Viser opslag med etiketten solsikker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten solsikker. Vis alle opslag

mandag den 22. august 2016

Solsikker in naturel...


Temaet om solsikker skal naturligvis afsluttes med den rigtige vare.
Billedet er fra køkkenhaven hvor jeg har ladet et par selvsåede stå...
Jeg sår ganske almindelige solsikkefrø som dem vi giver fuglene om vinteren. De kan købes alle steder til langt hen på foråret og en pose med en to, tre kilo koster under 50 kr...
Dem der er tilovers fra såning kan jo sagtens gemmes til vinter.
Her har vi næsten altid nogen tilbage fra vintrens fuglefodring.
Fuglefrøene er lige så spirevillige som de dyrt indkøbte solsikkefrø, hvor der ikke er mange frø i hver pose.


🌞De bedste sensommer hilsner KirstenK🌞

onsdag den 17. august 2016

Solsikker - en papir DIY ...


Denne solsikke er lavet i gavepapir, men i princippet kan det jo være alt muligt andet.
Udgangspunket var en fødselsdagsgave der var pakket ind i grønt papir - en skøn frave - men pakken manglede dog lige et sommerligt strejf  og da modtageren er blomsterglad var motivet jo oplagt...
Solsikkemotivet kunne også være fint i en ramme til væggen i sommerhuset eller i havestuen eller hvor man nu synes...

Her kommer en lille DIY  - måske står du lige netop og magler et lille solsikkeprojekt i papir.




Du skal bruge en saks en limstift, gult og sort papir, papir til bagrund, jeg brugte som sagt grønt, men alle farver kan jo i princippet bruges. Jeg klippede en skabelon til kronbladene for at have noget at tegne op efter...her ligger en skabelon både til kronblade, men også en cirkelformet skabelon til blomstermidten.

Påbagsiden af det gule papir tegner du efter skabelonen i karton ca 25 kronblade op, klip kronbladene ud og tegn efter den runde skabelon en sort midte til solsikken.
Skabelon til kronblade og cirkel til midten ligger i flere størrelser her...
Nederst et lille tips til hvordan du nemt laver skabeloner til at tegne efter...


Start med at lime fire kronblade på, som ses på fotoet..


Fortsæt med at lime kronblade på hele vejen rundt...



Lim den sorte cirkel fast i midten af solsikken...


Tegn sorte prikker i kanten af det sorte og det gule ...


Sådan laver du skabelonen:
Enten printer du skabelonen direkte up på karton, klipper den ud og tegner efter den...
Du kan også printe den på papir og lime papiret på karton, klippe skabelonen ud.
💮 De bedste solskinshilsner KirstenK 💮

lørdag den 13. august 2016

Solsikker - et linoliumssnit...

Man skulle måske tro jeg har fået solstik - men det er ingenlunde tilfældet - solsikken er et dejligt motiv og der er lidt sjovt, at gøre samling på solsikke frembringelser fra min hånd.
At jeg ynder at snitte i linolium, at skære skabeloner og stencils og at lave trykklodser er vist ingen hemmelighed og solsikken har også fået en tur gennem snittemaskinen...


Det kom der denne her ud af...

Der blev rullet sværte på snittet og trykket på papir...og det kom der denne her ud af .

🌻 De bedste solsikke hilsner KirstenK🌻
,

tirsdag den 9. august 2016

Solsikke - med farvekridt og blyant...

Solsikkefeberen har ikke forladt mig - Jeg længes stadig efter de fine gule solblomstern - der er dog knopper der snart springer ud ...
Jeg har fundet farvekridt og blyant  frem og har tegnet en solsikke.
Dog er den ikke helt tro mod naturen, men det er det der hedder kunstnerisk frihed...eller noget!


 🌼De bedste hilsner KirstenK 🌼

fredag den 5. august 2016

Solsikker støbt i beton - en DIY...

Særlig sol sikker er sommeren i Danmark ikke, og selv om vi vel officielt nu skriver sensommer er sommeren vel ikke helt slut endnu, selv om det måske godt kan føles sådan lige nu her, hvor jeg sidder og skriver dette indlæg. Regnen trommer mod ruden og lysten til uldtæpppe om knæene og uldsokker på fødderne er påtrængende...
Solsikkerne hører sensommeren til og jeg har da også sået to rækker af dem i haven - de blev sået sent og regnen og blæsten og de små sneglebæster har givet de ellers så statelige planter et lidt sølle udtryk...Men, men der er masser af knopper i de blomster der trods den megen modgang er tilbage.
Så nu venter jegfaktisk bare på at kunne høste solsikker, i store mængder, til vaserne i stuerne...
Og mens jeg venter må jeg så ty til andre solsikke relaterede aktiviteter...
Jeg kunne jo tegne en solsikke - klippe en solsikke - lave et tryk med en solsikke - sy en solsikke - hækle en solsikke eller sågar strikke en solsikke -

En anden aktivitet kunne være solsikker i beton...
Faktisk ligger der en anvisning til, hvordan man laver betonsolsikken i dette indlæg her...



