Viser opslag med etiketten havtorn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten havtorn. Vis alle opslag

tirsdag den 27. september 2016

September koteletter med hyben, æble og havtorn...



Koteletter i fad er ofte på madplanen her...Retten kan laves i forvejen og man kan nemt lave til to dage, hvis man har brug for en dag, hvor det skal være nemt at lave mad.
Jeg har lavet en opskrift med sensommeren og høstens frugter både fra have og fra naturen...
Jeg har til denne opskrift brugt svinekoteletter, men det kunne også sagtens være kylling eller kalkun.
Retten her hører måske ikke til i kategorien mad i en fart, men tilbehøret til koteletterne er meget smagfuldt og er lidt anderledes. Hvis du kan lide den sur/søde smag, og havtornenes helt specielle citron/passionsagtige smag, så er denne ret lige noget for dig.




Til 4 personer skal du bruge:
8 svinekoteletter.
2 - 3 æbler
2 løg
1 stor håndfuld rensede hyben.
1 håndfuld havtorn
1 håndfuld ribs
1 håndfuld tørrede abrikoser
200 g bacon i tern.
2 spsk lys rørsukker eller melis.
Hyben, ribs og havtorn havde jeg på frost, så det var jo nemt at gå til...ellers er det bare ud at plukke i naturen der er stadigvæk både hyben og havtorn i massevis...
Koteletterne brunes af på panden eller i en stegegryde i smør eller olie og kommes i et fad, der sættes i ovnen ved 200 grader.
Tilbehøret som blot varmes med de sidste 10 minutter laves i en gryde (jeg brugte stegegryden)
Baconternene steges og tages op på en tallerken. Løgene pilles og snittes i tern, kernehuset tages ud af æblerne og de skæres ligeledes i tern. Abrikoserne skæres i mindre stykker. Løgene steges næsten færdige i baconfedtet hvorefter æbler, abrikoser, hyben, ribs og bacon kommes i gryden og simrer i en 5 minutters tid - det skal helst ikke blive alt for smattet, men hyben og æbler skal selvfølgelig være næsten møre. Kom til sidst sukkeret ved, pas på det ikke brænder på.
Kom et par dl vand eller boullion ved, så der bliver lidt sovs ved...
Koteletterne steges i ovnen ca en halv time, hvorefter frugtfyldet kommes ovenpå koteletterne...steg yderligere ca 10 minutter og så er der ellers spisetid...
Server med ris, kartofler eller blot med et groft brød og lidt grønt til.

                                           🍴Velbekomme og de bedste hilsner KirstenK🍴

lørdag den 7. september 2013

Havtorn - en stikkende fætter...

Det er en stikkende affære at plukke havtorn...men en eftermiddag til fri disposition, et par handsker og god tålmodighed lykkedes det mig alligevel at få plukket noget der ligner et pund havtorn...
Jeg kender godt tipset med at plukke en gren og efterfølgende komme den i fryseren og banke bærrene af med en grydeske...men nu valgte jeg den mest besværlige løsning og havtornebuskene på mit "hemmelige havtornested" fik dermed lov til at beholde grenene.
Nu ligger de i fryseren og venter på at blive brugt i saft, juice eller som et ekstra pift i en gryderet eller noget helt andet som jeg ikke har fundet på endnu...
Almindelig Havtorn  (Hippophaë rhamnoides) er rig på c-vitamin...man kalder den også nordens passionsfrugt...Duften af havtorn minder da også om den helt specielle duft passionsfrugten udsender.
Sibirisk ananas er endnu et af havtornens tilnavne...på grund af bærrenes eksotiske smag og fordi planten oprindeligt stammer fra sibirien.
Et enkelt af havtornens bær er lige så rigt på c-vitamin som en hel appelsin. Herudover er havtorn og rig på A-, B- og E-vitaminer, antioxydanter, omega-7-fedtsyrer og karoten...så jeg synes da nok det er værd at kæmpe lidt for at vriste de fine orange bær fra busken...
 
Hav en rigtig god lørdag...den skulle efter sigende være den heldigste dag i umindelige tider...Nu får vi se om forudsigelserne kommer til at holde stik...