Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

fredag den 24. december 2021

Glædelig jul...

Herfra vil jeg ønske alle en glædelig jul og et lykkebringende og forhåbentligt snart coronafrit Danmark. Hav en rigtig dejlig juleaften ...
De bedste jule hilsner
Kirstenk

onsdag den 22. december 2021

Julesjov. Vi har jo kun det sjov vi selv laver 22.december...


I december kan jeg godt lide at lave lidt drillenisse sjov - bare noget man kan grine lidt af og gøre nogen, mig selv inklusive i godt humør.
Verden er fyldt med bekymringer, sorger og sygdom, så det kan være fint at få en lille pause fra alt det alvorlige med lidt drillenisseri...
KirstenK

lørdag den 18. december 2021

Jule hund - 18.december...

 I dag bliver det til en lille julehund - 



Hunden er klippet på frihånd i genbrugsmaterialer... Det er slet ikke så svært, børnene kan sagtens være med her...

De bedste lørdags hilsner 

KirstenK



mandag den 13. december 2021

Glædelig Lucia dag - 13. december...

 

Jeg har tændt lyset i min lille Lucia engel. 

Kransen er lavet af grønne piberensere,
 lysene er alm kopipair der er rullet tyndt om en strikkepind.
Flammen er klippet i gult karton og limet sammen med almindelig skolelim.

Den 13. december er den dag hvor lyset bæres ind og vi fejrer Sankt Lucia... Her spiser vi lusekatte, de traditionelle svenske safranboller med rosiner...



De bedste Lucia aften hilsner
Kirstenk



søndag den 12. december 2021

Keep it simple - 12.december...


 

Det enkle og simple er ofte smukt. 

Dagens billede/motiv er både simpelt og samtidigt smukt.

Vasen kostede 5 kr i genbrug og fyrregrenen og grenen med mariebær er ganske gratis, hentet ind fra haven.


De bedste søndagshilsner 
KirstenK





lørdag den 11. december 2021

Den nemmeste dekoration i verden - 11. december...

 


Denne dekoration er den nemmeste i verden. 

Man skal bruge nogen julekugler og en lille lyskæde og et glas eller en skål... Kom lyskæden i glasset og kom julekugler evt blandet med kogler og lidt gran i glasset/skålen. 

batteribiksen gemmenr du foroven i glasset eller bagved som jeg har gjort med denne her.

Vupti så har du en fin dekoration der kan pynte alle steder...



De bedste julehilsner 
 Kirstenk





fredag den 10. december 2021

Nissemor og Kanelia i julenød - 10 december...

Nissemor og Kanelia
I går var jeg med mit barnebarn og datter til en dejlig lille juleforestilling på vores lokale bibliotek. En rigtig hyggelig forestilling med Nissemor og Kanelia der må hjælpe Nissefar med at få gang i nisseværkstedet - Nissemor er lidt distræt og  har det også lidt stramt med telefoner og tablets... Heldigvis får Nissemor og Kanelia fundet en kur mod julenøden med børnenes hjælp selvfølgelig...

De bedste nisse hilsner
KirstenK

 
 



tirsdag den 7. december 2021

Hjemmebagt knækbrød - 7. december...

 



I juletiden kan man godt blive træt af småkager og æbleskiver og pludselig komme til at trænge til noget enkelt og groft...

I dag har jeg bagt disse grove rugknækbrød/kiks fra Camilla Plums: Et ordentligt brød.

Opskriften kommer her direkte fra bogen:

260g groft rugmel

225 g hvedemel af god kvalitet

2 tskf salt ( jeg bruger sydesalt eller Maldon salt)

3/4 dl olie

2 dl skummetmælk

Ælt delene sammen, det er en ret fast dej. Del dejen i mindre stykker, der rulles ud så tyndt som muligt. 

Jeg ruller ud direkte på bagepapiret og lægger det på pladen og skærer det i firkanter med en kniv eller klejnespore. Bages ved 200 - 230 grader indtil de har fået lidt farve, men ikke er alt for mørke. I min ovn er det ca 10 - 12 minutter...

God fornøjelse hvis du kaster dig ud i bagning af sunde grove kiks - De smager super godt med smør eller med en skive god ost på.

De bedste december hilsner 

KirstenK


mandag den 6. december 2021

Sprøde havregrynskager (uden mel) - 6.december...

 



I dag har den stået på bagning af havregrynskager som i anledning af julen har fået en stribe chokolade eller to...

Opskriften på havregrynskagerne kommer her, hvor opskriften kommer fra står hen i det uvisse, men jeg har en anelse om at den kan komme for en af de mange svigerinder jer har...