Betonsolsikkerne er fine som små fuglebade eller som "fyld" rundt om i haven, hvor de tidlige blomster er visnet ned.
Glædelig sensommerdag til til dig, der tog dig tid til at kigge indenom her.

🌼  De bedste hilsner KirstenK 🌼


torsdag den 19. juni 2014

Havevandring # 4

Drivhuset står i den del af haven som vi kalder marken...fordi det for få år siden var naboens mark, som vi har købt et stykke af. Det meste er nu stadigvæk mark og sået til med græs...men drivhuset og en lille køkkenhave er her også. Det er meningen, at der med tiden skal etableres en stor køkkenhave, men kommer tid kommer råd.
Mellem drivhuset og brændeskuret er der en smal gang hvor mange potter og andet står til skue...lidt ustruktureret vil nogen mene, men det passer mig fint.


Plantesten tilovers fra et gammelt byggeprojekt har fået plads ved de gamle fortovsfliser der står på højkant for at dæmme op mod hyldebærtræet, vedbenden og kaprifolien......


En gammel bænk uden ryglænsbrædder har fået en ryg af visnet vedbend...
Et kig ned langs drivhuset...


Indgang til drivhuset...


Et kig ind i drivhuset...hvor der også er plads til at sidde med et strikketøj og en kop kaffe hvis vejret er dårligt...
 
Et udsnit af den lille køkkenhave...sommerblomster, grønkål og selleri er det, jeg har valgt til denne del af køkkenhaven...den anden del indeholder squash og græskar...
Derudover har jeg et lille stykke med dahlila og solsikker.
Tak fordi du læste med og gad følge med på haveturen i dag....
Hav en aldeles fantastisk torsdag.
Hvis ikke du har fulgt med de andre dage er her link til de forrige indlæg:
 
 
 
 
 
 
 
 
 

onsdag den 25. september 2013

DIY - Solsikker i beton


Sidste sommer afprøvede jeg konceptet: solsikker i beton... og dengang lovede jeg vist en DIY - Det blev så ikke rigtig til noget, men Rom blev jo som bekendt ikke bygget på en dag etc. etc.
Solsikker har jeg haft nok af, så selvfølgelig skulle der også støbes solsikker denne sensommer...
Dem fra sidste år er i øvrigt også blevet givet væk...
Jeg tænker der skal en betonsolsikke på min far og brors gravsted.
Nå, til DIY-løjerne:
Du skal bruge beton, som du blander af cement og sand ( klik på ovenstående link for anvisning på blanding og blandingsforhold) eller du kan bruge finbeton/ letbeton som er en færdig blanding der kan købes i byggemarkeder - den skal  bare blandes med vand efter anvisningen på posen - nemt og sikkert!
Du skal udover beton bruge: Sand, solsikker i det antal betonsolsikker du ønsker at støbe, evt underlag til støbningen ( jeg brugte store engangstallerkner)
Klip stilken af solsikkerne så der kun er en lille stilk på ca 2 - 3 cm cm.
 

Kom en lille bunke sand på underlaget og glat det lidt ud...læg solsikken med stilkenden nedad - den lille stilk er perfekt til at få solsikken til at sidde fast i sandet)
 
 
 

Kom beton på solsikken...det er bedst at komme ált betonen på i en klat og efterfølgende glatte det lidt ud med hænderne.. glat betonen ud lidt ud på midten så den færdige blomst får en plan bund at stå på...
Nu er det bare at vente et par dage eller tre eller fire hvis man da ellers kan holde"nallerne" fra støberiet. Dæk betonen med palstic eller vand det et par gange så det ikke tørrer for hurtigt ud. hvis betonen tørrer for hurtigt kan det revne - Tålmodighed er altså en dyd inden for betonstøbning- jeg har efterhånden lært det...på den hårde måde forstås!
 

Mine beton solsikker så sådan her ud efter tre dage. Du vender simpelthen hele molevitten på hovedet. Solsikken sidder fast i betonen, men man kan forsigtigt pille den af. Når du har pillet selve solsikken af betonen vil der stadig sidde mange af kronbladene og rester af blomstermidten tilbage...Jeg lod mine betonsolsikker tørre yderligere nogen dage, inden jeg fjernede de sidste rester med en stiv børste.
Kanterne rundt om betonsolsikken kan slibes rene med en mursten eller beton fra en revnet/mislykket solsikke..
 
Betonsolsikkerne bliver vidt forskellige...men hver og en har deres egen helt specielle charme!
Betonsolsikkerne fra dette års produktion blev også vidt forskellige fra sidste års...
Tak, fordi du kiggede forbi...jeg ønsker dig en rigtig god onsdag!
 








mandag den 5. august 2013

Sommerferien er forbi...


