Solsikkefeberen har ikke forladt mig - Jeg længes stadig efter de fine gule solblomstern - der er dog knopper der snart springer ud ...
Jeg har fundet farvekridt og blyant frem og har tegnet en solsikke.
Dog er den ikke helt tro mod naturen, men det er det der hedder kunstnerisk frihed...eller noget!
Aftensmaden stod forleden på lasange...og da lasangepladerne lå på køkkenbordet i umiddelbar nærhed af en sort tegnetuch...ja så var det oplagt ,om der kunne tegnes på lasangepladerne. Det kunne der og næste gang der skal "lasangetegnes" skal der vist lidt mere "umagen" til...
Pladerne kunne måske også bruges som en lille ramme for en collage..
Ideen lagrer jeg i harddisken bag min pandeskal til viterens tegneaktiviteter, både for mig selv, men også i forhold til de små rollinger jeg til daglig har i min varetægt...nogen gange skal der lidt nyt til og at det er lidt fjollet gør absolut ikke noget!
Du som læser med her ønskes en god onsdag aften og hvis menuen står på lasange skulle du prøve at lave en lille tegning på en af pladerne...det fungerer også fint med blyant og farvekridt...
Kirsten er 63-årig kringlet kreativ og uperfekt perfektionist.
Funderer pænt meget over meningen med det hele, og er til tider irriterende
lommefilosofisk.
Rigtig godt gift med Bjørnefar aka Silverfox...