mandag den 4. juli 2016

Agurketid - noget om at tage sig sammen...

Sommer er agurketid, både forstået på den traditionelle måde, men sandelig da også med tanke på de friske sprøde knasende agurker fra drivhuset...hvis altså bare jeg havde fået sået de agurker lidt før - jeg var sent på den  - udbyttet har indtil nu kun været to små skoleagurker, men masser er på vej så det går nok...
Jeg kunne jo også bare have taget mig sammen og have sået de frø noget før...
Jeg kunne også have taget mig sammen og have skrevet blogindlæg så min blog ikke skulle have været præget af agurketid...
Strøtankerne om agurkerne får mig til at tænke på det der med at tage sig sammen - hvorfor er det så svært at få sig taget sammen til det man skal have gjort, sagt, tænkt over eller have taget beslutning om?
Jeg tror det var Johannes Møllehave der engang sagde noget i retning af, at det er nemmere at tage de andre sammen end det er at tage sig selv sammen...
Kloge ord, synes jeg, for det er jo med det som med så meget andet, at det er nemmere at gøre sig klog på andres genvordigheder end det er at løse sine egne.
Nå, men velkommen til juli, som jeg håber bringer masser af agurker og knap så meget agurketid...


          De to første små skoleagurker fra agurkeplanterne der først blev sået efter 1. juni...


4 kommentarer:

  1. Det er jo et lille mirakel, at der kommer agurker ud af et lille frø på en måned. Og mon ikke de næste er værd at vente på?

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva: Jovist er de da værd at vente på...

      Slet
  2. Ja og det var kloge tanker/ord fra dig :)
    Vi var også lidt sent ude med drivhuset i år, men jeg skal da lov for, der er kommet gang i vores agurker - vi har kun skoleagurker, for dem kan vi bedst li' - vores tomater de er vist bare bagud, men det var de også sidste år, hvor de blev sent modne, men alligevel kom til at give rimelig pænt, da de langt om længe blev røde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Randi: Ja skoleagurkerne er gode og de passer så fint i størrelsen...jeg kan se der er gang i dem og der skal nok blive masser af dem - tomaterne er også på vej og dem vatr jeg også lidt sent ude med, men vi har drivhuset stående på marken hvor der faktisk er en del koldere end inde i haven...men det varer ikke læne inden der er røde tomater og sæsonen plejer at vare helt hen til midten af november...

      Slet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