, at lade frøene springe og dermed sørge for planter det efterfølgende år.
Springbalsaminen er hadet af mange, men jeg holder stadigt fast i en mindre bestand som dækker over kompostbeholderne...de mange små planter er nemme at luge væk om foråret - for den selvsår sig i stor stil...
Der findes mange planter som er sjove, på denne lidt alternative måde at vise sin kærlighed til planter på...
Med dette lidt småskøre planteindlæg vil jeg slutte for idag og ønske dig en herlig dag...

søndag den 4. oktober 2015

Harekløver


Harekløver er et ukrudt...eller det er der nogen der synes, jeg synes det er en fin naturplante...
Jeg har som barn leget så meget med den bløde plante og brugt de små bløde harehaler som hale på kaniner og harer lavet ud af sand...
Den hedder jo harekløver fordi blomsternee r formet og er bløde som en harehale - bladene er kløverformede og så giver det jo næsten sig selv at den må hedde harekløver.
Nu er harekløveren slet ikke en kløver, men er et medlem af ærteblomstfamilien.
Harekløverens sæson er just nu ved at være forbi, men flere steder, på skrænter og overdrev kan man spotte de fine brunrøde blomster, der er ved at være godt forpjuskede af vind og vejr.
Før i tiden tørrede jeg i stor stil harekløver og brugte dem i kranse af evighedsblomster. Den slags er ikke moderne mere, men jeg har nu brugt harekøveren i blomsterkranse denne sommer alligevel...

Harekløver, Bynke, vild Pastinak, Røllike og Perikon er brugt til denne krans...

Hav en pragtfuld søndag...jeg vil med denne krans mindes de dejlige sommerdage som sommeren trods alt har budt på - Nu er det tid til indesysler og stearinlys.


fredag den 28. august 2015

Regnfang - eller regnfan...


Om man kalder den Regnfang eller Regnfan, den smukke gule blomst, deri rigt mål, sommeren igennem pryder grøftekanterne er vist en smagssag og også noget egnsbestemt. Blomsten er karakteristisk med dens knaplignende blomsterkurv uden randblomster eller kronblade om man vil...
Jeg kalder den Regnfang, men den har mange tilnavne...
Mange betragter den som ukrudt og i havens bede vil den da også hurtigt overtage det hele, idet den breder sig hastigt...så lad være med at plante den i haven, hvis ikke du gerne vil have en større bestand af de gule knapper...og her er det altså erfaringens stemme der taler!
Den bærer det smukke tilnavn guldknap, den kaldes også rønfer og det lidt mindre flatterende navn ormekrudt, fordi den gennem tiderne har været brugt som ormedrivende middel. Men å vidt jeg ved er indtagelse af større mængder af Regnfang skadelig...
Den skulle angiveligt også kunne holde trolde og djævle væk.
Den har været brugt som elskovsmiddel og den skulle også kunne beskytte mod lynnedslag og forrådnelse, hvorfor man tidligere anbragte  bundter af regnfang ved kartofler og grøntsager i vinteropbevaringen. Desuden skulle regnfang kunne holde lus og lopper væk...Derfor blev den da også blandet i sengehalmen...
Regnfang indeholder bitterstoffet tanacetin og plantens indhold af æterisk olie giver planten dens karakteristiske krydrede lugt. Man kunne måske godt forestille sig, at den karakteristiske lugt kunne overdøve andre ikke så velduftende dunster i sengehalmen...
Man kalder også Regnfang for den udødelige urt - herba immortalis - fordi man tidligere indgned lig med urten for at forhindre, at ligene blev fortæret af orme.
Jeg holder mig helt og aldeles fra ovenstående anvendelser, men bruger den i rigt mål til plantefarvning, hvor den giver den mest vidunderlige gule farve, alt efter hvor mange regnfang man kommer i farvegryden. Desuden er regnfang rigtig fin i sensomerblomsterkranse, enten alene eller sammen med andre af sensommerens mange grøftekantblomster...


Må din dag blive lige så smuk som regnfangens smukke gule blomster...

fredag den 21. august 2015

Perikon - eller hvorfor der er huller i bladene på Prikbladet perikon...


