Noget dansk navn for Gods eye findes vist ikke...
Men teknikken kender vi fra efterårets fine "edderkoppespind" lavet af farvestrålende garn og tændstikker sat i en kastanje.
Egentlig bliver Gods eye da også lavet af farvestrålende uldtråde, men jeg synes det kunne være sjovt, at lave en lidt mere enkel version. Den er ikke farvestrålende, men den passer ganske fint i haven...
Oprindelig har Gods eye eller Ojo de Dios, som det hedder på spansk, været set som et religiøst symbol.
Et øje, der var i stand til at se og forstå ting der var uforståelige for de fysiske øje. Nogen opfatter Gods eye symbolet som en form for beskyttelse blandt andet af huse og før i tiden har symbolet også været anbragt på stier, hvor mange mennesker passerede eller, hvor mange mennesker arbejdede sammen.
Symbolet har også været set som Guds øje der både beskytter, men også "holder øje" med menneskene...
I Mexico har man traditionelt fremstillet Gods eye til festlige lejligheder eks bryllupper og lignende.
For indianerne har de fire pinde i vævningen repræsenteret: ild, vand, jord og luft.
Gods eye har, af mange folkeslag som oftest været fremstillet i ensomhed, enten i bøn eller i meditation...
Jeg har lavet mine Gods eyes af vedbendranker, hvor bladener hevet af og pinde fra haven...og en form for meditation var det måske ikke, men nærmere en slags terapi med afstressende virkning...
Jeg har lavet min version af det ældgamle symbol således:
Først har jeg snittet et hak midt på to pinde, så de kunne sættes sammen som et kors.
Derefter har jeg bundet vedbendranker der er befriet for blade (som også sagtens kunne være snor eller for den sags skyld garn) i en krydsbinding for at holde korset sammen, hvorefter jeg har fortsat med at sno vedbendrankerne omkring pindene, skiftevis under og over. Når en ranke var bundet op bandt jeg en ny ranke i den næsten opbrugte med en knude og klippede enderne af bagefter.
Til sidst klippede jeg pindene til, så de passede i dimensionerne til hinanden...
Hav en aldeles pragtfuld lørdag og tak fordi du kiggede indenom her hos mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