mandag den 14. december 2020

Nisse stofposer - 14. december...

Disse opbevaringsposer med en fræk nissepige og en ditto dreng på, kan bruges til opbevaring af juleting eller hvad man nu har lyst til.

Jeg har syet dem som en fin pose til adventsgaverne og så kan man jo altid bruge dem til opbevaring sidenhen...

Der ligger en skitse og en klippevejlednig lige her, hvis nu du skulle få lyst til at sy en nissepose.

På klippevejledningen ligger også en skabelon til øjnene og næsen. poserne er ca 50 x32 cm

Du skal bruge stof i rødt, beige/hudfarvet, grå/sort evt ternet og blomstret til pigen. Du skal også bruge en tekstiltuch og 1,5 meter anoraksnor.

Klip efter klippevejledningen, sømrummet er 1 cm på alle stykkerne.


Start med at sy øjne og næse på ansigtsstykket, sy med zigzag omkring øjne og næse.
Tegn mund, en sort prik i øjnene og røde kinder med tekstiltusch.


Arranger bomuldsgarn som hår. Klip en længde garn og læg det som løkker som på foto.
Du kan klippe det til senere.


Sy det røde stykke stof der skal være hue på det hudfarvede stof,
ret mod ret med garnet liggende imellem...


Lav en stikning på nissehuen på retsiden, så du er sikker på at håret sidder fast


Sy underdelene på - 


Nissedrengen...


Nissepigen...


Når du har syet for stykket færdigt, syes bagstykket på. 
Jeg har syet et ensfarvet rødt på pigen og et ternet på drengen.
Sy de to stykker stof til foret sammen til en pose og sy de to poser sammen foroven ret mod ret, 
ved at komme de to poser inden i hinanden.
Lad en åbning stå i bunden af foret, hvor du senere kan vende.
Sy åbningen i bunden af foret sammen
Sy en løbegang for oven og sæt anoraksnoren gennem løbegangen.
Stram snoren til og fyld posen med julesager...


Hav en rigtig dejlig decembermandag.

De bedste hilsner 
 🎄KirstenK 🎄


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