Viser opslag med etiketten kranse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kranse. Vis alle opslag

lørdag den 15. december 2018

Lys kranse af ellekogler - 15. december...


De har ringet fra firserne: De vil gerne have deres lyskranse tilbage...

Lyskranse af ellekogler og lærkekogler synes jeg nu stadig er fine og ved juletid, hvor vi har de fine lysestager og det pæne kaffestel fremme, fortjener lyskransene en revanche, synes jeg...


Lyskranse lavet af lærkekogler...
Man kan evt give koglerne et lille pust af en guldspray ...


Ellekoglerne er fine til sølvlysestagerne og de hvide lys. 
Husk altid at holde øje med stearinlys der er tændt...


Materialer til fremstilling af lyskranse...
Ellekogler, saks, kartonringe, kogler og en limpistol.


Tegn cirkler med en diameter på ca 5,5 cm,
Til lærkekoglerne skal cirklerne være  ca 6,5 cm i diameter.


Klip cirklerne til ringe. 
De behøver ikke at være så nøjagtige.


Lim ellekoglerne på kartonringen en efter en...




Lyskransene lavet af lærkekogler laves efter samme princip som ellekoglerne...

De bedste  lørdags hilsner KirstenK



torsdag den 6. december 2018

Krans af ferskensten - 6 december...


Kranse hører julen til. Og jeg synes ikke nødvendigvis ikke de behøver at være lavet af gran.
Der findes mange forskellige muligheder og den jeg vil vise i dag holder jeg  selv meget af...
Der er sådan lidt genbrug over den, idet den er lavet af rengjorte fersken/nektarin sten.

Man må altså samle ferskensten et stykke tid inden man kan lave kransen.
Ferskenstenene skal gøre helt rene og være fuldstændig tørre inden du kan bruge dem...
Jeg plejer at gøre stene rene med o en stiv børste, efter de hr ligget i blød natten over. Nogen gange ryger de også i opvaskemaskinen og vasker med et par gange til de er helt rene. Så lææges de til tørre evt på en radiator...


                         Ferskner, ferskensten, rengjorte ferskensten, krans af grene og limpistol....


Som bund skal du bruge en krans lavet af tynde grene, halm eller andet naturmateriale.
Her jeg brugt lange grene fra haven, som jeg blot har viklet sammen i en krans og stukket grenene ind i hinanden, for at holde formen...
Du kan også bruge en færdigkøbt halmkrans,


Ellers er det bare med at få limet ferskenstenene på kransen, anbragt regelmæssigt eller uregelmæssigt, alt efter hvad man nu synes...Jeg bruger en limpistol til at lime stenene fast med.

Jeg foretrækker, til dennne krans, at anbringe stenene regelmæssigt, at stenene så er forskellige i farve og størrelse, synes jeg ikke gør så meget...

Denne krans er ikke specielt julet, men med rester af blonder og bånd kan den, hurtigt ved hjælp af en knappenål pyntes til julehøjtiden...



saml blonde, garn, snor og eller bånd i farver der passer sammen. 
Jeg har valgt sart lyserød og sølv og hvid blonde...
Vælg de farver du synes passer til dit hjem og dit temperament.
Bind en løs knude midt på blonde/snor bunken.


Sæt blonderne fast med knappenålen på undersiden eller bagsiden af kransen.
Du kan selvfølgelig også lime den fast...


                                 Hav en dejlig torsdag - weekenden lurer jo næsten lige om hjørnet ...
                                                 
                       🎀 De bedste hilsner KirstenK🎀

mandag den 12. september 2016

En fin krans af rosenknopper...


Det fantastiske sensommervejr indbyder til en tur til skov og strand, hvor hybenbuskene stadig står med fristende røde frugter - Buskene har endnu blomster og og der er også stadig knopper i de stikkende buske. Hvis du alligevel vil plukke hyben til at sylte er det nemt at plukke en håndfuld rosenknopper som "sidegevinst"
Det er nemt at stikke en lille tynd ståltråd gennem rosenknopperne og binde det til en lille krans - den er så smuk at se på og duften er vidunderlig...Det tager kun kort tid og så er det jo en af de næsten gratis glæder som der ikke findes mange af mere...
Rosenknopperne ved koppen er dog bare lagt i en cirkel uden at være trukket på en tråd. Hvis man tørrer rosenknopperne feks ved at lade dem stå i en lille skål eller fad, er der basis for romantisk borddækning i vnterens løg hvor der ikke er sæson for afskårne blomster.
Rosenknopperne kan også bare ligge og tørre i en skål, nogle få rosenknopper dufter som en varm sommerdag og pynter både de friskt pinkfarvede og de smukke og sarte hvide...



De bedste hilsner og tak fordi du læste med her.
🌹KirstenK🌹

                                
                          

torsdag den 7. maj 2015

Vedbend - mos i plænen - ugens haveglimt...


