Viser opslag med etiketten kort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kort. Vis alle opslag

tirsdag den 15. december 2015

Julekort du selv kan lave - 15. december...


Hvis du selv vil lave dine jule kort og du har lyst til at prøve, at lege med tryk og maling er dette måske noget for dig.

Du skal bruge maling (jeg har brugt almindelig plakatmaling fra hobbyforrretningen) karton i størrelsen A-5 i sort og hvidt, en papkasse, et stump skumgummi, stjerne klistermærker og et ark med trekanter i forskellig størrelse, som du kan hente her
Trekanterne der kan kombineres som du selv synes passer rent visuelt sammen uanset hvordan du kombinerer dem.
Til træet på fotoet har jeg brugt den store trekant to gange oven på hinanden og derefter en mindre trekant som afslutning på træet...


  • Klip trekanterne ud og brug dem som skabelon til at skære motivet ud i pappet. Det er vigtigt at trekanterne bliver forholdsvis ligesidede ellers kommer det til at se træls og skævt ud.
  • Lav små stykker pap som du limer på bagsiden af de trekanter du vil trykke med (så du har noget at holde fast i) 
  • Dup maling på trekantens forside med en stump skumgummi. Du kan bruge en stump af de billige rengøringssvampe fra supermarkedet.
  • Tryk med malingsiden nedad mod kartonkortet - Det er en fordel at lave små blyantsmærker, der markerer hvor midten er og hvor du vil have træet til at stå...Det kræver lidt tålmodighed.
  • Man skal passe på ikke at få maling fra fingrene på kortet...Jeg bruger engangshandsker når jeg trykker og har hele tiden en våd klud eller vådservietter liggende så jeg kan tørre maling af fingrene.
  • Lav et par prøvetryk inden du starter så du får en fornemmelse af hvordan paptrykklodserne er at arbejde med...
  • Når trykkene er tørre, sætter du en klistermærke stjerne i toppen af hvert træ og skriver julehilsner til familie og venner...
Her er der ekstra stjernevrimmel...fordi der, selv om jeg passede på, kom maling ved siden af...

God fornøjelse til dig, hvis du skulle have fået lyst til at kaste dig ud i de grafiske juletræer...
Jeg er ikke færdig med at arbejde med motivet endnu, kan jeg mærke, jeg tænker både i papir og stof. Men mere om det en anden gang...
Glædelig 15. december til dig der læste med her...

mandag den 7. juli 2014

Gaveindpakning til små børn og et gratis fødselsdagskort kort til dig...

 

Gaveindpakning kan være så mange ting...der kan være flotte, skøre og sjove gaveindpakninger...Jeg kan godt lide at gøre noget ud af indpakningen så den passer til modtageren.
Til mindre børn synes jeg det er en god ide, at der ikke er for meget gavebånd på pakken...det er så svært at få af...
Jeg bruger denne løsning som jo kan varieres i det uendelige. En strimmel papir i en anden farve eller mønster lagt om pakken som et bånd. Strimlen er blot samlet med et stykke tape på bagsiden, så er pakken nem, at få åbnet for små fingre...
Kortet med mariehønen er fra min egen hånd og hvis du lige står og skal bruge et fødselsdagskort kan du frit downloade det her
Jeg har printet dette kort på lyserødt karton, men det ser også fint ud i sort/hvidt...og på rødt...og på blåt..og på...
 
Et stykke A-4 karton (eller kraftigt papir) i printeren, print og fold på midten...nemmere kan det næsten ikke være...
God mandag til dig der læser med her.

lørdag den 6. juli 2013

Egentlig ville jeg tegne et hus...


Min plan var egentlig at tegne et lille skævt hobbithus...men lige da jeg satte tuchen på papiret ændrede jeg mening og tegnede i stedet for en lagkage...
Og lidt neonpinke "prikker" passer faktisk ganske godt til en lagkage...
Lidt jordbær kom der også på kagen, for nu lige at fastholde sæsonens dejlige bær...som vist egentlig slet ikke er et bær, men en frugt.
Nu håber jeg bare, at lagkagen, som er forsiden på et fødselsdagskort er kommet frem i tide!

lørdag den 6. april 2013

Konfettikort...eler hvad der kommer ud af, at rydde bordet!