Opskriften er til ca 30 små kager

75 g smør

100 g havregryn jeg bruger de grovvalsede, men de bliver også fine med finvalsede..

125 sukker

1 æg

1tskf bagepulver

1 tskf vanille sukker

(Man kan også tilsætte en spiseskefuld mel, men så bliver de ikke supersprøde, men mere kageagtige) Jeg har ikke brugt mel i mine

Du smelter smørret i en gryde ved svag varme, det må ikke brune, Tag gryden af varmen og bland sukker og æg i...hvis du fordobler opskriften så kom et æg i af gangen og rør det ud inden du kommer det næste æg i, så er det nemmere at røre ud. Du skal bare bruge en ske til at røre dejen sammen med. Kom bagepulver og vanillesukker i og lad dejen så og samle sig en halv times tid.

Sæt kagerne på pladen med en teske, der kan være ca 15 kager på hver plade DE FLYDER RIGTIG MEGET UD ....

Bages 6 - 8 minutter lad kagerne stå på pladen lidt tid inden du tager dem af med en paletkniv. Lad kagerne afkøle helt inden du evt pynter dem med chokolade. 

Hvis nogen af kagerne er bløde bager du dem bare et par minutter mere også selv de er blevet kolde...

Gem dem i en kagedåse når de er fuldstændig kølede af. De skal håndteres med forsigtighed for de er skøre og meget sprøde....men superlækre.



Dejen hænger ikke rigtig sammen når men bruger de grovvalsede havregryn, 
men de samler sig fint under bagningen...





fredag den 3. december 2021

Rudolf med den røde tud - 3.december...

 Jul er også sjov og nissedrillerier...


                                                       Sådan kan du pynte din bil til jul...
Denne Rudolf maske har jeg brugt i mange sammenhænge. Den blev oprindeligt brugt som sjov til børnenes HPscootere, hvilket var et vældigt hit.
Det er sjovt at sætte Rudolf masken på en bil, knallert cykel eller oldemors rollator som et lille morsomt juledrilleri..
For at lave masken skal du bruge rødt, hvidt, sort og brunt karton. Jeg har lamineret delene inden de er sat sammen, men man kan jo sagtens lave den uden at laminere...

Du finder skabelonerne til at tegne efter ved at klikke på linket ark 1 her  og  ark 2 her, så er det bare at printe ud på karton, klippe ud og dernæst samle masken som vist på fotoet...

Jeg brugte dobbeltklæbende tape til at samle delene med, det er nemt og det holder godt.


Jeg har sat en rød bold på næsen for at få den helt rigtig rød tud effekt frem...







God fornøjelse med Rudolfmasken -
Når jeg besøger oldemor i næste uge sætter jeg en 
Rudolf på hendes rollator og hendes trehjulede knallert - det skal nok blive spas...

De bedste decemberhilsner
KirstenK

onsdag den 1. december 2021

Velkommen december - 1. december...

 

Du godeste er det allerede jul igen? Ja det er det sørme

Velkommen til min blogjulekalender.

Julekalenderen plejer at være en julepynt diy kalender men i år prøver jeg noget andet. Jeg vil hver dag poste et indlæg om noget der er relateret til jul: En julecollage, en rebus med præmier, opskrift på småkager, juleguf  eller en drillenisse ide eller noget helt andet. Jeg ved ikke hvad det er endnu så det bliver måske ikke vildt struktureret, men det er også godt at bevæge sig lidt ud på ukendt grund. Velkommen til og jeg håber du har lyst til at kigge indenom...



De besdste december hilsner
KirstenK

torsdag den 24. december 2020

Glædelig jul - 24. december...

Så kom vi til dagen vi alle har ventet på... For nogen er dagen lang og det kan være svært at vente til i aften med julemad, juledans og gaver...

For andre er dagen hektisk, der er meget der skal nås inden den store fest i aften.

Jeg håber for dig, at du skal være sammen med mennesker du elsker i aften.

Jeg er så privilegeret, at skulle være sammen med dem jeg elsker allermest, mine piger og deres kærester og de to små børnebørn . 

Sol og vind skal jo deles lige i familierne, så det er ikke hvert år jeg kan få alle mine samlet juleaften, men det kanlade sig gøre i år.

Vi skal selvfølgelig spise den traditionelle julemad lidt kalkun og flæskesteg og en smæskesteg til vegetarerne. Risalamande skal vi selvfølgelig også have og mandlen den får morfar jo nok som sædvanlig...

Senere skal vi synge og spille guitar og vi slutter altid af med Skippe Clements morgensang...hvorfor det lige blev en tradition ved jeg ikke , men det er sådan det er og det skal man jo ikke lave om på.

Tusind tak fordi du læste med her. 