Lige nu blomstrer og ikke mindst afblomstrer den skønne Perikon i grøftekanter og på skrænter.
Perikon er den perfekte blomst, at bruge som fyld i blomsterkranse, både med de smukke gule blomster, men også når den afblomstrer med en smuk rustrød farve der passer i kranse bundet af naturmaterialer...
Mange planter er bundet op på religiøse fortællinger og myter. Perikon har da også den mest vidunderlige historie at fortælle...
For der, hvor Jesu blod faldt ved korsfæstelsen på Golgatha, spirede der en vidunderlig plante frem - en plante der angiveligt skulle kunne forhindre alle sygdomme og al ondskab i verden. Plantens navn er Prikbladet perikon og selvom kronbladene er gule, som solens lys, kan man stadig se Jesu blod, hvis man knuser knopperne...saften fra de klare gule blomster er rødt som blod...
Djævelen blev desværre hurtigt klar over tilstedeværelsen af vidunderplanten og kunne naturligvis ikke unde menneskeheden et så vidunderligt  middel.
Derfor lod han alle sine djævleunger, bide huller i planten, med deres sylespidse tænder.
Den dag i dag, ses bidemærkerne stadig, og hvis man holder et blad fra Prikbladet perikon op mod lyset, ser man tydeligt, at bladet er fyldt med en masse små huller. Hullerne ses som prikker på bladene, hvoraf dens navn naturligvis er kommet...
Prikbladet perikon overlevede dog djævlebiddene, men mistede desværre sin kraft til at kunne kurere sygdomme og ondskab.
Om det er et djævelsk indslag, at Perikon giver en flot farvet kryddersnaps med en karakteristisk smag er nok tvivlsomt. Det skyldes nok mere Perikons indhold af det harpiksagtige stof hypericin...

Denne krans er bundet af regnfang, frøstande af skvalderkål og afblomstrede perikon...
Hav en dejlig fredag!


onsdag den 12. august 2015

Kogler i bunker...


Ja, det var altså  min ven flagspætten der fandt på det, det der med at lave bunker af kogler...
Og når jeg nu altid går og samler de kogler op - for de er nu også lidt trælse når man slår græs, de larmer sådan når de går gennem plæneklipperen...
Jeg har flere forskellige koglebunker rundt omkring i haven, Hver slags kogle sin egen bunke, neden for deres egne træer forstås...
Og jeg hygger mig med de små bunker der bliver større og større og så er der serveret gratis mad i bunker til musene om vinteren.
Eftersom vi har masser af træer der producerer kogler, er det i grunden en ganske fornøjelig og helt gratis aktivitet, at samle kogler til bunke...
Min forkærlighed for kogler gør også, at jeg næsten altid har et bed hvor kogler er brugt som bunddække...
De bedste ønsker herfra, om en pragtfuld augustonsdag til dig, der læste med her.

søndag den 9. august 2015

En ko er ikke farlig...


Frit citeret efter Søren Ryge Petersen:
En ko er ikke farlig, den lugter godt og kan stikke tungen helt op i næseborene...
Og selv om modellen på billedet slet ikke er en ko, men en kvie så passer det altså alligevel!

søndag den 26. juli 2015

Firkløveren - eller historien om da Adam og Eva blev forvist fra Paradisets have...

Lange dovne sommerdage, hvor man bare kan ligge i græsset og kigge op på skyerne, ja det er lykken...
At lade tiden gå - og lade hoved og krop gå med, det er såmænd også nærmest lykken...
Og da jeg havde ligget der, en rum tid, og set skyerne passere forbi og måske også taget en lille lur, der i det dejlige sommerduftende græs, blandet med duften af kløver blomster, fandt jeg pludselig en firkløver, eller faktisk fandt jeg fire...
Og så må det da være passende med historien om firkløveren og lykken!
Den version jeg kender, tager udgangspunkt i beretningen om Adam og Eva, og om den holder sig helt til sandheden er nok lidt tvivlsomt. Men det er en sød historie, som min bedstemor altid fortalte, når nogen fandt en firkløver.
Da Gud jagede Adam og Eva ud af paradisets have, nåede Adam lige at snuppe en firebladet plante, der voksede ved indgangen til paradisets have med sig. Han bragte planten med til ørkenen, hvor han og Eva jo som bekendt skulle arbejde i deres ansigts sved.
Men da Adam ville plante planten opdagede han at der var faldet et blad af - og nu havde planten kun tre blade - symbolerne for tro, håb og kærlighed.
Det tabte blad blev dog fundet af en engel, som syntes der var synd for Adam og Eva, at de var blevet forvist fra paradisets have, englen lod derfor bladet flyve ned til menneskenes verden - og derfor er lykken flygtig - den dukker pludselig op og den kan forsvinde lige så pludseligt igen...
God og lykkebringende søndag til dig, der læste med her.





onsdag den 8. juli 2015

Forstenede søpindsvin, sebedejesten eller tordensten...



