Når kreativitet og logik kommer i carambolage og udløser en bombe...

Man siger at kreative mennesker ikke er særlig logiske.
Om det er rigtigt ved jeg ikke...
Følgende lille oplevelse kan måske være et eksempel på samme. Det kan også være, at jeg ikke tænkte mig om eller også var det et udslag af det meget sene tidspunkt på dagen, hvor jeg lige skulle lave denne kreative forberedelse til en dessert, som inde i mit hoved nærmest allerede var kåret til årets bedste dessert...
Nå, men jeg havde et eller andet sted på et af de sociale medier set, hvordan en eller anden dyppede en ballon i smeltet chokolade, lod chokoladen stivne og derefter piftede ballonen og vupti - stod den fineste lille chokoladeskål, klar til at fylde med is og lækkerier...
Så let som at klø sig i nakken, tænkte jeg og smeltede chokolade og pustede balloner op...lige et lille hurtigt projekt inden jeg skulle i seng (min sengetid var faktisk allerede overskredet med adskillige timer)
De første to balloner gik det fint med - de blev dyppet i chokolade og stillet i kopper og glas der stod parate  til formålet...

Den tredie ballon blev dyppet i chokoladen, og jeg var allerede begyndt at glæde mig til dynerne for halvdelen af de seks chokoladeskåle var nu fremstillet - troede jeg -
Da jeg havde stillet ballon nr tre i sin kop sprang ballonen med et brag og der blev slynget chokolade rundt i hele køkkenet...
Nu var chokoladen jo smeltet og da jeg normalt ikke er sådan at slå ud tørrede jeg bare det allerværste chokolade op og lavede en ny - og filensparkemig om det ikke skete igen - Chokoladen var nok blevet for varm og jeg kølede den lidt af mens jeg tørrede op, på vægge, på fliser, i vinduet og på gulvet...og alle andre mulige og umulige steder.

Resten af ballonskålene blev fremstillet uden bøvl, men nu her mange dage efter spotter jeg af og til en brun chokoladeplet hist og her...
Det der med at pifte ballonen gik fint (jeg havde, efter at have renset ballonen smurt ballonen med en smule smør)
Chokoladeskålene blev måske nok lige tykke nok, men som en af gæsterne høfligt pointerede, der kan aldrig være for meget chokolade i en dessert...
Noget foto af den færdige dessert har jeg ikke, men de blev fyldt med kugler af hjemmelavet is som blev drysset ret rundhåndet med brændte mandler der var knust...

                                                             De bedste hilsner 

                            🍨  KirstenK 🍨

Sære sætninger og sælsomme situationer...

Huskesedler og to do lister beregnet til intern brug kan godt være lidt kryptiske for udenforstående...
Disse to sætninger kunne selvfølgelig godt falde en dyreven for brystet, men jeg garanterer, at der på ingen måder har været involveret levende dyr i processen...

Til de sælsomme situationer hører denne saks klistret fast til en klump klæbegummi på køkkenbordet... 

Det kan nemlig godt være svært både, at skulle holde kamera, en saks og emnet der skal klippes i på en gang.

Når Bjørnemo'rens helbred halter - noget om at være afhængig af andre...

