Denne suppe er en rigtig januarsuppe, ikke særlig dyr at lave, den mætter dejligt og er forholdsvis kalorievenlig.
Man kan bruge næsten alle grøntsager og den kan sagtens laves af broccolien der er lige ved at blive gul, eller blomkålen der er blevet blødt, gulerødderne der er blevet rynkede og lidt bløde er også fine at komme i suppegryden...En rigtig "rydde op i grøntsagsskuffen"suppe.
Til suppen på fotoet har jeg brugt 4 store kartofler med skræl, 3 gulerødder med skræl, 1 broccoli og ca 1/2 blomkål der var blevet lidt slapt i det. Desuden kom der to fed hvidløg, salt og peber, 1 boullion terning og 1 dl madlavnings fløde (8%) i suppen.
Alle grøntsager skæres i mindre stykker og kommes i en gryde. Der kommes vand i så det dækker grøntsagerne. boullion terningen kommes ved og der koges indtil alle grøntsager er møre, hvorefter massen blendes til suppen er cremet og lækker, fløden, salt og peber tilsættes og suppen er i princippet klar til servering...
Til topping har jeg brugt rød peber skåret i tern, fine lilla ræddikespirer, sukkerærter skåret i små skiver og rugbrødscroutoner.
Rugbrødscroutonerne laver du nemt ved at skære et par skiver rugbrød i tern - og lægge dem på en bageplade og riste dem i ovnen til de er knasende - hvis de skal være ekstra lækre kan man give dem et pift med en smør eller oliespray. Og et lille drys salt når de kommer ud af ovnen.
Alternativt kan man komme rugbrødsterningerne i en pose, komme lidt olie i posen og ryste hele herligheden inden terningerne kommes i ovnen...
Man kan selvfølgelig også komme baconterninger på toppen af suppen, hvis man ikke kan undvære kødet, men suppen er virkelig lækker med de farverige og knasende grøntsager på toppen...
💚De bedste januarhilsner Kirstenk💚
Hej Kirsten.
SvarSletDet var dog en herlig "oprydningssuppe", den idé må jeg prøve næste gang grøntsagsskuffen er fuld af rester, som trænger til at blive spist.
Meget bedre jo, end bare at smide dem ud.
Mange hilsener Anja
Anja: Ja det er en skøn og billig suppe der lige passer på alle måder her i januar. Og hvor er der egentlig meget tilfredsstillelse i at kunne lave noget der både er lækkert og billigt...
Slet