lørdag den 14. december 2019

Julebogen 2018 og 2019 - 14. december...

Jule junk journal 2018

Jule junk journal 2019

En af mine nye juletraditioner er at lave en julebog - Traditionen er ikke lang - Jeg lavede en i 2018 og bogen for 2019 ligger klar til at blive fyldt med ....Ja, det ved jeg jo ikke endnu. Jeg samler sammen gennem hele december og i juledagene og så laver jeg bogen i en af fridagene mellem jul og nytår.

Bogen er lavet sådan lidt som en Junk Journal som de siger ovre i det store amerikanske Martha Stewart land...Dvs man fylder den med alt muligt skrammel og scrap der har relation til emnet, i dette tilfælde jul.

Jeg laver mine bøger  af genbrugsmaterialer og papir der har været brugt mindst en gang før...
The Merry Christmas Junk Journal for 2018 havde sider lavet af gavepair, stof, papirsposer, melposer, madpapir og alt muligt andet...

Men man kan jo sagtens bruge en kinabog eller en fin notesbog til formålet... de kan jo dekoreres med alt muligt og umuligt uden på og inden i...Man kan også bruge en gammel roman fra genbrug eller fra reolen.

Jul, 2019, Kirsten Christensen er lavet af en gammel lædertaske, til for og bagside og skulderremmen er blevet til ryggen. Siderne i bogen er A-4 ark, gamle engelske stile og kemiopgaver, der er foldet på midten så skriften kommer væk, og til sidst er syet sammen til en bog.

Der er ingen regler for hvad man kan komme i julebøgerne - det kan være fine postkort, til og fra kort, noget specielt pænt gavepapir, motiver klippet ud fra blade, reklamer og gavepapir, tegninger, stickers og alt muligt andet...For det meste bruger jeg ikke ting der er købte, men prøver så vidt muligt at holde bøgerne forholdsvist udgiftsfrie...dog bruger jeg limstift til noget af bogen og hjemmelavet mellim til andet. Den hjemmelavede mellim har dog den ulempe at den  er meget længe om at tørre...
Jeg kan ikke give anvisninger, men her er en flok billeder der forhåbentlig kan være til inspiration.





De bedste decemberhilsner 
KirstenK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