Sommerferien er forbi, eller synger på sidste vers for de fleste, hende selv inklusive...
Vores sommerferie har været lidt forskudt af hinanden, så vi har ikke haft så meget ferie sammen, at der har været grundlag for større udenlandsrejser...men et lille kro- ophold i Sønderjylland er det da blevet til.. Vejret har jo også nærmest antaget sydlandske temperaturer, så ingen klager over det, herfra
Ellers har vi hygget os med at bygge et brændeskur...eller det vil sige Jan byggede og jeg assisterede og hentede kaffe og kolde drikke...
Og selv om sommerferien er slut, så er sommeren jo ikke slut!
Og selv om man måske synes det er lidt hårdt at komme op i omdrejninger igen.. så synes jeg egentlig det er ganske okay...Jeg holder så forfærdeligt meget af hverdagen...og heldigvis for det, for det er jo hverdage, der er flest af.
Fotoet er fra min egen lille private solsikkemark...et kilo solsikkefrø, der ikke blev spist af fuglene i vinters, blev sået i foråret...

onsdag den 19. september 2012

Solsikkerig sommer...

 

Solsikken har fyldt en del i min kreative gøren og laden denne sommer. Solsikken har dannet udgangspunkt for adskillige tryk, tegninger og betonstøbning...
Undervejs i processen falder kronbladene af blomsten, men  med solsikkens kurvebund kan man stadig lave fine tryk...
  
Bagsiden af den kronbladeløse solsikke kan også bruges til tryk der ligner (fantasi)blomster...nogle synes jeg endda kan minde om franske anemoner...
 
Selv om sommeren ikke har været overvældende solrig, så har den for mit vedkommende ihvert fald været solsikkerig!
 

 
 





onsdag den 12. september 2012

Beton-støbning: Solsikken...

Solsikken er en rigtig fin blomst...jeg har brugt den til at trykke med, det ser mægtig fint ud...
Men den er også fin til betonstøbning...
Jeg har placeret solsikken med blomsten opad i en bunke sand, stilken afkortes og stikkes ned i sandbunken, derefter kommes en klat beton, der passer i størrelsen med solsikken ovenpå. Man må liste lidt med det for at få kronbladene til at ligge pænt, men det er nu ike så svært som det lyder... Og så er det bare med at vente et par dage eller helst tre, så kan man lirke solsikken af og man har en lille solsikkeskål som kan pynte i haven...eller jeg kunne nu godt finde på at tage den ind, når den er hærdet fuldt op.
Det er en god ide at dække betonen ned med plastic, for at det ikke skal hærde for hurtigt op, specielt hvis solen skinner...Det er også en god ide at vande dine betonvarer dag 2, også for at forhindre at betonen hærder for hurtigt og derved revner. Revner opstår ikke så nemt i mindre emner, men i større ting som de store blade, er det en god ide at vente med at kigge til det til der er gået min 4 dage og her er plactic og en omgang vand fra vandkanden også en rigtig god ide.

Jeg bruger blandingsforholdet 1 del Portland rapid cement og 4 dele sand og vand, så det har en konsistens som havregrød. Man skal blande cement og sand godt sammen inden man kommer vand i og så skal der ellers blandes/røres rundt i ca 3 minutter. Det e vigtigt at cement og sand og vand er blandet godt (det håndværkerne kalder tvangsblanding)
Man kan også bruge en færdig betonblanding som kan købes i byggemarkeder...der skal bare blandes vand i.
Jeg har lavet tre små prototyper...Men ikke den sidste, kan jeg godt garantere for!

onsdag den 15. august 2012

Solsikketryk...

Solsikketryk er der ikke så meget at sige om, bortset fra at det er sjovt og sommerligt. Og så også bare for at vise at jeg altså også har andre farver sværte end sort...
Jeg holder utroligt meget af den fine grafiske virkning sort har mod hvidt...Men solsikker er gule med sort midte... så jeg plukkede to solsikker og fandt den gule maling frem fra skabet, hældte lidt ud på en plactistallerken og med en svamp duppede jeg maling på soksikkenskromblade...over på et papir med solsikken medstilkenden lige i vejret...Kronbladene trykkes let ned mod papiret med fingrene og når blomsten flyttes ses det fineste gule tryk..
Kronbladene falder nemt af i processen, men det gør ikke noget, fordi solsikkens sorte midte nemlig er trykt med solsikkens bund, hvor alle kronblade er faldet af i kampens hede...På foto nr to har jeg trykket med blomster der har tabt mange af kronbladene...det synes jeg ser fint ud alligevel - så'n lidt skævt og uperfekt-agtigt på den fine måde...
Kurvebunden duppes/pensles med sort maling og der laves et prøvetryk på et andet pair for lige at se hvordan det ser ud. Det ser bedst ud hvis der ikke er alt for meget af det sorte i midten...