Viser opslag med etiketten nisser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nisser. Vis alle opslag

mandag den 14. december 2020

Nisse stofposer - 14. december...

Disse opbevaringsposer med en fræk nissepige og en ditto dreng på, kan bruges til opbevaring af juleting eller hvad man nu har lyst til.

Jeg har syet dem som en fin pose til adventsgaverne og så kan man jo altid bruge dem til opbevaring sidenhen...

Der ligger en skitse og en klippevejlednig lige her, hvis nu du skulle få lyst til at sy en nissepose.

På klippevejledningen ligger også en skabelon til øjnene og næsen. poserne er ca 50 x32 cm

Du skal bruge stof i rødt, beige/hudfarvet, grå/sort evt ternet og blomstret til pigen. Du skal også bruge en tekstiltuch og 1,5 meter anoraksnor.

Klip efter klippevejledningen, sømrummet er 1 cm på alle stykkerne.


Start med at sy øjne og næse på ansigtsstykket, sy med zigzag omkring øjne og næse.
Tegn mund, en sort prik i øjnene og røde kinder med tekstiltusch.


Arranger bomuldsgarn som hår. Klip en længde garn og læg det som løkker som på foto.
Du kan klippe det til senere.


Sy det røde stykke stof der skal være hue på det hudfarvede stof,
ret mod ret med garnet liggende imellem...


Lav en stikning på nissehuen på retsiden, så du er sikker på at håret sidder fast


Sy underdelene på - 


Nissedrengen...


Nissepigen...


Når du har syet for stykket færdigt, syes bagstykket på. 
Jeg har syet et ensfarvet rødt på pigen og et ternet på drengen.
Sy de to stykker stof til foret sammen til en pose og sy de to poser sammen foroven ret mod ret, 
ved at komme de to poser inden i hinanden.
Lad en åbning stå i bunden af foret, hvor du senere kan vende.
Sy åbningen i bunden af foret sammen
Sy en løbegang for oven og sæt anoraksnoren gennem løbegangen.
Stram snoren til og fyld posen med julesager...


Hav en rigtig dejlig decembermandag.

De bedste hilsner 
 🎄KirstenK 🎄


tirsdag den 17. december 2019

Små nisser af filt - 17 december...



Filt er et materiale der har været lidt dømt ude i nogen år, men det er på vej til eller har fået et come back...
Skønt, for filt er jo et dejligt materiale, både det rigtige uldfilt  og det syntetisk fremstillede.
Det er nemt at tegne på og at klippe i, det trevler ikke og det er nemt at lime sammen.

Jeg har heldigvis en kasse fra da filt var moderne sidste gang -  så der er da også fordele ved at være  ved at blive gammel (he he)

I dag vil jeg vise de sødeste små filt nisser, de er nærmest sådan lidt babynisseagtige og de er søde i alle farver. Uden undtagelse.




Skabelonen til nisserne kan du henter HER

Materialelisten lyder:
Filt i de farver du nu gerne vil have de søde små nisser i.
Piberensere
Limpistol eller skole lim
Træperler, str 8 mm til hænder og fødder og str 12 mm til hoved
Saks, tråd til ophæng


Print skabelonen på papir og lim papiret på karton og klip skabelonen ud. 
Læg skabelonen på filten, og tegn udenom skabelonen. 
Husk at markere slidsen til at stikke piberenseren hovedet skal sidde på.


Klip ud til kroppe og nissehuer.
Husk at klippe den lille slids til halsen op.


  • Lav to stykker piberenser på ca 10 cm og 7 cm, det gælder sig ikke så nøje da det overskydende piberenser bliver klippet af...
  • Lim piberenserne sammen som vist på billede 2. Der skal stikke en lille tut op midt på til at sætte hoved perlen på.
  • Kom tutten på piberenserkroppen gennem den lille slids i filtkroppen.
  • Kom lim på kanten rundt ved kroppen og drej arme og ben på plads og fold kroppen sammen ved skulderen
  • Sæt perlen på som hoved med lim og gør ligesådan ved hænder og fødder
  • Klip det overskydende piberenser af ved hænder og fødder. Brug en gammel saks eller en saks beregnet til metal.



  • Klip nissehuerne ud i filt 
  • Fold den trekantede nissehuse sammen på midten
  • Lim nisssehuen sammen
  • Sæt den på hovedet af nissen og kom lidt lim i kanten af huen, så huen ikke falder af.


Der er pigenisser i vinduet...


Der er nisser i alle farver i køkkenvinduet


Der er farveafstemte nisser sammen med pigen og lammet.

Må din tirsdag blive fyldt med søde nisser og juleglæde...