Måske har du læst mit forrige indlæg, og set, at jeg kom helt forkert ind i det nye år...
Bjørnemors højre ben er stadig pakket i bandager og vil fortsat være det et stykke tid endnu.
Hvor infektionen kom fra er fortsat en gåde, måske har jeg stukket mig på et rustent søm eller noget andet, jeg ved det ikke...
Jeg indtager forsat store mængder af antibiotika, men det bliver bedre dag for dag - så hurra for det!
Selv om jeg i den sidste tid har haft al den tid, jeg til dagligt ikke har, så har lysten til kreaprojekter været helt og aldeles fraværende. Trætheden er fortsat en medspiller, så det bliver mest til lidt trissen rundt i huset og læsning af gode bøger...
Og så til det, indlægget egentlig skulle handle om, det der med, at være afhængig af andre...
Det er altså noget af en kamel at sluge, at være afhængig af selv min egen nærmeste familie, når jeg nu er vant til selv at kunne... Det skal på ingen måde forstås negativt, men det er lidt svært at beskrive det på andre måder.
Det føles også en smule intimiderende, at have en sygeplejerske til at komme og skifte forbindinger. Det er absolut kompetente, venlige, søde og forstående sygeplejersker der kommer, men situationen er så helt og aldeles uvant for mig...
Min egen familie er på alle måder fantastiske mennesker, også når jeg pylrer!
I hverdagen tager man jo nok hinanden for givet, men det er jo faktisk ikke nogen selvfølge. Det er værd at huske på, også når alting går som det plejer...
Og så lover jeg, at dette bliver det sidste "pylreindlæg" fra min side.
Jeg har masser af andre indlæg i ærmet - de skal bare lige skrives...
God fredag og god weekend til dig der læser med her.
Tak fordi du kiggede forbi, du skal vide, at hvert eneste besøg og hver eneste kommentar bliver værdsat.

Om hvordan man via bagværk får skovlen under sine uvenner - Og nej dette indlæg handler ikke om jul...

Forleden mødte jeg en veninde uden for Brugsen og som det næsten altid sker, når vi løber over hinanden, sludrede vi lige en lille times tid.
Vi kom til at tale om klejner og om, hvordan konerne førhen fik skovlen under dem de ikke var så gode venner med...uden at det vel og mærke gik ud over dem selv
Der er f.eks. historien om da mine svigerforældre lige var blevet gift...Julen stod for døren og da svigermor ikke havde prøvet at "bage" klejner før, gik hun på trods af, at de ikke var gode venner, til svigerinden som var kendt for at koge de allerbedste klejner - for at bede om opskriften...
Svigermor fik naturligvis læst og påskrevet, at klejner sandelig ikke blev bagt, men derimod kogt i svinefedt...og jo svigermor mente, at det kunne hun nok finde ud af
Svigerinden skrev allernådigst klejenopskriften af efter den, hun havde i køkkenskuffen...
Svigermor syntes godt nok ikke de to opskrifter var helt ens, men efterhånden var svigerinden blevet helt venlig og rar, så svigermor gik glad hjem med opskriften og gik straks i gang med at lave klejnedej.
Men svigerinden havde simpelthen firedoblet klejneopskriften så der blev en hel spandfuld klejnedej og svigermor kogte klejner i mange mange dage!
Sidenhen blev de nu ganske gode venner....
Opskriften på de famøse klejner findes også i mit opskrifthæfte...her er alle målene i opskriften dog delt med fire...
Min veninde fortæller en lignende historie om to søstre der heller ikke var alt for gode venner og når den ene søster bad den anden søster om en opskrift, hvor der f.eks skulle to kopper sukker i, så sagde  søsteren at der kun skulle en enkelt kop sukker i ...så var hun nemlig sikker på at søsteren ikke fik succes med sit bagværk og efterfølgende hævdede den anden søster bare at hun havde sagt forkert...
Og hvordan var det nu lige, at veninden og jeg kom ind på det der med klejnerne...
Jo, jo det var jo fordi vi begge lige havde lagt mærke til at "Det store gemmehæfte JULEN" allerede var kommet til salg...Og jul er nærmest synonymt med klejner- så....
Hav en dejlig fredag...en skøn sensommerdag står for døren ...og inden vi får set os om, er det jul...

AGURKETID...