En gammel bog som har dannet udgangspunkt i mangt et krea projet her hos mig havde femten sølle sider tilbage...
Kort kan man jo altid bruge og den skuffe, hvor jeg opbevarer kort og den slags er jo nærmest tom !(host)
Da jeg ryddede bordet for påskens kreaprojekter, dukkede de femten sider og nogen ark af mit hjemmetrykte papir frem...og eftersom jeg tidligere på ugen har fremstillet en pose konfetti, som ganske vist skulle bruges i anden anledning...ja så var det oplagt at folde de femten sider på midten, skære dem rent langs kanterne og lime et bobleplasttryk på forsiden og herefter med let og tilfældig hånd lime konfetti på i boblerne...
Inden i kortet har jeg limet et blankt stykke papir på, så man ikke skal skrive oven i historen om Abesiniens jungle.

fredag den 22. februar 2013

Et kort som ALDRIG skal smides ud...

Dette kort skal ALDRIG smides ud...
Jeg har nu også sat det i glas og ramme...
Glædelig fredag til dig der læser med..
Bjørne kan godt lide fredage og weekender...

lørdag den 7. juli 2012

Lige netop på denne dato....

Lige netop på denne dato, for 25 år siden kom min yngste datter til verden...nærmest "som skudt ud af en kanon"
Det føles næsten som de 25 år er gået med samme hastighed, som hun kom til verden på...
Fødselsdags gaven har hun fået på forhånd i den forgangne weekend, men et fødselsdagskort, på dagen, skal hun da have!

torsdag den 26. april 2012

Tillykke med fødselsdagen...


Idag har to af de mennesker jeg elsker allermest, fødselsdag, nemlig sølvræven og min ældste datter.
Det var heldigt, at hun, der for 29 år siden, kom lige præcis på sin fars fødselsdag...jeg havde nemlig ikke fået købt nogen gave til ham...

mandag den 9. april 2012

Fødselsdagsfrøen...


Forleden skulle vi til fødselsdag hos en lille tre-årig pige der lige er startet i børnehave. I vores børnehave hedder den mindste gruppe frøer, så det var oplagt at lave et fødselsdagskort med udgangspunkt i frøen...
At det så blev et i kæmpestørrelse, ja det gjorde såmænd ikke glæden mindre!
Og bare så i ved det, så har pige frøer altså læbestift på deres kyssemund...der kunne jo komme en drenge frø forbi, som kunne hænde sig at forvandle sig til en prins...hvis man kyssede ham...

God mandag til alle derude...her ønskes bare lidt ydmygt at den halsbetændelse der nu har udløst en "præmie" der hedder 2 x pencilin, daffer noget så eftertrykkeligt  af...

torsdag den 22. december 2011

Nu skal jo ikke gå op i jul det hele...


Nu skal det jo ikke gå op i jul det hele...Den lille pige med de brune øjne og det sorte hår har lige haft fødselsdag. Hun elsker elefanter og specielt elefanten Ellie, så naturligvis skulle hun have et kort med elefant på.
Her har jeg klippet en elefant i det megalækre papir "multi dots" fra Minimega Sarahs kollektion...
Elefantens skabelon i to størrelser kan du hente ved at klikke på linket!
Glædelig torsdag til alle der læser med her!

onsdag den 21. december 2011

Nissepigen og nissedrengen...free download!


Nissepige -kort i A-5 format og Nissedreng -kort ligeledes i A-5 format. Smid et ark A-4 karton eller kraftigt papir i printeren og print, fold på midten efter den svagt markerede linie og du har et julekort, hvor der kan stå rigtig meget tekst...
Også godt til børn der lige har lært at skrive, så er der nemlig plads til bogstaverne...
Nissedrengen og nissepigen ligger her på samme ark og har almindelig dobbelt postkort format...Fold først på midten og skær eller klip fra hinanden...og fold kortene sammen.
I øvrigt er det, iflg Post Danmark, stadig vældigt populært at sende julekort...

Med hensyn til diciplinen: at sende julekort...ja, da er jeg for en gang skyld på forkant!

torsdag den 15. december 2011

Flere julekort til dig...



