Viser opslag med etiketten kreabøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kreabøger. Vis alle opslag

torsdag den 12. marts 2015

Bogbroderi - en, to, tre, en prøve...




Måske husker du hulkortene?
Hulkortene har jeg lavet som skabeloner til at lave huller i mine hjemmelavede bøger...
Jeg har længe syet dem sammen med det der populært hedder japansk binding i nogle få variationer.
Nu er det på tide at prøve noget nyt og stjernerne er et forsøg - Resultatet er ikke helt tilfredsstillende. Bogen på billedet er i formatet A-5 og ryggen er alt for bred så det meste af bogen er ryg og der ikke levnes særlig meget bogside.
Men som sagt var det en prøve og i et andet format, feks en liggende A-4 er stjernerne her rigtig fine.
Jeg arbejder videre med stjernebroderiet og prøver at formindske stjernemotivet lidt...

tirsdag den 26. august 2014

Kreadagbøger - en slags halvårsstatus...


Det halve af 2014 er gået, så godt og vel endda!
Rækken af kreadagbøger forøges med en enkelt, eller nogen gange to bøger om måneden...
Syv bøger dækker perioden januar til juli 2014. Og selv om man skulle tro der ville være det samme indhold i dem (fordi jeg sådan lidt bevæger mig i de samme kreative cirkler, det meste af tiden) så er det nu ikke tilfældet...
De er mægtige at gemme skabeloner, kopiark, mønstre osv i.
Så kan de altid findes frem når man har brug for dem ...tøhø...hvis man altså kan huske, hvilken bog mønstret eller skabelonen er i.
Men når jeg engang får lavet et register over samtlige kreadagbøger - ja så bliver det en ren svir...

Den skønne tegning af Rosie er tegnet af min datter og var tegnet på gavepapiret min fødselsdagsgave var pakket ind i...og blev forsiden på juli måneds kreadagbog...
Må din tirsdag blive god og fyldt med solskin og smil...

onsdag den 2. april 2014

Hjemmelavede bøger med muffinforme på omslaget...


Endnu et par hjemmelavede bøger har set dagens lys...omslagene er lavet af et par gamle kalendere af tykt karton, som har fået en omgang acrylmaling...og ja malingen dækker ikke helt... og ja det er med vilje...nogen gange synes jeg det ser fedt ud at man kan se bogstaver og tal gennem malingen, det transperante look viser på den fede måde, at det er genbrug...
Muffinformene jeg har mast flade og syet på omslagene med zigzag sting er dog ikke genbrug...

God onsdag til dig der læser med her...Min skal tilbringes i det fri med masser af dejlige børn og gode kollegaer...vi satser på sol, for når Guds engle og de tossede er ude, skinner solen, siges det...
Og så kan man jo selv vælge hvilken kategori man vil tilhøre...

lørdag den 1. marts 2014

Flere hjemmelavede bøger...undskyld hvis jeg spammer!

Undskyld, men jeg spammer vist lidt med hjemmelavede bøger...
Bøgerne er dekoreret med tryk, og neonfarvede runde stickers og farvet gaffatape...
Og min nye dille: tryk på malertape.
Men mere om det en anden gang



                            Hav en fantastisk dag, denne første dag i marts...det er jo nærmest forår!

tirsdag den 25. februar 2014

Hjemmelavede bøger...igen!

Camilla siger i en tidligere kommentar, at det kunne være sjovt at se alle mine hjemmelavede bøger...
Og rent tilfældigvis har jeg et foto af dem alle, på nær dem som jeg i tidens løb har givet som gaver...

I forbindelse med en udstilling af min datters og mine hjemmelavede bøger på vores lokale bibliotek,  hvor vi skulle have udvalgt bøger til udstillingen, kunne vi naturligvis ikke dy os for, at line alle bøger op på række på gulvet og fotografere dem...
Beklager den lidt dårlige billedekvalitet, men det var sent om aftenen eller først på natten om man vil...og blitz og telefonkamera går ikke altid godt sammen...


 
Herfra ønskes, en intet mindre end, pragtfuld tirsdag - fyldt med det lige præcis du synes om...

tirsdag den 4. februar 2014

Hjemmelavede bøger...



Endnu et år er gået og en hel måned i det nye år er gået...
Krea-dagbøgerne for hele 2013 er sat i reolen i behørig rækkefølge.
Og så tænker du nok, hvis du ellers tæller efter...er der mon 13 måneder i Kirstens år? Næ det er der ikke, men juli har det med at blive til to bøger, for i ferietiden har jeg det med, at lave ekstra mange kreaprojekter som dokumeteres på forskellig vis i dagbøgerne...så det har sin helt naturlige forklaring...
Hav en aldelles fremragende tirsdag...det er jo nærmest forårsagtigt...så'n med lidt god vilje, altså


torsdag den 14. marts 2013

Første halvår i krea-bøger...


Krea-bøger til første halvår 2013...Januar og februar er fyldt til bristepunktet og marts-bogen er naturligvis "skudt igang"
Resten ligger og venter...
Jeg har fremstillet en bog som jeg vil bruge som register/index, men jeg skal lige have mig taget sammen til at få startet den lidt omfattende registreringsproces!
Det er med det, som det er med regnskaber...des længere tid man venter, desto meget værre bliver det at komme igennem!
Må din torsdag blive mild og god, uden alt for mange "bump" på vejen....