Jeg vil gerne ønske dig og dine en rigtig glædelig jul 

Og grisene ...

De vil også bare gerne ønske dig glædelig og fredfyldt jul.

De bedste julehilsner

⭐KirstenK⭐

onsdag den 23. december 2020

Otte snemænd i runddans - 23.december...



Snemandsklippet her er i princippet ligesom et gækkebrev....
Jeg har brugt almindeligt A-4 kopipapir.
 Klippet er her brugt  som en serviet til fadet med pebernødder.

Skabelonen til snemanden ligger lige her

Fold papiret så det bliver et kvadrat og klip den overskydende kant af. 
Derefter folder du først i 4 derefter i 8,12 og 16 dele.


Tegn op efter skabelonen...



Klip med en skap saks - du skal jo klippe gennem 16 lag... 
Klip rent langs den øverste kant.


Med en knappenål prikker du hul i øjne og mund...


Fold klippet ud og prik med en stoppenål hullerne i øjne og mund større...


Hav den skønneste lillejuleaftensdag...

De bedste hilsner 
♥KirstenK♥






 

torsdag den 17. december 2020

Gammeldags norske klejner - 17. december

 

Norske klejner var først et navn jeg kom til at kende i min voksentid...

Igennem hele min barndom har de heddet kaffeklejner og der har været flormelis drysset på eller hvid glasur på... 

Der var ikke noget med gul glasur med citron og så'n... 😂

Jeg synes jo stadig de hedder kaffeklejner og glasuren er også stadig hvid her.


Den gode gamle slidt opskrift som jeg har fra mit barndomshjem, har jeg skrevet rent til dig...

Opskriften får du herunder:

Opskriften er til 20 store som dem hos bageren, jeg laver dem kun halvt så store - 

så kan man nemlig spise dobbelt så mange...og så er opskriften jo til 40 stk... 

Undskyld min moster humor)

50 gram gær

1dl mælk

4 æg

2 spsk sukker 

400 - 500 g hvede mel

Smagsneutral olie til kogning (solsikke, vindruekerne eller raps)

Flormelis til at komme på kagerne når de er kogte...

Mælken lunes og gæren udrøres heri, æggene tilsættes, herefter tilsætter du sukker. Melet æltes i lidt efter lidt. Dejen æltes godt sammen og hviler efterfølgende ca et kvarter.

Rul dejen ud  i ca 5- 6 mm tykkelse. Skær firkantede stykker, lav en kort slids i midten tag fat i det ene endestykke og put den gennem slidsen i midten...  og træk forsigtigt til. 

Det er det der hedder at vride en klejne.

Jeg plejer at lave klejner af al dejen inden jeg begynder at koge, for når først olien er varm nok, har man rigeligt at gøre med at holde gryden i kog...

Du kan først komme klejnerne i olien når den er varm nok. Dette kontrollerer du ved, at komme en lille kugle af dejen i olien, hvis den lille kugle forholdsvist hurtigt bliver gylden, er olien varm nok. Det gode gamle råd om, at olien syder om en tændstik når det er varmt nok, dur jo stadig, men der er bare ikke så mange der har tændstikker...

Koges i olien til de er gyldne/lysebrune. Tjek de første ved at brække dem over for at se om de er færdige inden i. Pas på at temperaturen på olien ikke bliver for høj.

PAS I DET HELE TAGET PÅ DEN VARME OLIE. Man skal holde børn og kæledyr væk, som de siger i de amerikanske videoer, når de visr hvordan man skal lime med limpistolen...

Kom ikke for mange klejner i gryden på en gang. Det passer med en fire - seks stykker ad gangen... Vend dem af og til med en strikke pind. Strikkepinen er også god til at tage klejnerne op af gryden, når de er færdige...

Lægges på fedt sugende papir og lad dem køle af. 

Drys med flormelis eller smør hvid glasur på umiddelbart inden servering.

Klejnerne er rigtig gode at fryse, dog uden glasur - Men lad dem køle af inden du kommer dem i fryseren.

Det er megalækkert at have et klejnedepot i fryseren. Til uventede gæster (eller ventede) eller til, hvis man skulle blive lækkersulten - og det kan jo nemt ske - Klejnerne er

Hav en rigtig dejlig dag...

Tak for dit besøg her hos mig, håber vi "ses" igen

De bedste hilsner 

⭐KirstenK⭐

søndag den 13. december 2020

Luciabrød - 13. december...


Glædelig 3. søndag i advent, som samtidig er Luciadag...

Her bager vi de traditionelle svenske luciabrød, lusekatte  eller luciaboller,

som jo egentlig bare er en meget lækker bolle, 

men til gengæld en hyggelig tradition, specielt i forbindelse med luciaoptog...