Den bedste tid i havesæsonen er nu, hvor alt grønnes og de mange planer der er lagt i de mørke vintermåneder skal gennemføres.
Indtil videre er det ikke blevet til de store gennemgribende aktiviteter, for ukrudtet skal lige holdes lidt i ave...
Vedbend og mos er der masser af i min have og specielt vedbend er egentligt noget værre noget, men jeg kan så godt lide de lange ranker og de fine grønne glinsende blade - og så er jeg jo selv ude om, at jeg hvert eneste forår må rykke mange, mange lange ranker op.
Og intet er så skidt, at det ikke er godt for noget... for så kan jeg jo sno mig en krans eller to når jeg holder en lille pause i den evige krig mod ukrudtet...Og så er det vel også sådan en slags genbrug.
De sidste par aftner har jeg hapset lidt mos hist og her i græsplænen (og der er nok at tage af, skulle jeg hilse at sige) og formet små mosbolde. Nogle har jeg omviklet med jutegarn, andre har jeg viklet tynd ståltråd om. Min forkærlighed for opstillinger fornægter sig ikke, ej heller udendørs. Moskuglerne gør sig rigtig godt sammen med husløg og ler og betonkrukker. Det bliver sådan lidt i den rustikke naturstil som jeg sværmer voldsomt for..
Et par stykker har jeg spiddet på en gren der står i en terracottakrukke ved vores gamle, men helt uundværlige udhus.
Kuglerne er formet ved at tage et par håndfulde mos der trykkes sammen i hånden så de har størrelse som en stor tennisbold, hvorefter der vikles tråd omkring dem.
Hav en dejlig torsdag og tak fordi du læste med herinde...




søndag den 16. september 2012

Bambus...


En krans af bambus er det nu ikke, men den giver da associationer i den retning...
Kransen er såmænd lavet af strandsivenes rødder med små skud på...disse groede ud fra en skrænt på stranden ved Øster Hurup...

fredag den 15. juni 2012

Enkelt er fint...


Nogen gange er det helt enkle, det pæneste...dette lille "skilt" er den eneste pynt på en af mine efeurodkranse...

torsdag den 7. juni 2012

Rødder...


Haveoprydningstjansen byder lige nu på et område med efeu der har lidt stor skade efter de sidste to vintres høje frostgrader...Egentligt var det meningen at jeg bare ville klippe moradset af ved jordoverfladen og så kunne det skyde op igen hvis det ville, men når først man begynder at rykke i skidtet...ja så får man jo hevet den ene rod efter den anden op...så jeg har da lavet mig et "lille" lager af rustikke kranse af efeurødder... Hvor mange det er blevet til i antal...tror jeg ikke jeg vil have liggende i cyperspace.

tirsdag den 29. maj 2012

De forhadte rødder...


Mit nye tilkøbte jordstykke er fyldt med "de forhadte rødder" aka senegræs...
Jeg samlede en ordentlig bunke, hvilket ikke tog særlig lang tid...
Og de rødder, der er bundet til kranse gror da ikke i min nye havejord!



søndag den 27. november 2011

Kranse...

Stakken af dekorationsmaterialer er blevet lidt mindre...antallet af kranse, rundt omkring på parcellen er derimod blevet større...
Nu blæser der en hel pelikan, så gad vide om kransene bliver hængende...God søndag aften til alle der læser med her!

torsdag den 19. august 2010

Hybensjov...

Hyben kan bruges til andet end marmelade...En rulle vindseltråd, og en lidt kraftigere ståltråd, en håndfuld mos og en kurvfuld hyben blev til både hybenranker og et par kranse...den med mosset tror jeg, egner sig til kirkegården... Jeg er vild med årstidsbestemte projekter, at det ikke tager alt for lang tid gør bestemt heller ikke noget! God torsdag til alle...




tirsdag den 18. august 2009

Lyngen er lilla...


Lyngen er lilla, sang Lis Sørensen, for år tilbage, ikke at den ligefrem var et hit hos mig, men jeg kom lige til at tænke på sangen, da jeg bandt denne skønne lyngkrans... Jeg synes selv den hænger så smukt på de grå afblegede brædder, og når man har arbejdsplads her hjemme, kan man jo glædes over den, i den tid, den ser fin ud...Når den bliver træls at se på, binder jeg bare noget andet udenpå...

torsdag den 13. august 2009

Kransetid


Naturen bugner lige nu, af gratis kransemateriale, så en krans i sensommerfarver hænger nu og pynter på muren. Med den megen regn, holder den nok ikke farverne så længe, men forfald er da også smukt. Desuden blomsterer lyngen jo også lige nu, så mon ikke man skulle plukke sig en favnfuld, og fabrikere et par kranse i lyngfarver, jeg tror det måske kunne blive i morgen...