Det er for alvor agurketid...og jeg har faktisk spist alle dem jeg havde...altså agurkerne!
Jeg har ikke strikket, hæklet eller dimset noget nyt - så der er ikke noget at skrive om - jeg er ikke sur og heller ikke ked af det, så ingen vidnesbyrd i den retning...
Jeg har ingen billeder fra en azurblå pool under sydlige himmelstrøg at vise - så der er intet skriftligt materiale på den front...
Min morgenmad har jeg spist og tallerknen er sat i opvaskeren så billeder af min morgenmad får du ej heller...
Hvad filan skal jeg så finde på? Jeg ved det ikke...
Et billede af et lille råhvidt tableau på mit køkkenbord kan jeg da vise...og jo, skålen i forgrunden er frygtelig vind og skæv - Det er derfor jeg er så vild med den.
Hav en aldeles dejlig skøn torsdag - og tak fordi du på trods af agurker og sommerferie trods alt gad kigge indenom og læse et indlæg om ingenting...

Hold dig fra de bananer, blev der sagt....

 

Har jeg ikke sagt det så mange gange, din "awekat"...du skal holde dig fra de bananer!
Der er en vis sandhed i myten om at legetøj bliver levende om natten og fræser rundt i legeværelset og leger...
Ham her hopper op i skålen med bananer og spiser af dem...om natten.
Hvis ikke det snart stopper må han have håndjern på om natten eller han må bindes til en stol...

Hav en rigtig god fredag og pas godt på bananerne...der kan jo være "awekattte" i nærheden

Lille træ = lille fuglerede...

I et lille træ bygges der en lille fuglerede og det er selvfølgelig fint at proportionerne tilpassses hinanden...Det kunne vi mennesker måske godt lære lidt af... Og ikke tage munden for fuld eller ikke slå større brød op end vi kan bage og alt det der...
Ja det var bare det...sådan en tidlig torsdag morgen...En lille fuglerede og et lille træ kan sætte mange tanker igang, også nogen der ikke oprindeligt havde noget at gøre med det, man oprindeligt så...Men sådan er der jo så meget.
God torsdag til dig der læser med her... Min skal tilbringes sammen med en flok fantastiske kvinder, der godt nok har slået et brød op...men som også har tilpasset proportionerne.

Hvis du skulle være i tvivl...

Ja, hvis du skulle være i tvivl -  så er dette dyr en muldvarp der er ved at spise en orm...og den snuser til en ost...Et svar, der promte kom ud af den lille hvidhårede rottehalepiges mund, da jeg spurgte om hun vidste hvad dette mærkelige dyr var...

 

Måske ikke helt rigtigt, men godt fundet på og set med et barns logiske sans...og med en nylig erhvervet viden om muldvarpe og regnorme, så er det ikke så tosset et bud endda.

Hvor det der med osten kommer fra, ved jeg ikke, men måske er det associationer i retning af mælken...og andre mejeriprodukter, så som ost...

Jeg ved, jeg altid vil tænke på denne bemærkning når jeg ser en myresluger...

Må din tirsdag blive god og helt fri for myreslugere...

Ska' jeg finde en regnorm til dig?

Der foregår mange sjove og nogen gange temmelig finurlige samtaler under legen i sandkassen blandt de "små banditter", jeg dagligt har i min varetægt...
Denne samtale fandt sted under formiddagens leg i sandkassen. Det skal siges, at der forinden samtalen havde været en mindre kontrovers mellem de to søskende der udgør halvdelen af flokken...Søster følte sig med rette forurettet af sin bror...
Bror: " Vil du have mit blå skib"?
Søster: "Nej tak"
Bror: "Skal jeg hente en skovl til dig" ?
Søster: "Nej tak"
Og - nu sættes trumfen så ind...
Bror: " Skal jeg finde en regnorm til dig"?
Søster: " Ja tak"

Gider du finde nummeret på "pångrotten"?

