Viser opslag med etiketten jul2018. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul2018. Vis alle opslag

søndag den 23. december 2018

Nissedreng og nissepige med tændstikben - 23. december...


De to små nisser i tændstikæsker er nemme at lave og kan varieres i det uendelige...

Du skal bruge et par tomme tændstikæsker, limstift, saks, papir og tegnegrej + farvekridt eller farveblyanter jeg har også brugt en limpistol, men man kan også bruge almindeligt skolelim. Du skal også bruge to tændstikker pr nisse...


Lim et pænt papir på tændstikæsken. 


Tegn et par små nisser der passer i størrelse med tændstikæsken...
Jeg har også tegnet en lille kat og et lille pindsvin. Klip de små nisser ud.
Eller farv dem og klip dem ud bagefter


Farv  nisser og dyr med farveblyanter...


Lim nisserne fast på tændtrikæsken.
Lim pindsvinet eller katten i bunden af æsken, så det ser ud som om katten eller pindsvinet ligger ved nissens fødder..
Lim tændstikben fast på undersiden af låget på tændstikæsken...


Sæt forsigtigt låget på den nederste æske og skub den op så den passer med nissernes ben...


🎅De kærligste nissehilsner Kirstenk🎅



lørdag den 22. december 2018

Søde nissehoveder lavet af murbrokker - 22. december...


Grundmaterialet til disse nissehoveder er stykker af marmor og betonfliser fundet i en bunke byggeaffald...
Flisestumperne slog jeg med en hammer i mindre stykker...


Ellers skal du bruge rød, sort og pink Posca tusch
Gør stenstumperne grundigt rene og lad dem tørre helt...


Vend og drej sten/beton flisestumperne og dan dig et indtryk af hvordan stenen skal vende...
Tegn øjne næse og mund på flisestumperne og lad den spidse del af betonflisen være huen.
Giv evt. flisestumperne en gang spraylak inden du maler nissehovedet,
så suger stenen ikke så meget maling.
Tegn evt først med blyant øjne næse og mund jeg har givet nisserne røde kinder og derefter males huen...
Huen skal males mindst to gange for at dække - man kan selvfølgelig også male huerne med en acrylmaling, men det er bare så nemt med Poscaerne....


Når tuschen er tør kan du give nissehovedet en omgang spraylak, 
så kan nissehovederne også pynte ude...

🎄De bedste julehilsner KirstenK🎄

fredag den 21. december 2018

Genbrug af æsker - eller vend æsken på vrangen - 21. december...

Genbrug af æsker der har været madvarer eller alt muligt andet er en bæredygtig og billig måde at få sine julegaver pakket ind på...
Konceptet er simpelt:


Her kan du se kassen, som er vendt på vrangen.
Den skal kun limes sammen i siden. 
Jeg bruger en limpistol.
Hvor den før var limet indvendigt, skal den nu bare limes udvendigt...


Fin hvid papkasse lige til at komme en julegave ned i...
Hvis kassen er for stor kan der jo bare krølles avispapir eller andet genbrugspapir ned i kassen...

Du skiller forsigtigt kassen ad, dvs.du river den lige så forsigtigt op i limnigen og samler den igen bare med vrangen ud.
De fleste kasser er jo ensfarvede inden i, så man kan bruge dem som de er  -

Eller er man kan lade børnene tegne på den.

Eller man kan male dem med en rest plasticmaling -

Eller man kan lave en collage uden på kassen.




Eller man kan brodere et hjerte eller noget andet på dem... du finder masser af korsstingsmønstre på nettet , som du kan brodere efter, hvis du synes om det -
Jeg har været lidt hooked på, at brodere på alt muligt, det sidste lange stykke tid...
Du prikker huller med en stoppenål inden du går i gang med at brodere...

Nu er det jo snart juleaften og lur mig, om der ikke kommer en del ting i æsker -
Æsker som man kan gemme og i princippet bruge indtil flere gange...