Rensdyret eller er det et rådyr, ja nogle af rollingerne her mente endog det var en ko...Men uanset hvilket dyr det er, så har intentionen været, at det skulle være et rensdyr. I hvert fald er det motivet på dette kort som du kan downloade eller printe, hvis du lige står og mangler et kort med et... øh... dyr på...
Det sorthvide rensdyr kan du downloade her og et forsigtigt farvelagt rensdyr finder du her

onsdag den 14. december 2011

Julekort til dig...



Jeg går og pusler med juletræer...temaet for årets julepynt!
Her er juletræet på et julekort i A-5 format...
Print på et ark A-4 karton eller kraftigt papir og fold på midten...Man kan farvelægge eller lade være... Den sort/hvide version ligger her og en farvelagt version her
Glædelig onsdag til alle...

onsdag den 30. juni 2010

Pindsvinet og mariehønen...



Pindsvinet og mariehønen er kendt og elsket af alle, så da jeg skulle bruge to kort, til to småpiger, var det nærliggende at tegne to kort med netop disse dyr. Hvis du også har brug et tillykke kort, har jeg smidt links til mariehønen her og pindsvinet her. Jeg kan rigtig godt lide den "sorte naive" tuch på hvidt karton, men det ser heller ikke tosset ud at printe mariehønen på rødt eller pink karton.
Du skal bare printe kortet ud og folde på midten...ja og så lige skrive en fødselsdagshilsnen inden i...

fredag den 18. september 2009

Knapper og kort...











Jeg elsker at lave kort, man har altid brug for dem, og det er også godt at have en stak liggende, så har man altid lige en lille "tage med ting" i baghånden. Denne gang blev det til kort fremstillet af papir fra genbrugsbunken, dvs kataloger, gavepapir og sådan, desuden blev cigaræsken med knapper, pillet af gammelt tøj, fundet frem... Frem med symaskinen, med den tråd der nu sad deri, og så hyggede jeg mig ellers med det i aftes...

fredag den 26. juni 2009

Fiberkrisen raser fortsat...



På min kreative scene raser strikke/hæklekrisen stadig, kan simpelthen ikke finde noget jeg gider lave. Det er ikke fordi der mangler ideer og materialer, men jeg gider simpelhen ikke...hvad er nu det for noget?? Der er så mange udendørs aktiviteter der trækker, men jeg har alligevel kastet mig over en anden af mine passioner: Kort. Kortlageret er i forvejen ret omfattende, men man kan vel altid lige bruge lidt flere, ellers skulle det ikke være umuligt at finde egnede aftagere... God fredag til alle i blogland, min bliver aldeles forrygende, det er jo weekend lige om lidt...

torsdag den 7. maj 2009

Konfirmations telegrammer.


Udbuddet af konfirmations-telegrammer er noget kedeligt synes jeg. Måske er det, fordi de unge mennesker er mere interesseret i indholdet af telegrammet, end af telegrammets visuelle fremtoning. Jeg ved det ikke, men i hvert fald har jeg fremstilet disse to, til et par stykker af den kommende bededags konfirmanter...Jeg er godt tifreds med resultatet, de er lavet af karton fra mit lille papir/karton stash, og dekorationen på forsiden, er lavet af et Gudrun Sjøgren katalog...så et strejf af recykling er der da...

tirsdag den 7. april 2009

Påskekort


Jeg har fundet mit håndlavede papir frem igen, så det var oplagt, at lave en stak påskekort. Det blå papir til højre, er lavet med rødkål, det er sjovt og lidt anderledes, men det lugter umiskendeligt af kål. De andre papier er lavet af genbrugspapir, der er sorteret farvemæssigt, inden det lavet til pulp. Har faktisk planer (blandt ca 1000 andre ting) om at, lave et eller andet collageagtigt, hvor noget af mit eget papir, skulle indgå, i påsken. Men lad os nu se, mine planer har det ofte med at kæntre...Hvordan kan det egentligt være, er det et eller andet lusket, konspiratorisk foretagende der forhindrer mig i at udføre alle de planer jeg har, eller skyldes det mon, at antallet af ideer og planer kolliderer med det tidsmæssige aspekt???