🎅De bedste decemberhilsner 🎅
KirstenK

søndag den 15. december 2019

Jule nålepuder - 15. december...




En helt speciel julenålepude - det må man  da have - ellers er det en rigtig god julegaveide til en, der syr eller en der bruger nåle.
Og børnene kan sagtens være med her...Og man kan sagtens nå det, for det tager ikke ret lang tid at lave den.
I al sin enkelhed, så går du i genbrug og køber en nisse som disse her...eller noget lignende! Der er mange slags at vælge mellem.
Og jeg siger dig de har mange, som i rigtig mange, de var populære for år tilbage med en lille rød brændende kærlighed i eller måske var det en mini julestjerne...
De var allerede ret kitschede dengang, men nu kan de genopstå som en virkelig kitschet julenålepude.
I min lokale genbrug kostede alle den nette sum af 2 kr stykket...

Du skal bruge julenisseblomsterskjulere eller hvad de nu hedder.
Du skal bruge noget rødt filt eller andet løstvævet stof...
Du skal bruge noget fiberfyld (det såkaldte bamsevat)
Derudover skal du bruge lidt lim til at holde nålepuden fast i nissemanden.

Collagen herunder viser hvordan du laver nålepuden:


Du klipper en rund cirkel af stof , til nissen her er den ca som en underkop, så rier du op og ned med nål og tråd hele vejen rundt i cirklen.
Så trækker du tråden lidt sammen så du får en beholder du kan komme vattet i. Træk tråden sammen når du har kommet så meget vat i, som der kan være.
Sy lidt frem og tilbage så vattet ikke falder ud igen.
Vend nålepuden om og kom den ned i hullet ved siden af nissen. Hvis du synes nålepuden ikke fylder sækken helt ud kan du komme lidt vat, eller det stof du klipper fra når du klipper nålepuden, ned i sækken inden du sætter nålepuden fast.

Kom evt lidt lim på kanten af nissemandens sæk inden du sætter nålepuden ned i sækken.


Svanerne her har jeg lavet på samme måde, de er ikke så juleagtige og er også en god gaveide... de har fået en krone limet på hovedet (kronen er hvis du ikke allerede har gættet det, toppen fra en  julekugle der er gået i stykker) og siden billedet blev taget har de desuden fået en perlekrans af små sølvfarvede grønlænderperler på...
De kostede dog den nette sum af 5 kr stykket, så det stadig er en fin og billig lille julegave at lave -

Jeg ville f.eks blive glad for at få sådan en, hvis  det altså ikke lige var fordi jeg, som man ser på billedet, allerede har to...
Hav en rigtig dejlig 3. søndag i advent.

✂De bedste decemberhilsner✂
KirstenK

søndag den 23. december 2018

Nissedreng og nissepige med tændstikben - 23. december...


De to små nisser i tændstikæsker er nemme at lave og kan varieres i det uendelige...

Du skal bruge et par tomme tændstikæsker, limstift, saks, papir og tegnegrej + farvekridt eller farveblyanter jeg har også brugt en limpistol, men man kan også bruge almindeligt skolelim. Du skal også bruge to tændstikker pr nisse...


Lim et pænt papir på tændstikæsken. 


Tegn et par små nisser der passer i størrelse med tændstikæsken...
Jeg har også tegnet en lille kat og et lille pindsvin. Klip de små nisser ud.
Eller farv dem og klip dem ud bagefter


Farv  nisser og dyr med farveblyanter...


Lim nisserne fast på tændtrikæsken.
Lim pindsvinet eller katten i bunden af æsken, så det ser ud som om katten eller pindsvinet ligger ved nissens fødder..
Lim tændstikben fast på undersiden af låget på tændstikæsken...


Sæt forsigtigt låget på den nederste æske og skub den op så den passer med nissernes ben...


🎅De kærligste nissehilsner Kirstenk🎅



mandag den 10. december 2018

Nisser, som alle kan lave - 10. december...


                                       Julenisser på rad og række, parat til alle juleløjerne....

                                              En fræk lille julenisse mellem juletræerne...

De her nisser kan alle lave...og med alle, mener jeg også de aller mindste.

Hvem vil ikke gerne rive papir i stykker? Jeg kender personligt indtil flere, der er ret vilde med den altivitet.

Du skal bruge papir, rødt eller hvilken farve dine nisser nu skal have. jeg har brugt forskellige nuancer af rødt, for at det ikke skal blive for kedeligt...

Du skal bruge rulleøjne, jeg sværger til den selvklæbende slags, men det er udelukkende på grund af dovenskab :-)
Hvide runde klistermærker eller små færdigkøbte pompomer.
Du kan også bruge de små runde dimser fra hullemaskinen. Dette job plejer der at være rift om blandt børnene.

