Drivhuset har bugnet af tomater og agurker i år...
Godt nok var planterne lidt længe om at komme igang på grund af det våde og kolde forår og jeg var vist også lidt længe om at komme ud af starthullerne, men sæsonen har været lang og der er stadig en del røde tomater tilbage på planterne. Men der er også masser af små grønne tomater, som ikke når at blive røde - sæsonen er simpelthen slut, og de sidste tomater udnyttes på forskellige måder.
For når jeg nu en hel sæson har passet og plejet planterne er det da lidt træls bare at smide dem på komposten...
Jeg plukker alle de grønne tomater og tager de tomater der er begyndt at modnes sidde på planterne til de er modne...
De grønne tomater plukker jeg og en del af dem sylter jeg. Resten lægger jeg til modning.
De tomater jeg vil modne, lægger jeg på en bakke og placerer bakken et køligt og tørt sted med et viskestykke over. Der skal blot være et par tomater der er begyndt at modne, så vil resten af tomaterne på bakken modnes lige så stille og i forskelligt tempo.
Man skal kigge til dem fra og til og straks fjerne eventuelle dårlige tomater - Og nej de smager selvfølgelig ikke som solmodne tomater, men dog bedre end udenlandske tomater. På den måde kan man faktisk, med lidt held, have tomater helt hen til jul.
Man skal kun at bruge helt fine tomater uden stød og mærker. Tomater med stød og pletter er i farezonen for, at blive angrebet af skimmel (mug) som hurtigt kan sprede sig til de friske tomater.
Før i tiden pakkede man drivhusets sidste grønne tomater, enkeltvis ind i avispapir og gemte dem et køligt sted i en skotøjsæske. Det var i hvert fald sådan, min bedstemor gjorde...
Men kemikalier fra tryksværten kan angiveligt optages af tomaterne, så det er en dårlig ide...
Novembers vejr er i den grad venligt stemt - Hav en aldeles pragtfuld dag, måske får du endda et glimt af solen at se...
Viser opslag med etiketten tvangsmodnede tomater. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tvangsmodnede tomater. Vis alle opslag
onsdag den 11. november 2015
Abonner på:
Opslag (Atom)


