Viser opslag med etiketten kage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kage. Vis alle opslag

onsdag den 31. marts 2021

Påske kage - med citron og ananas...



Her får du opskriften på en skøn påskekage, den er med citron og ananas og den sød syrlige smag i kagen er rigtig lækker...

Påskekagen er god som dessert, men også dejlig til en god kop kaffe eller te...

Kage med ananas og citron

Du skal bruge:
1 lille dåse ananas i tern (ca 560 gram)
200 gram margarine eller smør
170 gram sukker (ca 2 dl)
3 æg
180 gram hvedemel (ca 3 dl)
1/2 tsk vanillesukker
1-2 spsk citronsaft
1 tsk revet citronskal
1 tsk bagepulver
1 spsk cognac (som jeg ikke plejer at komme i, det findes så sjældent på lageret)
Pynt 50 g smuttede hakkede mandler

Tilbehør: Creme fraiche eller flødeskum...eller en god flødeis, hvis man absolut synes der skal tilbehør til. L

Ananassen dryppes af i en sigte og skæres i mindre stykker. Margarine/smør smeltes og røres med sukkeret. 
Æggene piskes i et ad gangen. De øvrige ingredienser vendes i. Ananasstykkerne dog til sidst.

Dejen kommes i en smurt tærteform eller springform og mandlerne drysses over

Bages ca 45 minutter ved 175-200 grader midt i ovnen...

Jeg kommer halvdelen af ananaserne i dejen og ligger resten oven på dejen...På fotoet herover er der også æbler og pærer ovenpå...
Kagen på fotoet er blot drysset med sukker inden bagning - man må jo gerne improvisere lidt.




Hav en rigtig dejlig onsdag og en rigtig god påske
De bedste hilsner KirstenK

torsdag den 23. marts 2017

Hyggekage med æbler...


Opskriften på denne kage stammer, som så mange andre af mine opskrifter fra min svigermor, der om nogen var en mesterbager - Ikke forstået som Den store bagedyst Mesterbager, men som mesterbager udi hverdags brød og kager og udi i kunsten, at få lidt til at række langt. Har man alle mulige og umulige tekniske indretninger til sin rådighed, samt masser af tid og forholdsvist ubegrænset økonomisk råderum - Ja så kræver det selvfølgelig bageskills ud over det normale  - men kunsten at få en lækker kage eller et dejligt brød ud af mel, sukker, smør og æg, det er nu alligevel en kunst som jeg beundrer højt...
Nå men det var hyggekagen med æbler vi kom fra -
Den er hurtig at bage, der skal ingen fancy ingredienser i og man kan sagtens bruge pærer i stedet for æbler og dåseferskner/pærer kan også bruges.

Opskriften, som passer til en tærteform på ca 30 cm i diameter, kommer her.

Hyggekage med æbler.

100 gram margarine, der smeltes og afkøles
100 gram sukker/rørsukker.
2 æg
125 gram mel
1 tskf. bagepulver
1 dl mælk
2 æbler
Sukker og kanel til at drysse ovenpå og måske et lille drys hakkede mandler eller nødder eller solsikkekerner eller man kan helt undlade det. Kagen smager stadig helt pragtfuldt.

Æg og sukker piskes til skum, mel og bagepulver blandes i sammen med mælken, til slut kommes den smeltede margarine i.
Dejen hældes i en springform eller tærteform.
Æblerne skrælles og lægges oven på dejen.  (eller pærerne eller fersknerne) 
Drysses med sukker og kanel Og evt hakkede mandler.


Hvis jeg bruger pærer eller ferskner, skifter jeg kanel ud med vanilje, som jeg synes passer bedre i smagen...man kan jo også sagtens udelade vanilje eller kanel.

Bages ca 35 minutter ved 200 grader.
Kagen smager som alt andet bagværk allerbedst lun og skal man rigtig slå til søren, så gør en smule creme fraiche eller flødeskum absolut ikke kagen ringere...

                                          🍮De allerbedste forårshilsner kirstenK🍮