Forstenede søpindsvin eller sebedejesten har jeg samlet på, siden jeg var barn. Det er da også blevet til ganske mange gennem årene, men præcis, hvor mange ved jeg ikke...
Nogle af dem har jeg placeret rundt om i haven, hvor de smukke og pyntelige sten passer perfekt ...
Ordet sebedejesten kan henføres den bibelseke Zebædæus der var far til to af Jesu diciple, Jakob og Johannes, også kaldet tordensønnerne. Stenene kaldes da også tordensten, specielt af ældre mennesker...
De forstenede søpindsvin har da også i overtroen, været brugt som værn mod torden og specielt lynnedslag.
Man har tidligere muret en sebedejesten ind i muren for på den måde at beskytte sig mod lynnedslag.
Om sebedejestenene beskytter mod lynnedslag kan jeg nu godt tvivle på, men det har nu heller ingen betydning for min samlermani i forhold til sebedejestenene...
Hav en dejlig onsdag og tak fordi du kiggede indenom her hos mig.

onsdag den 1. juli 2015

Der er så meget sjov ude i en skov - noget om forskellighed...

Ja der er så meget sjov ude i en skov.
Faktisk er de fulde af numre de skove...
Fine og farvestrålende numre...
Man kan næsten ikke lade være med at knipse løs med telefonlommekameraet...
Og selv om det er neon og nærmest selvlysende, så passer det fint i skoven...
De fine stakke med fældet træ der ligger overalt i en brugsskov klæder de grønne levende træer ganske fint... Synes jeg.
Og sådan er der så meget.
Jeg kan falde i svime over en fin tot mos i skoven og synes den er noget så smuk, mens andre slet ikke lægger mærke til den. De lægger så til gengæld mærke til helt andre ting, som jeg slet ikke ser eller lægger mærke til -
Og sådan er vi jo så forskellige, hvilket jo er ganske godt, for verden ville da nok være en anelse kedelig, hvis vi allesammen synes det samme...
Glædelig 1.juli til dig, der læste med her...


lørdag den 27. juni 2015

Gods eye - Ojo de Dios...


Noget dansk navn for Gods eye findes vist ikke...
Men teknikken kender vi fra efterårets fine "edderkoppespind" lavet af farvestrålende garn og tændstikker sat i en kastanje.
Egentlig bliver Gods eye da også lavet af farvestrålende uldtråde, men jeg synes det kunne være sjovt, at lave en lidt mere enkel version. Den er ikke farvestrålende, men den passer ganske fint i haven...
Oprindelig har Gods eye eller Ojo de Dios, som det hedder på spansk, været set som et religiøst symbol.
Et øje, der var i stand til at se og forstå ting der var uforståelige for de fysiske øje. Nogen opfatter Gods eye symbolet som en form for beskyttelse blandt andet af huse og før i tiden har symbolet også været anbragt på stier, hvor mange mennesker passerede eller, hvor mange mennesker arbejdede sammen.
Symbolet har også været set som Guds øje der både beskytter, men også "holder øje" med menneskene...
I Mexico har man traditionelt fremstillet Gods eye til festlige lejligheder eks bryllupper og lignende.
For indianerne har de fire pinde i vævningen repræsenteret: ild, vand, jord og luft.
Gods eye har, af mange folkeslag som oftest været fremstillet i ensomhed, enten i bøn eller i meditation...
Jeg har lavet mine Gods eyes af vedbendranker, hvor bladener hevet af og pinde fra haven...og en form for meditation var det måske ikke, men nærmere en slags terapi med afstressende virkning...
Jeg har lavet min version af det ældgamle symbol således:
Først har jeg snittet et hak midt på to pinde, så de kunne sættes sammen som et kors.
Derefter har jeg bundet vedbendranker der er befriet for blade (som også sagtens kunne være snor eller for den sags skyld garn) i en krydsbinding for at holde korset sammen, hvorefter jeg har fortsat med at sno vedbendrankerne omkring pindene, skiftevis under og over. Når en ranke var bundet op bandt jeg en ny ranke i den næsten opbrugte med en knude og klippede enderne af bagefter.
Til sidst klippede jeg pindene til, så de passede i dimensionerne til hinanden...

