Men det er nu så meget andet...Og hvis man ser bort fra kunstfærdigt udskårne trykklodser enten i gummi, viskelæder eller linolium er der altså hundredevis af andre måder at lave stoftryk på
Jeg har tidligere skrevet indlæg om stoftryk og andre former for tryk, her på kanalen.
Se feks dette indlæg som på en lidt sjov måde har noget at gøre med dette indlæg... Og fordi jeg altid er på udkig efter noget at trykke med, som egentlig ikke er begregnet til det - ja så måtte jeg altså dele dette indlæg.
Bordskånere i silikone til en tier er da billigt og da de også er fantastiske til at trykke på stof med (og også på papir, for den sags skyld) så der røg sådan et par stykker i min indkøbsvogn under den ugentlige indkøbstur...
Jeg købte en med cirkler og en med blomst - jeg synes ikke lige jeg havde lyst til den hjerteformede.
Vel hjemme fra indkøbsturen limede jeg de to bordskånere på en masonitplade, der var skåret til i nogenlunde størrelse.
Hvis bagpladen er for stor er det ikke nemt at styre når man skal trykke et sammenhængende mønster.
Jeg bruger også ofte det stive pap fra en gammel bog til at lime trykmotiver på...
Jeg har brugt kontaktlim, der fungerer sådan at man smører lim både på bordskåneren og på den stive plade og venter indtil limen er næsten tør - hvorefter emnerne sættes sammen og lægges i pres til dagen efter. Jeg bruger en almindelig kontaktlim fra supermarkedet - brugsanvisningen står selvfølgelig også på tuben.
Lad trykklodsen tørre helt inden du bruger den.
Med en skummalerrulle eller blot en skumvaskeklud der er foldet sammen og sat i en tøjklemme duppes stofmaling ( jeg bruger ganske almindelig tekstilmaling fra hobbyforretningen) på bordskåneren.
Prøv på et par små stykker stof eller papir så du får en for nemmlese af hvor meget maling der skal på. Ikke for meget men malingen skal være jævnt fordelt over hele bordskåneren.
Tryk, ved lige så langsomt, at lægge siden med silikoneborskåneren ned mod stoffet og tryk jævnt med hånden på bagsiden af den stive plade - pas på ikke at komme til at skubbe til pladen, så motivet tværes ud...
Til at trykke på, har jeg her brugt gamle lagner købt i genbrug.
Lagnerne er blot vasket og strøget . Læg gamle aviser på bordet, under stoffet, når du trykker, og læg hele tiden rene gamle aviser på bordet, for ikke at få malingen til at lave pletter.
Så er der ellers gang i trykkeriet...De sorte cirkler er et fint motiv til et pudestykke eller hvis tålmodigheden er i top, til en dug...
Blå cirkler - og blomster trykt på små kvadratiske stykker stof - som skal syes til et par grydelapper med et stykke tykt uld stof i mellem.
💜💜De bedste februar hilsner KirstenK 💜
det var da en god ide :-)
SvarSlet