Æskerne er jo flade så  længe de er skilt ad og  på den måde, nemmere at få plads til.
Man kan jo bare vente med at lime dem sammen til de skal bruges.

Tak fordi du læste med her...
                                     
                                          🎁De bedste før julehilsner herfra KirstenK🎁




mandag den 17. december 2018

Gaveindpakning - Gaver med broderet pynt - 17. december...

Små broderier med julemotiver er pynt på pakkerne i dette indlæg.
Papiret er enten genbrugspapir, avispapir eller papir fra reklamer og magasiner.


                          De små broderier er syet på  billeder fra boligmagasiner og andre magasiner,                                                               Her er en rød juletulipan i korssting...
                                Jeg klæber billedet på et stykke karton for at stive det lidt af.


Sølvstjerner på et julestilleben...


Hvidt juletræ på blå baggrund...


Blå elasikker og en sød lyserød tulipanblomst...


Tulipan med blonde og blade og græøn jutesnor...


Vissentgrønt juletræ på julekrydderier - bølgepap og jutesnor...


Julelys og gran i julestuen - avispapir, et blåt stykke papir og jutesnor...
De broderede kort ligger løst under snoren på pakken. 
Så den kan bruges som bogmærke, 
eller noget andet, når pakken er pakket op...


Princippet er at man tegner et enkelt motiv -
Og  laver en prik hvor stingene skal være...


Sæt tegningen fast med en små stumper malertape. 
Prik med en nål huller i billedet der skal sys på...


Tag tegningen væk og
tegn fra prik til prik med en tynd blyant, så er det betydeligt nemmere at sy bagefter...
(her taler jeg af erfaring)


Sy fra hul til hul med stikkesting eller risting om du vil. 
Sæt trådenerne fast på bagsiden med tape, 
så er du fri for knuder på bagsiden...


Det er ikke svært at tegne de primitive blomster og juletræer,men hvis ikke du har mod på selv at tegne finder du et lille udvalg af mine mønstre:

Juletræet, det smalle slanke i to størrelser finder du her -  

Julelyset og et bredt juletræfinder du her - 

Juletulipanen i to størrelserfinder du her  

Juletulipanen med lang stilk og stjernen finder du her...

Herfra ønsker jeg dig den aller bedste mandag - må din dag blive fyldt med glæde og gode juletanker.
                                                           
                                                    🎄De bedste hilsner KirsteK🎄


tirsdag den 11. december 2018

Broderi på konservesdåser - 11. december...


Jeg har i denne års julekalender eksperimenteret lidt med, at brodere på ting man ellers ikke normalt broderer på...
Og det er sjovt, så sjovt, at jeg slet ikke kan lade være med at dele det med dig, kære læser...


I den kommene tid vil du se flere broderier - 
Gå baglæns i julekalenderen...  
Eks. til 4. december og se en blomst  broderet på en mursten...


Majsdåse klar til at blive broderet på...
Skabeloner og anvisning finder du lige her i dette indlæg.


Her har den ene dåse fået broderet ordet jul, 
mens den anden venter på jeg går i gang med nål, tråd og pincet...




Dåserne er rengjorte majs dåser men alle slags kan naturligvis bruges. 
Men majsdåserne har en god størrelse og er nemme at gøre rene...

Jeg har brugt almindeligt bomuldsgarn og noget acrylgarn, jeg havde i gemmerne, Det havde nemlig lige præcis den fine neonfarve jeg var på jagt efter...
Skabelon og anvisning finder du i dette indlæg fra d 8.dec

Jeg har brugt dåserne som blyantsholdere og som urtepotter ...

Jeg har kommet en plasticpose eller en lille plasticbeholder i dåsen for at holde vand og fugt inde i dåsen.
Jeg anbefaler at man stiller dåserne på et underlag, for at undgå rustskjolder på møbler og inventar.

Jeg har brugt almindeligt bomuldsgarn og noget acrylgarn, jeg havde i gemmerne, Det havde nemlig lige præcis den fine neonfarve jeg var på jagt efter...
Men heldigvis bestemmer du farverne selv, alt efter havd du synes og hvad du har på lager...