Hav en aldeles pragtfuld lørdag og tak fordi du kiggede indenom her hos mig.


onsdag den 10. juni 2015

1 million solsorte...


1 million solsorte, ja det lyder af mange og min familie skriger da også af grin, når talen falder på det store antal solsorte.
Nu er jeg måske ikke det store matematiske geni og da jeg engang, i muntert lag, hævdede, at jeg den dag jeg stiller træskoene vil have set mindst 1 million solsorte...Ja så lå de flade af grin i min familie og jeg bliver jævnligt drillet med, at så mange solsorte er der ingen mennesker der kan nå at se i sit liv...
Visse, vasse, jeg ser mage solsorte hver dag og der er sikkert gengangere imellem, men jeg har heller aldrig hævdet, at der skulle være tale om 1 million forskellige solsorte.
Det kan også godt være, mellem os sagt, at 1 million lige er i overkanten af hvad jeg kan nå at se, men overdrivelse fremmer forståelsen, siger man jo.
Jeg vil nok heller ikke blive straffet, hvis ikke jeg har opnået kvoten på en million, den dag jeg drager mit sidste åndedrag.
Nå men solsortebestanden er under alle omstændigheder forøget med foreløbelig fire, her på det sidste. Solsortemor og far har bygget rede i et metalophæng i brændeskuret.
I ophænget ligger en tube tagrendelim og en lille haveskovl, så de næste uger skal der hverken limes tagrender eller graves...

Fire små solsorteunger ligger i reden og trykker sig. Solsortemor blev lidt småsur da jeg ville fotografere, så jeg nøjedes med reden og skyndte mig væk igen. 
Hun plejer ellers bare at blive liggende på reden når vi går forbi.
Hav en fantastisk dag...

                           

søndag den 7. juni 2015

Mælkebøttefrøstande til dekoration - DIY...


At puste til mælkebøtternes frøstande er vel nok en aktivitet vi alle husker fra vores barndom.
Det er næsten heller ikke til at lade være med at puste til mælkebøttens frø, hvis eller når lejlighed byder sig.
Mælkebøttesæsonen er kort, men heftig og dette indlæg slutter den lille række af mælkebøtteindlæg.
Smukke og fine er frøstandene og jeg har sat nogle stykker i en urtepotte som en enkel dekoration...
De er egentlig finest udenfor når de står i deres rette habitat, men jeg har længe haft lyst til at prøve at lave en lille dekoration med bøtterne og nu skulle det være...
Her kommer en lille  DIY for hvordan man gør mælkebøttefrøstandene holdbare så de kan bruges i en dekoration...
Du skal bruge mælkebøttefrøstande (plukket forsigtigt, så de ikke går i stykker) 
en rulle tynd ståltråd/bindetråd. en urtepotte eller beholder hvor "blomsterne" kan stå, oasis i beholderens størrelse, hårlak
Klip et stykke ståltråd af lidt længere end mælkebøttens stængel og pres den forsigtigt op i den hule stængel indtil du mærker modstand i blomsterbunden. Lad være med at presse tråden gennem blomsterbunden. Sæt "blomsten" i oasisen eller noget andet der kan holde blomsten, det kan være en kartoffel eller en klump ler eller noget helt tredje.
Når du har lavet så mange blomster som du gerne vil have, sprayer du med hårlak, de skal have så meget at de lige netop ikke drypper af lak. Lad blomsterne tørre en times tid og placer dem så i en dekoration.
Jeg synes de er pænest, når de står nogen få stykker sammen og ikke blandes sammen med andet.De er selvfølgelig stadig meget sarte, men de tåler fint, at man rører ved dem...
Hvor hårdt man kan puste til dem ,ved jeg ikke, men det kan da komme an på en prøve...


fredag den 5. juni 2015

Mælkebøtter - Stegte mælkebøtter...


