Viser opslag med etiketten notesbøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten notesbøger. Vis alle opslag

torsdag den 12. marts 2015

Bogbroderi - en, to, tre, en prøve...




Måske husker du hulkortene?
Hulkortene har jeg lavet som skabeloner til at lave huller i mine hjemmelavede bøger...
Jeg har længe syet dem sammen med det der populært hedder japansk binding i nogle få variationer.
Nu er det på tide at prøve noget nyt og stjernerne er et forsøg - Resultatet er ikke helt tilfredsstillende. Bogen på billedet er i formatet A-5 og ryggen er alt for bred så det meste af bogen er ryg og der ikke levnes særlig meget bogside.
Men som sagt var det en prøve og i et andet format, feks en liggende A-4 er stjernerne her rigtig fine.
Jeg arbejder videre med stjernebroderiet og prøver at formindske stjernemotivet lidt...

mandag den 9. marts 2015

Cykelterapi - uden ømme lårbasser...


Cykelterapi uden ømme lårbasser - den skal du vist længere ud på landet med...
Men nej den er god nok, for så vidt man holder sig til nedenstående form for cykelterapi.
Cyklen er et herligt forårsmotiv og jeg har skåret tryk-klodser i to forskellige størrelser, en herrecykel og en dameditto.
Jeg har trykket cykleren på hjemmelavede notesbøger og et par hjemmelavede bøger.
Det er også blevet til en enkelt bog med et aftryk af en cykel, klippet ud af en reklame...
Du finder en forklaring på hvordan aftrykket laves lige her
De bedste forårshilsner her fra mig til dig...må din mandag blive venlig og fyldt med gode oplevelser


onsdag den 2. april 2014

Hjemmelavede bøger med muffinforme på omslaget...


Endnu et par hjemmelavede bøger har set dagens lys...omslagene er lavet af et par gamle kalendere af tykt karton, som har fået en omgang acrylmaling...og ja malingen dækker ikke helt... og ja det er med vilje...nogen gange synes jeg det ser fedt ud at man kan se bogstaver og tal gennem malingen, det transperante look viser på den fede måde, at det er genbrug...
Muffinformene jeg har mast flade og syet på omslagene med zigzag sting er dog ikke genbrug...

God onsdag til dig der læser med her...Min skal tilbringes i det fri med masser af dejlige børn og gode kollegaer...vi satser på sol, for når Guds engle og de tossede er ude, skinner solen, siges det...
Og så kan man jo selv vælge hvilken kategori man vil tilhøre...

tirsdag den 25. februar 2014

Hjemmelavede bøger...igen!

Camilla siger i en tidligere kommentar, at det kunne være sjovt at se alle mine hjemmelavede bøger...
Og rent tilfældigvis har jeg et foto af dem alle, på nær dem som jeg i tidens løb har givet som gaver...

I forbindelse med en udstilling af min datters og mine hjemmelavede bøger på vores lokale bibliotek,  hvor vi skulle have udvalgt bøger til udstillingen, kunne vi naturligvis ikke dy os for, at line alle bøger op på række på gulvet og fotografere dem...
Beklager den lidt dårlige billedekvalitet, men det var sent om aftenen eller først på natten om man vil...og blitz og telefonkamera går ikke altid godt sammen...


 
Herfra ønskes, en intet mindre end, pragtfuld tirsdag - fyldt med det lige præcis du synes om...

torsdag den 5. juli 2012

Med en pind i ryggen...

Bogfjollerier:...
En pind i ryggen, ser ikke så tosset ud når det er en hjemmegjort genbrugs notesbog det drejer sig om.
Hyldebærtræet har måttet holde for, som leverandør af pinde til bøgernes rygstykker.
Hyldebærtræets grene er hule indeni, så det er nemt at flække pinden...eller det vil sige jeg savede pindene igennem på langs med en nedstryger...

Ugen nærmer sig sin afslutning og torsdagen ser ud til at blive god og sommerlig...Du og dine ønskes en dejlig sommerdag med indhold der passer netop dig...

mandag den 18. juni 2012

Ice cream book...


Når sommeren nu lader vente på sig, og det ikke ligefrem er de høje temperaturer der fordrer kølige is...ja så må man jo benytte sig af substitutter...
Disse små ice cream books er sjove og de kan jo laves i mange forskellige størrelser...
Brug isvaffelbøgerne som invitation til fest eller fødselsdag eller som kort ved en gave...Man kan også skrive en lille historie i bogen, eller den kan fungere som en dagbog over en tur ... Mulighederne er mange, men man kan også bare lave de små pyntelige bøger som pynt...
Diy til vaffelbogen finder du her...

fredag den 25. maj 2012

Bogbind...

Have og papirkreativiteter kan kombineres selvom det måske ikkeligger lige til højrebenet....Denne bog er bundet ind i plasticposen fra pottemulden...jeg synes farverne og motiverne var så fine, at det var en skam at smide det i skraldespanden...
Bæreposer med fine motiver er i øvrigt også velegenede til at pakke bøger ind i...og set i min optik er det genbrug på den fede måde...

tirsdag den 18. maj 2010

Mini-notesbøger...


Lis skulle male møbler, det skulle jeg ikke...Til gengæld har jeg ca 1000 små farvekort, jeg har fået fra en nedlagt farvehandel, liggende... Nu har jeg så også en hel masse små, ja, man skulle måske sige mini-mini-notesbøger... Der kan ikke stå mange ord på sådan en lille side, men så må jeg lære, at fatte mig  korthed...godt nok ikke lige min favoritdiciplin... Men "nuser" det er de, de små notebøger, og super nemme at lave!