Viser opslag med etiketten planter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten planter. Vis alle opslag

onsdag den 15. april 2015

Sedum Purple Emperor...


Denne lille Sedum med navnet Purple Emperor er næsten smukkest nu her inden den folder sine rødviolette blade ud...
Det ligner små røde roser på de nøgne og lidt vintervisne stængler. På samme tid fint og rustikt, en kombination jeg rigtig godt kan lide.
Den vokser som sin grønne fætter villigt, hvis man bare lader den være i fred.
Jeg holder af at potte et par af de rødviolette og have dem ved fordøren eller på havebordet her i det tidlige forår, hvor der ikke er så meget andet at gøre godt med.

søndag den 23. november 2014

Væddeløberen ved det heller ikke - altså, at det er november...


Det er utroligt hvor meget en lille aflægger, plantet i april, kan blive til på bare en sæson...
Jeg er ikke så vild med alt for mange stueplanter inde, men ude synes jeg de rigtig kommer til sin ret.
Denne væddeløber har stået ude hele sæsonen og det er vist på tide den kommer indendøre, for frost tåler den ikke...Jeg er bange for den skal trimmes lidt, for der er allerede godt fyldt op på plantereolen i kælderen.
Jeg kunne selvfølgelig også bare plante en ny til foråret, men jeg nænner næsten ikke, bare at lade den fryse i hjel.
Ligesom de franske anemoner fra onsdagens indlæg - ja så har væddeløberen åbenbart heller ikke helt styr på, hvor sent på året det egentligt er...
Hav en rigtig dejlig søndag...Og der er lige nøjagtig en måned til lillejuleaften...

mandag den 13. august 2012

Man skal kende hundrede vilde planter...

Søren Ryge, som står højt på min liste over personer jeg respekterer rigtig meget, mener alle bør kende 100 vilde planter...Jeg tænker jeg nok kender hundrede vilde planter hvis jeg lægger hovedet rigtig godt i blød...
Jeg har ofte tænkt på at lave en liste over  hvilke vilde planter jeg kender, men nu starter jeg listen med fotos i stedet...
Bakketidslen (Carlina vulgaris) hører måske ikke til blandt de aller mest kendte vilde planter, men rigtig smuk og dekorativ er den...
Bakketidslen findes, som navnet antyder, hist og her på tørre bakker og skrænter.
Fotoet her, viser en særlig form af Bakketidsel med ugrenet stængel, blade med svage torne og filtet underside, som kan observeres på kalkbakker.

                                        Fotoet her er taget ved Mønsted kalkgruber sidste søndag...

fredag den 3. august 2012

Grønne puder...

Jeg er tosset med puder - grønne skønne puder...
Må din weekend blive, lige netop, som du gerne vil have den...min bliver festlig!

onsdag den 1. august 2012

Det tager jo en hulens tid...



Det tager jo en hulens tid at vande alle de potter, men jeg ka' li' det....
Og ind i mellem kommer der da også vand ud af Guds store vandkande...Lige om lidt vil jeg besøge min mor med en buket blomster og en pose rundstykker...hun har nemlig fødselsdag i dag!

søndag den 22. juli 2012

Marietidsel...


Jeg har været på besøg hos min allerældste veninde Magda, i går...for at plukke hindbær..Magda bliver lige straks 89 og passer have og hus til fuldkommenhed, specielt hends have er et kapitel for sig. Der er ikke et græsstrå der vender forkert og der er alle mulige spændende planter i hendes have.
At hun selv formerer planter kan vel heller ikke komme som nogen overraskelse...Hun havde blandt andet sået nogle Marietidsler, hvoraf der var skrevet Kirsten på en af potterne...Den fik jeg med hjem, foruden 1 kilo hindbær, en kæmpe buket blomster fra haven, en bakke med tagetes (naturligvis sået fra hendes egne frø)og en lille slyngplante med de fineste blå blomster...
Min cykelkurv var fyldt helt op, så jeg måtte cykle med blomsterne i hånden hjem.
Marietidslen skulle efter sigende have fået sit navn, fordi der dryppede mælk fra jomfru Marias bryster, ned på planten, hvorfor den fik sit plettede udseende...

onsdag den 27. juni 2012

Rød arve..


Billedet har jeg lånt her...da jeg desværre var kommet afsted uden kamera...

I går kom jeg forbi denne lille fine plante som jeg husker fra roemarkerne, da jeg var en stor pige, og roehakningen var en fast bestandel af sommerferien...På dansk kalder vi den rød arve, mens dens latinske betegnelse er Anagalis arvensis.
For det meste blev man lige så rød som arven, på den ene skulder af at hakke roer...
Planten kaldes også "Grine til middag" fordi den fine røde blomst kun åbner sig ved middagstid...på norsk tror jeg den hedder kl 12 blomst...

lørdag den 17. december 2011

Jerikos rose...

En af mine faste juletraditionerer at Jerikos rose skal findes frem...
Jerikos rose der angiveligt skulle være velsignet og lovet evigt liv af Jomfru Maria...



Jerikos rose i tør tilstand.
Jerikos rose en mos-art, i hvert fald så vidt jeg har kunnet finde ud af..
Faktisk er det ikke lykkedes mig at finde særligt meget litteratur omkrin netop denne plante, så hvis der er nogen, der ved noget om netop denne plante...så tager jeg i mod oplysningerne med kyshånd.
Efter 10 minutter i vand har "rosen " næsten foldet sig ud!


mandag den 24. oktober 2011

Storkonvallens endeligt...


Søndagens smukke, smukke efterårsvejr fordrede en "tur" og denne søndag gik den til LilleVildmose og Tofte skov... Et af de smukkeste og mest spændende steder i mit lokale område...
Skoven var smukt iklædt efterårsfarverne, duften efterårsagtig: Frisk og muldagtig.
Jeg snuppede lige et billede af Storkonvallen i sin efterårsdragt, nok ikke så prangende som dens navn ellers antyder...men forfald kan også være smukt...Under jorden forgår forberedelsen til næste års storhedstid...
God mandag til alle derude...

tirsdag den 4. oktober 2011

Paletblad eller, hvis det skal være på latin, Coleus...


Paletblad (Coleus) er en rigtig mormor plante...men jeg elsker bladplanter og altså også mormorplanter...Der findes rigtig mange kønne paletblad, de er nemme at formere...man kniber bare et topskud af og sætter det i et glas vand, eller i en fugtig jord...den slår hurtig rødder...
Nogen vil måske sige, at de blot ligner brændenælder med flotte farver, men sådan er der jo så meget...
Disse tre er mine overvintringsplanter...De vil sige, at jeg lader dem "gå i tomgang" vinteren over, og så bruger jeg dem til, at tage stiklinger af, når vinteren er ovre.