Den anden dag hørte jeg en sige: "If you can't beat them, eat them"
Sætningen var ment på mælkebøtterne. Der kunne da være noget om snakken og fra vegetarer har jeg hørt om disse mækebøttehapsere, som angiveligt skulle være ganske lækre...
Jan var dog noget skeptisk, da jeg prøvede at sælge ideen til ham og han mente da også helt sikkert at lige præcis den ret ikke skulle stå på hans menukort.
Jeg plukkede en stor håndfuld mælkebøttehoveder med et lille stykke stilk på. Jeg skyllede  hovederne godt og lagde  dem til afdrypning i et dørslag.
Derefter lavede jeg en dej af 1/2 dl hvedemelmel, 1/2 dl mælk, lidt salt og lidt peber.
Jeg dyppede mælkebøttehovederne, som jeg lige havde mast lidt flade og stegte dem gyldne i smør på panden. Nu er jeg jo ikke veganer, så det med smørret gik lige an, ellers kan man jo sagtens bruge olie.
De smagte faktisk ganske fortræffeligt, men om det er muligt, at spise alle mælkebøtter i min have, tror jeg måske nok ikke. Jeg spiste mælkebøtterne med en salat til. 
Hvis du vil plukke mælkebøtter til at spise, så sørg for, at det er et sted hvor der ikke er blevet sprøjtet eller der på anden måde er blevet anvendt kemikalier...
Hav en aldeles pragtfuld onsdag og kommer du forbi mælkebøtter skulle du måske overveje om de kunne blive din aftensmad...

onsdag den 3. juni 2015

Mælkebøttesirup...


Mælkebøttesirup er en lækker aromatisk sirup der nærmest har toner af honning i sig...
Siruppen kan bruges til pandekager, i teen eller en lille stribe oven på en is deessert er heller ikke dårligt.
Hvis du har lyst til at lave din egen mælkebøttesirup kommer opskriften her:

250 gram udsprungne mælkebøttehoveder, tag ikke for meget stilk med, da stilken giver en lidt bitter smag.
1 økologisk citron
1, 1/4 liter vand
1 kg rørsukker, man kan også bruge almindeligt melis, men så bliver siruppen mere lys...
Mælkebøttehovederne skylles godt, så eventuelle smådyr bliver renset fra.
Dernæst koges mælkebøttehoveder, citronen der er skyllet og skåret i skiver og vandet ca et kvarter, hvorefter citron og mælkebøttehoveder sies, gennem først en si og dernæst gennem et klæde eller gennem et kaffefilter, for at få eventuelle urenheder siet fra.
Sukkeret tilsættes den siede væske og koges nu ca 1 - 2 timer...
Der skum der kommer på overfladen når siruppen koges, fjernes med en hulske og smides væk. Du kan se hvornår siruppen er klar til at blive hældt på flaske, enten når den begynder at tykne eller for at være helt sikker kan du tage en teskefuld sirup og lægge på en kold tallerken og hvis det, når det afkøles på den kolde tallerken, har den rette sirupkonsistens er den klar...
Jeg kogte mit i ca halvanden time...
Hæld siruppen på skoldede og atamonskyllede flasker.

Hav en aldeles fantastisk dag...mælkebøttesæsonen er kort, men heftig, og man kan da næsten ikke andet end blive glad af sådan en skålfuld her - enten man så vil lave sirup eller ej...


søndag den 31. maj 2015

Mælkebøttekrans...


Det er mælkebøttesæson. Der findes vist ikke nogen plante der er hadet af så mange som mælkebøtten.
Den er nu elsket af lige så mange og jeg hører til den sidste kategori. 
Jeg synes de er ualmindeligt smukke og ingen kan da betvivle at en hel mark med udsprungne mælkebøtter ikke er smuk.
Ingen kan alligevel få has på demalle  og hvis man ikke vil have dem i bedene i haven, så må de fjernes med håndkraft...så det gør jeg så de steder, hvor jeg ikke lige synes de passer ind...
I plænen er de også men her får de lov til a være så længe de ikke overtager hele plænen og det har de, på trods af, at vi på de tre sider af vores matrikel, har marker med græs og millioner af mælkebøtter...
Den traditionelle mælkebøttekrans, hvor man starter med tre mælkebøtter og hele tiden snurrer en mælkebøtte efter mælkebøtte fast, har jeg lavet i tusindvis af i tidens løb.
I dag lavede jeg dog sådan nogle små mælkebøttekranse til bordpynt.
Lidt utraditionel har man vel lov at være...
Mormor kommer på besøg og jeg ved at hun vil synes de er fine på bordet, for hvis der er noget hun elsker, så er det noget der er utraditionelt...
Kransene visner jo hurtigt, men forgængelighed er jo netop et af naturens helt grundlæggende elementer, og det er der jo også noget vældig smukt i...
Mælkebøtterne er blot sat på en tynd ståltråd, en såkaldt bindetråd... og formet som en krans
Og nu må jeg hellere forlade haven og gå ind i huset og sætte kaffen over og tage have bukserne af, og skifte tøj inden mormor ankommer.
Glædelig søndag og den sidste dag i maj til dig der læste med her.