onsdag den 8. december 2021

De sure klementiner bliver til julepynt - 8. december...

 


Jeg havde købt to net med klementiner, men ak de var så sure at de slet ikke var til at spise... 

Jeg kunne jo smide dem på komposten, men synes alligevel det var en skam. Jeg overvejede også at lave marmelade af dem, men var ikke sikker på om det ville blive spist og så var der jo ikke madspilds bekæmpelse i det.

Jeg kom i tanke om de der appelsiner man brugte for år tilbage som pynt i juledekorationer...

Jeg skar først med en hobbykniv ridser i klementinerne og brugte derefter en saks til at klippe de  rombeformede udskæringer. Jeg klemte forsigtigt på dem og tørrede dem af , derefter lagde jeg dem til tørre på en radiator i en uges tid og nu er de helt lette, stenhårde og indtørrede... 

En sidegevinst var at der duftede skønt af appelsin i stuerne i de første mange dage - ren win win.

Jeg vil bruge dem sammen med gran, små røde æbler, mariebær som pynt på julebordet.



De bedste december hilsner 

KirstenK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