Viser opslag med etiketten betonsolsikker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten betonsolsikker. Vis alle opslag

fredag den 5. august 2016

Solsikker støbt i beton - en DIY...

Særlig sol sikker er sommeren i Danmark ikke, og selv om vi vel officielt nu skriver sensommer er sommeren vel ikke helt slut endnu, selv om det måske godt kan føles sådan lige nu her, hvor jeg sidder og skriver dette indlæg. Regnen trommer mod ruden og lysten til uldtæpppe om knæene og uldsokker på fødderne er påtrængende...
Solsikkerne hører sensommeren til og jeg har da også sået to rækker af dem i haven - de blev sået sent og regnen og blæsten og de små sneglebæster har givet de ellers så statelige planter et lidt sølle udtryk...Men, men der er masser af knopper i de blomster der trods den megen modgang er tilbage.
Så nu venter jegfaktisk bare på at kunne høste solsikker, i store mængder, til vaserne i stuerne...
Og mens jeg venter må jeg så ty til andre solsikke relaterede aktiviteter...
Jeg kunne jo tegne en solsikke - klippe en solsikke - lave et tryk med en solsikke - sy en solsikke - hækle en solsikke eller sågar strikke en solsikke -

En anden aktivitet kunne være solsikker i beton...
Faktisk ligger der en anvisning til, hvordan man laver betonsolsikken i dette indlæg her...



Betonsolsikkerne er fine som små fuglebade eller som "fyld" rundt om i haven, hvor de tidlige blomster er visnet ned.
Glædelig sensommerdag til til dig, der tog dig tid til at kigge indenom her.

🌼  De bedste hilsner KirstenK 🌼


onsdag den 25. september 2013

DIY - Solsikker i beton


Sidste sommer afprøvede jeg konceptet: solsikker i beton... og dengang lovede jeg vist en DIY - Det blev så ikke rigtig til noget, men Rom blev jo som bekendt ikke bygget på en dag etc. etc.
Solsikker har jeg haft nok af, så selvfølgelig skulle der også støbes solsikker denne sensommer...
Dem fra sidste år er i øvrigt også blevet givet væk...
Jeg tænker der skal en betonsolsikke på min far og brors gravsted.
Nå, til DIY-løjerne:
Du skal bruge beton, som du blander af cement og sand ( klik på ovenstående link for anvisning på blanding og blandingsforhold) eller du kan bruge finbeton/ letbeton som er en færdig blanding der kan købes i byggemarkeder - den skal  bare blandes med vand efter anvisningen på posen - nemt og sikkert!
Du skal udover beton bruge: Sand, solsikker i det antal betonsolsikker du ønsker at støbe, evt underlag til støbningen ( jeg brugte store engangstallerkner)
Klip stilken af solsikkerne så der kun er en lille stilk på ca 2 - 3 cm cm.
 

Kom en lille bunke sand på underlaget og glat det lidt ud...læg solsikken med stilkenden nedad - den lille stilk er perfekt til at få solsikken til at sidde fast i sandet)
 
 
 

Kom beton på solsikken...det er bedst at komme ált betonen på i en klat og efterfølgende glatte det lidt ud med hænderne.. glat betonen ud lidt ud på midten så den færdige blomst får en plan bund at stå på...
Nu er det bare at vente et par dage eller tre eller fire hvis man da ellers kan holde"nallerne" fra støberiet. Dæk betonen med palstic eller vand det et par gange så det ikke tørrer for hurtigt ud. hvis betonen tørrer for hurtigt kan det revne - Tålmodighed er altså en dyd inden for betonstøbning- jeg har efterhånden lært det...på den hårde måde forstås!
 

Mine beton solsikker så sådan her ud efter tre dage. Du vender simpelthen hele molevitten på hovedet. Solsikken sidder fast i betonen, men man kan forsigtigt pille den af. Når du har pillet selve solsikken af betonen vil der stadig sidde mange af kronbladene og rester af blomstermidten tilbage...Jeg lod mine betonsolsikker tørre yderligere nogen dage, inden jeg fjernede de sidste rester med en stiv børste.
Kanterne rundt om betonsolsikken kan slibes rene med en mursten eller beton fra en revnet/mislykket solsikke..
 
Betonsolsikkerne bliver vidt forskellige...men hver og en har deres egen helt specielle charme!
Betonsolsikkerne fra dette års produktion blev også vidt forskellige fra sidste års...
Tak, fordi du kiggede forbi...jeg ønsker dig en rigtig god onsdag!