Der er mange måder at forme bollerne på. Se på fotoet herunder og find lidt inspiration.

 Man triller først dejen til pølser og  former derefter spiraler, krummelurer og Præstens Hår, 

Kirkeporten, gedebukken og hvad de nu ellers hedder. Man kan også bare finde på sine egne modeller,

Luciabollerne pyntes med korender, man kan også bruge rosiner,

 men rosinerne kan nemt komme til at smage ret brændte når de bliver bagt.

Nogen foretrækker bollerne søde, men er man ikke til søde boller er det jo nemt at udelade sukkeret...

Opskrift til ca 12 boller.

75 g smør

1 1/2 dl mælk

25 g gær

2 spskf sukker

1 æg

Safrantråde  ca 1/4 gram (man kan evt bruge 1 tskf gurkemejepulver i stedet)

1/2 tsk salt

ca 400 g hvedemel af god kvalitet

Smelt smørret og tilsæt mælken. Kom blandingen i en skål og rør gæren ud heri. 

Kom sukker og safran i en morter og stød safranen helt ud i sukkeret. Kom saftran, sukker og salt i dejen sammen med ægget, 

Rør blandingen jævn og tilsæt melet lidt ad gangen - ælt dejen sammen.

Stil dejen til hævning ca en times tid og ælt herefter dejen godt igennem.

Del dejen i 12 stykker og tril til pølser der formes som spiraler og andre former



Læg bollerne på bagepladen og lad den efterhæve en halv times tid.
Pensl brødene med sammenpisket æg og bag dem ca 12 - 14 minutter ved 200 220...

Hav den aller dejligste luciasøndag

De bedste adventshilsner
 👰KirstenK 👰









lørdag den 12. december 2020

Gyldne grise med vinger - 12. december...



Gyldne julegrise med vinger



Grisene som jeg har snuppet i børnenes legetøjskasse har fået en omgang guldspray.
Gå udendørs og sæt grisene i bunden af en papkasse når du sprayer...
Heldigvis er vi jo alle i besiddelse af mundbind, så tag sådan et på når du sprayer...
Guldvingerne er købt i en pose med 10 stk i hobbyforretningen, de er blot limet på med lidt skolelim...

Hav en aldeles skøn lørdag, og tak fordi du kiggede ind her...

De bedste hilsner 
🐷KirstenK🐷

fredag den 11. december 2020

Snemand der aldrig smelter - 11. december...


Sneen og den hvide jul lader vente på sig... Så man må gribe til andre materialer, hvis man  vil have en snemand


Her har jeg fundet tre flade sten, malet dem hvide og givet snemanden 
en orange gulerodsnæse, øjne, mund og knapper i sort. 
Jeg har brugt Poscatusch  til at male på snemanden.
Hvis du vil have ham til at stå udendørs så giv ham en omgang skibslak, når malingen er helt tør.

De tre sten er limet sammen med varmt lim fra limpistolen.
Fordelen ved ham her er, at han ikke smelter...


Snemanden er malet med hvid acrylmaling, resten er tegnet med posca tuscher.

Hav en skøn fredag ...

De bedste snemandshilsner
⛄KirstenK⛄

søndag den 6. december 2020

Nissepiger lavet af kastanjer - 6.december...

Måske har du samlet kastanjer i efteråret. 

Hvis du har, er de sikkert blevet tørre og indskrumpede, 

men det er nemt at få dem spændstige og fine igen. 

Du lægger dem i vand et par timer så udvider de sig igen.

Her har jeg brugt kastanjerne som udgangspunkt for nogen fjollede nissepiger..

Hvis du vil lave kastanjenisserne skal du bruge nogen kastanjer, nogen tændstikker eller tynde blomsterpinde, noget garn i de farver du nu synes og en poscatuch i hvid, rød og sort. Du kan selvfølgelig også bruge rulleøjne.

Jeg har sat et lille pompom i nissehuens top og limet en lille pynteblomst i pigernes hår.


Sæt pindene i kastanjen som vist på fotoet...


Bind tværpinden på pinden i midten med den farve håret skal have


Sno garnet om pindene ved at vikle det om pindene  først i siden og derefter op og ned først på forsiden og dernæst på bagsiden. fortsæt indtil du har hår nok på nissen...


Bind huens farve fast til en af pindene og vikl i en trekant om tværpinden og midter pinden, på samme måde som før...


Klip enderne af pindene af, så de ikke stikker så langt ud...


Mal ansigtet på kastanjen, lim med varm lim en pompom på huens top
 og evt en blomst i håret på pigen. 



Hav en skøn 2. søndag i advent, utroligt så hurtigt tiden går...

De bedste adventshilsner 

🎀KirstenK🎀