mandag den 10. januar 2022

Grydebrød...

 

Brød bagt i en gryde er jo ikke noget nyt, men klassikere er jo klassikere af en grund... 

Der er forskellige opskrifter på grydebrød og hvilken gryde man bager i er jo i sagens natur også forskelligt. Jeg bruger min stegegryde i støbejern. Jeg har skruet håndtaget af den, da den er af et plasticmateriale.

Når man bruger surdej får man jo den specielle surdejssmag, men hvis man ikke lige orker surdejen eller ikke har en, er gæren og et par skiver rugbrød opløst i lidt vand og blendet til en øllebrødslignende masse ( som kommes i dejen) så får du på en nem måde et brød der (næsten) fuldt er på højde med det "rigtige" surdejsbrød..

Min opskrift til et pænt stort brød kommer her:

1 del surdej i god vækst (eller en lille klump gær ca 10 gram)

5 dl lunken vand

7 dl hvede mel

4 dl rugmel

2 tsk salt

1 tskf sirup eller honning.

Kom vandet i en skål hvori gæren/surdejen opløses. Kom salt og sirup i vandet og derefter de to meltyper. Rør godt rundt, dejen er ret klistret...

Sæt dejen tildækket til hævning på køkkenbordet i  8 - 24 timer- Hæld dejen ud på et meldrysset bord og form det ved at trække dejen fra hjørne til hjørne, du skal helst ikke ælte det for meget. 

Når brødet har form som en bold lader du det hæve på bordet en halv times tid. mens dejen hæver varmer du gryden op i oven med låget på. Temperaturen sættes på  175 - 200 grader.

Når dejen har hævet på bordet lempes dejbolden forsigtigt over i den varme gryde der forinden er smurt med olie og evt drysset med mel. Bages ved 175 -200 grader (almindelig ovn ) i 30 minutter med låget på, fjern låget og bag brødet færdigt 20 minutter. Lad brødet sætte sig i 15 minutter inden man skærer det op...



De bedste hilsner 
KirstenK




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