Håndværkere har en særlig indforstået humor der måske kan være lidt svær at forstå for udenforstående. Men sådan har de fleste fag vel deres forskellige former for humor.
Eksempelvis er en del af denne humoristriske genre, at man kalder hinanden øgenavne...formodentligt skifter de fra egn til egn og fra dialekt til dialekt.
Her i den del af det himmerlandske, hvor vi bor, kalder de forskellige håndværkere hinanden "pång" (læs pung) altså tømrer-pången, smed-pången, el-pången osv...
Den anden dag skulle sølvræven aka tømrerpången have fat i smeden og han beder mig om at finde nummeret på "pångrotten" (læs pungrotten) som smeden åbenbart også bliver kaldt...
"Ja, det vil jeg da gerne" svarer jeg..." Står det under P "?

Så dør den...og bliver ked af det!

Min søde svigermor på 99 sov stille og roligt ind her i weekenden. Når man når en så høj alder og har været frisk næsten til det sidste...i hvert fald så frisk, at hun kunne snyde i kortspil...ja så kan man vist ikke forlange mere. Hun var det man kalder "mæt af dage"
Når der sker dødsfald kommer man jo nemt til at gå og tænke lidt over livet som sådan og døden er jo næsten det eneste man kan være helt sikker på, at opleve på et eller andet tidspunkt...
I formiddags legede dagplejebørnene trods silende regn lystigt i sandkassen...Der kravler  en snegl forbi og den ene af drengene ville træde på den...den ældste dreng udbryder så: "Du må sgu ikke jokke på den, så dør den...og så bliver den jo ked af det"
Det er godt, at også døden kan anskues ud fra et fornøjeligt perspektiv...øjensynlig har den lille fyr her, ikke helt fat i pointen omkring det død der....men den slags "svære"emner er det nu ogsåg odt at tage lidt i etaper...

Rede sin seng eller redde sin seng...

Jeg er lidt af en ordnørd! Jeg elsker ord og er evig på jagt efter små "tudser" rundt omkring i tekster jeg læser...
Denne her er fra det nye Samvirke...Korrekturlæseren har vist taget sig en lille slapper, da teksterne om rod skulle læses igennem...Jeg fik mig i hvertfald et lille morgengrin da jeg læste at 44% redder deres seng hver morgen.
Jeg redder kun min seng hvis den er forulykket og er ved at svømme væk...ellers reder jeg den hver dag...

God onsdag til dig, uanset om du redder eller reder din seng hver morgen...

Jeg har redt min her til morgen!

 

 

Prutteslim i tønde...

Der findes mange mærkelige ord...Prutteslim er et af dem, og så tilmed 14,95 pr tønde...
Særlig lækkert lyder det ikke...Det er formodentligt noget børn kan lege med, men det kommer det da ikke til at lyde mere lækkert af.

Jeg er ikke helt klar over hvad det er for en substans der er tale om, men jeg har på fornemmelsen, at det er sådan noget gummilastisk stads som man kan få til at prutte...
Nu var det også bare en kassebon jeg fandt i en indkøbsvogn og så kan jeg godt lige finde på at se hvad vedkommende som har smidt sin kassebon i indkøbsvognen har købt...
Vedkommende havde blandt ganske almindelige dagligvarer altså også købt prutteslim i tønde...

Du må ikke bide...

De to ældste drenge i min dagplejegruppe havde hele formiddagen været lidt på kant med hinanden og mægling var efterhånden blevet en umulighed...Jeg foreslog så, at den ene kunne sætte sig lidt på madrassen og læse i en bog, mens den anden kunne lege med bilerne i gangen...
Dette arrangement gik fint en tid, indtil den lille dreng der elsker at tage sine strømper af, syntes han lige ville drille den boglæsende dreng lidt... Han vifter med de bare fødder lige foran den boglæsende drengs mund, og hans kropssprog udstråler i den grad, at han har rigtig meget lyst til at bide i "provokatørens"bare tæer...

Mig: " Du må jo ikke bide" (også selvom jeg absolut anerkender hans bidetrang)
Den boglæsende dreng: "Mig tænker kun på det"

Neonkonfetti...eller hvordan man også kan få en aften til at gå!

