torsdag den 7. juli 2016

Ingen kan lide dræbersneglen...



Nej ingen, absolut ingen kan lide den iberiske skovsnegl (Arion lusitanicus) med det lidet flatterende tilnavn dræbersneglen...
Jeg kan heller ikke lide den og jeg indsamler og afliver da også alle de iberiske skovsnegle jeg finder i haven....Den iberiske skovnegl er absolut og uden tvivl en invasiv art, der laver uorden i økosystemet.
Sneglene bør dog aflives så humant som muligt - og ja jeg ved godt jeg risikerer at få nogen over snuden - men det nærmer sig altså dyreplageri, at drysse salt på sneglene, der er på den måde får en lang og smertefuld død. Enten må man indsamle dem i en beholder og overhælde dem med spilkogende vand eller man må klippe dem over med en spade eller saks...
Jeg synes heller ikke det er i orden at komme dem levende i en pose og binde knude på og så i skraldespanden - sneglene får også på denne måde en lang og smertefuld død...
Man gør sig selv og økosystemet en tjeneste ved, at indsamle og aflive dræbersneglene...men man gør også sig selv og økosystemet en tjeneste ved kun, at indsamle og aflive de iberiske skovsnegle, fordi andre slags snegle gør nytte ved, at nedbryde døde planter og også er føde for feks pindsvin. Man risikerer, i hvert fald i teorien, at lave endnu mere uorden i økosystemet ved at indsamle alle slags snegle. Desværre er der mange der indsamler alle og dræber alle snegle, sågar de små snegle med hus på ryggen, når de går deres daglige sneglerunde...
Den brune dræber er et yndet emne blandt havefolk og der er selvsagt mange forskellige måder at håndtere snegleudryddelsen på. Der findes mange forskellige midler i handlen - både lovlige og ulovlige - de ulovlige synes jeg på ingen måde man bør bruge...
Jeg synes det fungerer bedst hvis der indsamles og aflives snegle en gang om dagen - bedst tidligt om morgenen eller hen i skumringen.
Tak fordi du kiggede indenom her til en lille sneglesnak.


4 kommentarer:

  1. Jeg har indtil i forgårs, indsamlet og aflivet sneglene. Aflivede dem med saks. Men nu er jeg holdt op, kan simpelhen ikke klare at dræbe mellem 50 og 150 snegle om dagen. Det var blevet sådan at jeg først kiggede efter snegle og helt glemte at kigge på alt det smukke. Lå der et rullet blad måtte jeg stoppe op for lige at tjekke at det ikke var en iberisk snegl. Håber naturen finder en måde at løse problemet på !

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne: Jeg tror det finder et naturligt leje efter nogen år...jeg afliver dem jeg ser og tjekker drivhus og køkkenhave lidt grundigere...

      Slet
  2. Uha jeg kan ikke fordrage dem, jeg får kuldegys ved synet, men jeg kan heller ikke tage livet af dem - jeg er en være pivskid - så det er godt, jeg har gemalen til at tage sig af det - han har simpelthen lavet sig et jern, som han skærer dem over med, det er en hurtig død og han behøver ikke samle dem sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Randi: Jeg synes nu ikke de er mere ulækre end almindelige snegle som jo også er en plage hvis de findes i stort antal...

      Slet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