I juletiden kan man godt blive træt af småkager og æbleskiver og pludselig komme til at trænge til noget enkelt og groft...
I dag har jeg bagt disse grove rugknækbrød/kiks fra Camilla Plums: Et ordentligt brød.
Opskriften kommer her direkte fra bogen:
260g groft rugmel
225 g hvedemel af god kvalitet
2 tskf salt ( jeg bruger sydesalt eller Maldon salt)
3/4 dl olie
2 dl skummetmælk
Ælt delene sammen, det er en ret fast dej. Del dejen i mindre stykker, der rulles ud så tyndt som muligt.
Jeg ruller ud direkte på bagepapiret og lægger det på pladen og skærer det i firkanter med en kniv eller klejnespore. Bages ved 200 - 230 grader indtil de har fået lidt farve, men ikke er alt for mørke. I min ovn er det ca 10 - 12 minutter...
God fornøjelse hvis du kaster dig ud i bagning af sunde grove kiks - De smager super godt med smør eller med en skive god ost på.
De bedste december hilsner
KirstenK
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