Kan du da ikke finde på andet at lave?
Jo såmænd er det ikke noget problem for mig, at finde på noget at lave...
Selv om jeg egentligt havde andet at lave, blev aftenen i aftes alligevel brugt til at lave en pose med neonkonfetti...hullemaskinen stemplede op og ned som en gal...og egentlig er det ganske terapeutisk at sidde og lave prikker...
Og jo selvfølgelig kunne jeg bare have købt noget konfetti...men hvad hjælper det, når jeg lige står og mangler det her og nu?

Et godt spørgsmål...sådan en påskemorgen...

Jan: "De påskeæg, der står på bordet der, det kan da næsten ikke betale sig at pakke dem ud, påsken er jo næsten forbi..."
Mig: "Nej, men de skal heller ikke pakkes ud, æskerne er en del af dekorationen"
Jan: (ganske svagt hovedrystende) "Nå...øh okay"

Det er kaninen der har spist alle Smartiesene...

Så tog jeg lige synderen på fersk gerning...
Så er den sag vist opklaret
Det er den lille lyseblå kanin der spiser chokoladeknapperne, lige så rask som jeg kan fylde dem i glasset...
Her er den så, udstillet til spot og spe i hele cyperspace...
Så kan den lære det, kan den!

Glædelig onsdag til dig der læser med her...håber ikke du har en lille fræk kanin der spiser dine chokoladeknapper!

Godt nok er vi fremme i skoene...

Godt nok er vi fremme i skoene i MFK (Mariagerfjord Kommune) men så langt fremme er vi alligevel ikke...
Satser godt nok osse på, at udfyldelse af den månedelige arbejdsseddel er en "neddroslet" aktivitet i 2023..

Er månen en banan ?Er den ikke lavet af en grøn ost og sat fast med knappenåle?

Da jeg var barn sagde man altid, at månen var lavet af en grøn ost og sat fast med knappenåle...
Jeg drev nærmest min far til vanvid, fordi jeg spurgte og spurgte i en uendelighed, hvorfor man sagde sådan noget pjat...selv med min ringe kendskab til naturvidenskab kunne jeg jo regne ud, at man ikke kunne sætte noget fast på himlen med knappenåle og desuden kunne det da under ingen omstændigheder være en grøn ost, når månen nu altså var gul...basta! Stakkels far!
Nå, men nu har en af de rollinger, der dagligt løber om benene på mig, simpelhen løst et af min barndoms store problematikker for mig...
Månen er jo slet ikke en ost, men en banan...
I lang tid har rollingerne været vældigt optaget af månen og solen. Vi har talt meget om, at man kan se solen om dagen, hvis altså ikke den gemmer sig bag skyerne og om natten kan man se månen, hvis den ikke gemmer sig bag skyerne... Jeg lavede derfor en planche, hvor solen og månen er afbilledet på...Månen lavede jeg som halv for, at den ikke skulle forveksles med solen. Planchen hængte jeg op på døren og vi talte om den flere gange i løbet af dagen..
Sidst på dagen spørger jeg en af drengene hvad der er på planchen: "Der er solen" siger han og peger på solen "Og det der... er en BANAN" siger han og peger på månen...
Helt uden humoristisk sans er han nu ikke...for han spørger tit om morgenen, med et skælmsk grin, om vi ikke skal kigge ud på himlen for at se om vi kan finde bananen...
Go' onsdag til dig der læser med her!

Tirsdagssjov...eller en lort i en snor!

Når man "vender ting på hovedet" kommer der ofte noget sjovt ud af det.
Hvis ikke dette her er god værkstedshumor, ja så ved jeg ikke...
Og jeg har ikke det fjerneste i mod hunde...men  er måske nok lidt knotten over alle de mange brune klatter der ligger rundt omkring på fortove og stier.

Billedet, som er et motiv på en tshirt, har jeg fundet her