Viser opslag med etiketten bagværk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bagværk. Vis alle opslag

søndag den 13. december 2020

Luciabrød - 13. december...


Glædelig 3. søndag i advent, som samtidig er Luciadag...

Her bager vi de traditionelle svenske luciabrød, lusekatte  eller luciaboller,

som jo egentlig bare er en meget lækker bolle, 

men til gengæld en hyggelig tradition, specielt i forbindelse med luciaoptog...

Der er mange måder at forme bollerne på. Se på fotoet herunder og find lidt inspiration.

 Man triller først dejen til pølser og  former derefter spiraler, krummelurer og Præstens Hår, 

Kirkeporten, gedebukken og hvad de nu ellers hedder. Man kan også bare finde på sine egne modeller,

Luciabollerne pyntes med korender, man kan også bruge rosiner,

 men rosinerne kan nemt komme til at smage ret brændte når de bliver bagt.

Nogen foretrækker bollerne søde, men er man ikke til søde boller er det jo nemt at udelade sukkeret...

Opskrift til ca 12 boller.

75 g smør

1 1/2 dl mælk

25 g gær

2 spskf sukker

1 æg

Safrantråde  ca 1/4 gram (man kan evt bruge 1 tskf gurkemejepulver i stedet)

1/2 tsk salt

ca 400 g hvedemel af god kvalitet

Smelt smørret og tilsæt mælken. Kom blandingen i en skål og rør gæren ud heri. 

Kom sukker og safran i en morter og stød safranen helt ud i sukkeret. Kom saftran, sukker og salt i dejen sammen med ægget, 

Rør blandingen jævn og tilsæt melet lidt ad gangen - ælt dejen sammen.

Stil dejen til hævning ca en times tid og ælt herefter dejen godt igennem.

Del dejen i 12 stykker og tril til pølser der formes som spiraler og andre former



Læg bollerne på bagepladen og lad den efterhæve en halv times tid.
Pensl brødene med sammenpisket æg og bag dem ca 12 - 14 minutter ved 200 220...

Hav den aller dejligste luciasøndag

De bedste adventshilsner
 👰KirstenK 👰









tirsdag den 10. december 2019

Julebrød - 10 december...



Brødene i juletiden må gerne bære præg af højtiden, hjerter og  JUL er det jeg har valgt at dekorere mine brødmed... og fint ser det da også ud på en buffet - men så sandelig også i brødkurven til morgenmaden.

Opskrift på brød/boller 10 stk boller eller 1 brød...

10 stk
3,5 del mælk/vand
1 pakke gær eller 2 dl surdej
1 tsk sukker
1 tsk salt
3 spsk olie
100 g rugmel
Ca 500 g hvedemel.
Gæren /surdejen røre ud i den kolde væske, sammen med olie, salt og sukker - rugmelet kommes i og hvedemelet æltes i efterhånden - stilles til hævning til dejen er hævet til dobbelt størrelse, med gær varer det en time med surdej varer det måske tre timer eller længere...
Dejen slås ned og æltes igennem og formes herefter til boller eller et brød.
Efterhæver 1/2  - 1 time på pladen. Boller bages 15-17 minutter ved 210 grader - brødet bages 30 minutter ved 210 grader



Bageskabelonerne er blot skåret i kraftigt plastic som eks en plasticforsider fra  et A-4 charteque . Hjerterne og bogstaverne har jeg tegnet på den klare plast og derefter skåret ud med en hobbykniv


 Her hænger skabelonerne  til tørre efter brug...


Med lidt forsigtighed kan de sagtens bruges flere gange...


Lige inden brødet skal i ovnen pensles brødet/bollerne med vand. 
Læg skabelonen på og tryk den forsigtigt fast...
Drys mel på, uden at det kommer udenom skabelonen...

Dub med fingrene på melet uden at det kommer udenfor skabelonen

Her er skabelonen fjernet  og bollen er klar til at komme i ovnen...


 🎅De bedste decemberhilsner 🎅
Kirstenk

fredag den 20. januar 2017

Vikingeboller...


Rittesport chokolade har sloganet:  God, praktisk og kvadratisk 😄
Boller af alle slags kunne fint have sloganet; Gode, praktiske og runde 😄
Nå spøg til side, opskriften på disse boller som jeg kalder Vikingeboller kommer her.
Gode skandinaviske råvarer i en bolle, der selv om den indeholder både rug og havre, ikke er tung og bastant.
Man kunne også sagtens komme udblødte  rug eller hvedekerner i, tænker jeg her på årets fuldkorsdag...

Vikingeboller  Ca 12 stk

5 dl vand
25 g gær
1 dl neutral olie (jeg bruger en god dansk koldpresset rapsolie)
1 tsk sukker, sirup eller honning.  
1 tsk salt
100 g grovvalsede havregryn
100 g groft rugmel
400 – (500) g hvedemel
Sesamfrø eller birkes eller andet krymmel til at drysse på toppen af bollerne…

Du kan enten bruge koldt eller lunkent vand, hvis du bruger koldt vand forlænges hævetiden, men den længere hævetid giver brødet en sejere krumme…
De grovvalsede havregryn sættes i blød i vandet i en stor skål, ca 20 – 30 minutter (du kan også bruge en klat havregrød) …
Gæren opløses i blandingen, hvorefter du tilsætter salt, sukker og olie og rugmel.
Hvedemelet tilsættes lidt efter lidt og røres og æltes godt til dejen hænger sammen – dejen skal ikke være klistret, men heller ikke hård. Det kan variere meget hvor meget hvedemel der skal i – hvis melet har været opbevaret tørt, suger den megen væske, hvis den har været opbevaret knapt så tørt suger den naturligvis ikke så meget væske. Det er derfor man ikke skal tilsætte alt melet på en gang.
Stil dejen til hævning et lunt sted med et klæde over, til dejen har opnået dobbelt størrelse – Koldt vand kræver længere hævetid end varmt vand.
Dejen æltes let sammen i skålen og trilles/formes til ca 12 boller som efterhæver på pladen ca 30 minutter. Pensles med vand og drysses evt med birkes eller sesamfrø eller hvis vi skal blive i skandinavien, med hørfrø 😊

Bages ca 15 -20 minutter alt efter ovn ved ca 180 – 200 grader.