En limstift er også god at have ved hånden og en håndfuld tusher kan du også godt få brug for.


Riv papiret i trekanter, og her kan selv de mindste være med, for der opstår trekantede stykker uanset hvordan man river.
Stykker af papir der lige om lidt kan transformeres om til nisser og måske juletræer..

Lim de trekantede nisser på baggrundspapiret og tegn øjne, næse og mund på nisserne - 
Eller sæt rulleøjne på i stedet for at tegne dem.


Lim en række nisser på et stykke gråt karton og du har et fint julebillede. Eller lim nisser på et postkort til mormor eller farmor . Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser.


På fotoet herover har jeg limet tre små nisser på et marmorsmørebræt -  
Til en femmer i genbrug - 
Planen er at lave en hel masse som jeg vil bruge som bordpynt til en julekomsammen...

Efter jul kan figurerne, der blot er limet fast med limstift, vaskes af med varmt vand og opvaskemiddel...
Og så kan vi igen bruge smørebrikkerne i husholdningen igen.


Et julekort eller et til og fra kort...


                                           🎅De bedste julenissehilsner KirstenK🎅


søndag den 17. december 2017

Kravlenisser du selv kan lave - 17. december...



Her er nissen der holder øje med ude temeraturen og Nissemor der ruller snor ud, 
Badenissen der selvfølgelig holder til i badeværelset og nissedamen der er blevet viklet ind i julesnoren...

Kravlenisser husker vi vel alle fra vores barndom, hvor de kom frem hvert år og blev placeret rundt i huset til megen moro...
De forsvandt ud af billedet, da julepynt blev mere trendy og tilpasset boligindretningen.
Ideen med kravlenissserne er stadig sjov og jeg har lavet en hel kasse fuld af humoristiske nisser der evt kan bruges som bordkort til julefrokosten eller bare som et sjovt indslag i juletiden.
Vi har jo kun det skæg vi selv sidder på - som den sjove onkel med onkelvitserne siger...

Nisserne her er lavet ud af tegneinger du sikkert kender fra forskellige fagblade. Mange gratis blade/aviser har også fine tegninger. Bolius og Samvirke har også mange sjove tegninger.

Hvem har taget ledningen til kaffemaskinen?

Man kan jo godt gå hen og blive lidt julesur...

Og julemunter...

Bordkort til søstrene...

Bordkort til mormor ( ja, altså ikke vores, for hun er mild og sød)

Bordkort til handymanden...

Og til den rejseglade...

Diverse personager...

Ræven og katten der har hapset en høne...

SÅDAN GØR DU:


1. Du klipper omrids af tegninger og karikaturer ud af blade. Dvs du  skal ikke klippe dem ud i detaljer undtaget ved fødderne.

2. Lim figurerne på et stykke karton, for at stive dem af. Brug en limstift. Glat ud med hånden for at fjerne evt. luftbobler.
Husk, at der skal være plads til et ombuk i bunden af figurerne. 
Klip en trekantet nissehue til figurerne af rødt papir. 

3. Klip figurerne ud  i detaljer og lad et firkantet stykke i bundet være som på fotoet. 
Skær en revne ved deres fødder eller der, hvor du synes ombukket skal være. 
Sæt evt en selvklæbende hvid cirkel på begge sider af nissehuen.

4. Buk omkring og kravlenisserne er færdige. 


Hav en dejlig 3. søndag i advent.

🎅De bedste hilsner KirstenK🎅



fredag den 1. december 2017

Velkommen December - 1.december...




Nisser hører december til...
Nisserne er et helt specielt nordisk folkefærd og det forhoder sig også sådan med juledyrene...
Nu ved jeg ikke, om du nogensinde har mødt et juledyr, men de findes, som nisserne, overalt.
Det gælder bare om at få øje på dem -
Hold øje med det spidse huer med en hvid pompom i toppen.
Jeg fandt disse tre  på stranden og det bliver disse tre små juledyr der byder december og juketiden velkommen her på bloggen.
Jeg har lavet en julekalender eller som jeg hellere vil kalde den: Decemberkalender.
Der kommer julepynt, julebilleder, måske en anmeldelse af en julebog, måske opskrifter på sødt eller surt, måske noget sundt -
Der kommer også nisser og måske flere juledyr. Der kommer noget for voksne og noget for børn...
Eneste fællesnævner er at det er noget jeg selv holder af ...

Velkommen December


Hav den dejligste 1.december...

💓De bedste decemberhilsner KirstenK💓