Viser opslag med etiketten juletræ. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten juletræ. Vis alle opslag

fredag den 20. december 2019

Juletræsmad - 20. december...

Denne mad hedder naturligvis : Juletræet med sin pynt...
En god lækker agurkemad er god her lige før mange dage med kød af gris med svær på...Og så gør den lykke hos børnene

Du skal bruge:

Rugbrød - Smør - Agurk - Rød Peber Gul peber eller et stykke ost


God fornøjelse med agurkejuletræet og hav en fantastisk fredag. 

🎄De allerbedste decemberhilsner🎄
KirstenK

tirsdag den 19. december 2017

Rugbrødsjuletræ - 19. december...


Først skal træet vises, siden skal det spises...
Rugbrødsjuletræ med leverpostej, et sikkert julehit blandt de yngste.

Materialerne findes i de fleste danske  hjem:
Rugbrød, leverpostej, agurk, gulerod, rød peber og tomat. Desuden skal du bruge et grillspyd af træ.


Der er ikke så meget at sige andet end at du smører en ordentlig stak rugbrødsskiver med leverpostej. Skærer dem over diagonalt, starter med  tre - fire trekanter i bunden, sat på et grillspyd af træ. Du bliver ved med at skære leverpostejsmadderne i mindre og mindre trekanter indtil du når toppen eller indtil du når til det antal rugbrødsmadder som børnene kan spise.
Skær agurk, tomat og peber i små firkanter og pynt træet med grøntsagerne. Resten lægges som pakker på fadet rundt om træet.
Der skæres en tyk skive af guleroden, som laves til en stjerne som vist på fotoet.
Stjernen sættes på toppen af træet...


God appetit.
🎁De bedste hilsner KirstenK🎁