Jeg har brugt en almindelig stramajnål til at sy med og en stegepincet til at føre nålen ned i de huller hvor jeg ikke kunne nå ned, uden at rive mig på hullerne.

Ellers er det bare at sy ligefrem med stikkesting - eller risting - du behøver ikke tænke på hvordan det ser ud på bagsiden.
Når jeg begynder broderiet starter jeg bare med en stor knude eller en perle på tråden, så den ikke smutter gennem hullet...

Dåserne er eksempel på genbrug der både er sjovt, bæredygtigt og billigt.
Og de er da også velegnede som gave, måske specielt til en, der som jeg, sætter pris på genbrug og bæredygtighed.

 Når dåserne har udtjent ders værnepligt sorteres de som metal...

Du ønskes herfra den skønneste december tirsdag man kan tænke sig, 
må din dag blive fyldt med alt det, lige præcis du, sætter pris på...

🌷 De bedste hilsner KirstenK 🌷

onsdag den 5. december 2018

Gaveindpakning - med sjovt pynt fra køkkenet - 5. december...



Vi kommer ikke uden om det  - jul er også julegaver...
Her i familien prøver vi at minimere antallet af gaver og prislejet er blevet sat ned ad flere omgange.

Men selvom det er en billig gave eller en genbrugsgave, som ofte er de sjoveste, så skal de jo pakkes ind. Jeg synes det er sjovt at bruge fantasien og finde på sjovt og finurligt gavepynt...

Idag har jeg fokus på gaver der er pakket ind i genbrugspapir, avispapir, papir fra reklamer eller magasiner, gamle plakater etc.og pyntet med ting fra køkkenet...

Kig med her, hvis du vil have en ide eller to til gaver med sjovt pynt...


Pakke i genbrugspapir, fra en tilsendt pakke og vendt med skrift og klister mærker indad. Tre grydeskeer er lavet til nisser. 
Jeg brugt gamle barnesokker, hvor jeg med limpistolen har limet en pompom i huen, og med limpistolen har limet huen fast til skeen. Nisserne har fået sat selvklæbende rulleøjne på. 
Man kan også tegne øjnene på.
Båndet om pakken er en strimmel stribet jersy stof, som jeg har hevet i, så trækker det sig sammen og bliver til en tynd rulle...


Muffinsforme på en bund af en pose med tern fra Brugsen, et stykke madpapir udenom og derefter to muffinsforme i forskellig størrelse...



En CD hvor en af sangene er: Jeg er havren, er pakket ind i papiret fra havregrynsposen :-)


En gammel kagespade er vendt om, et juletræ tegnet med en hurtig streg med en grøn Posca tuch, en guldstjerne i toppen og lidt rødt pynt spredt over grenene...
Papiret er en gammel plakat der er vendt med billedsiden indad..


Et fyldigt hjerte broderet på et lille rivejern. Jeg har brugt en stramajnål 
og tyndt hæklegarn, selvfølgelig i rødt...


En fin linseform på brunt genbrugspapir og en rustik snor..


Flaskebrikker fra Genbrugsen... sådan en pakke gad jeg godt selv have, men nåh nej flaskebrikkerne er jo mine egne, fra skabet, hvor de i forvejen findes i rigelige mængder.
Papiret er brunt genbrugspapir og papir fra et boligmagasin...


Et engleglansbillede er limet fast på den fine fine metalflaskebrik...



Til en der elsker te. Eller bare til en du elsker..
Et stykke rødt båndgarn, som var ret moderne for år tilbage, gråt genbrugspair og en tesi med et hjerte i stikkesting -  jeg har brugt en fin nål og DMC broderegarn...

Håber du har fået lidt inspiration til gaveindpakningen. 
Nogen af gaverne er næsten så fine, at man næsten ikke nænner at pakke dem op...

Hav de aller skønneste onsdag.

🎁 De bedste hilsner KirstenK 🎁