Viser opslag med etiketten gavemærker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gavemærker. Vis alle opslag

mandag den 21. december 2015

Hjemmelavede gavemærker - igen - 21. december...




De hjemmelavede gavemærker har fået en delplads i denne julekalender...og sig nærmer tiden hvor de sidste gaver skal pakkes ind.
Tiden er måske ikke til tidskrævende dekorationer på gavemærkerne...
Men disse små manillamærker der er pyntet med snor, er hurtige at lave, dog kræver de et par timer til at tørre i, men så kan man jo lave noget andet i den tid...

Du skal bruge en almindelig vandbaseret hvid lim,  manillamærker eller hvad du nu
 vil dekorere med hjerter af snor.
Det vil også se fint ud på et almindeligt hvidt bøttekort eller postkort...


Tegn hjerter med limen...


Læg snoren ned i limen... og klip den i længde når hele vejen rundt på hjertet.
 ..

I spidsen af hjertet kan der være brug for at holde snoren nede i limen, indtil snoren har suget limen til sig...


Lad hjerterne tørre et par timer og så er de klar til at blive vedhæftet julegaverne
Ja snorlige er de ikke...men rustikke og skæve på den fede måde.
Hav en dejlig 21 december. 








torsdag den 10. december 2015

Korssting på julegaverne - 10 december...


Korssting på papir, eller som her, på karton/kraftigt papir ser rigtig fint ud -  fordi korsstingene ser ud som om de er lavet på "fri hånd"
Det er de også næsten, men de krydsede sting er svære at styre uden at have markeringer at gå efter.
Her har jeg broderet en tulipan og et par hjerter på "manillamærker" lavet af ganske almindeligt hvidt karton
Hvis du vil printe mærkerne på karton eller kraftigt papir ligger der et ark med  de tre mærker her.  Motiverne er markeret med prikker.


Printarket med mærker, en saks, en stramajnål uden spids, en stoppenål med spids, en saks, broderegarn i de farver du nu synes og en blyant, er ingredienserne i opskriften på de broderede gavemærker...

Print og klip mærkerne ud. 
Lav et kryds med en blyant over hver prik. 
Prik med stoppenålen et lille hul ved hvert hjørne af krydset ...det er mange huller at lave, men det går hurtigt når først man er kommet i gang. 
Hvis ikke man laver de små huller, kommer man nemt til at få krøller og buler på mærkerne. 
Broder motivet med broderegarn. Og nyd synet af det søde lille broderi.
Glædelig 10 december til dig, der gjorde dig den ulejlighed, at klikke dig indenom her...

fredag den 4. december 2015

Gavemærker på en pind - Lige til at printe - 4 december...


Juletid er gave tid og i dag handler min decemberkalender om gavemærker...
Her får du gave mærker til at sætte på dine julegaver lige til at printe og klippe ud
De skal ikke i snor eller i sløjfe, de skal nemlig på en pind...
Gavemærkerne ligger lige her med teksten God Jul og her uden tekst.
Du skal bruge en printer, karton eller kraftigt papir, en gave, gavepapir og evt snor eller bånd og så skal du naturligvis bruge en pind, enten det nu er en du finder i skoven, i haven, måske en blomsterpind eller en spisepind...
Jeg har printet mærkerne på 120 g karton, da min gamle printer ikke er glad for kraftigere karton.
De kan jo også fint printes på kraftigt papir...
Du printer gavemærkerne, jeg har printet mine i farver, der måske ikke er helt traditionelle julefarver, men lidt fornyelse er jo ingen skade til.
Klip mærkerne ud og lav huller i afmærkningerne med en hultang, hvis du har en, ellers kan du prikke hul, først med en tyk stoppenål nål, og siden med en strikkepind...
Sæt pinden gennem hullerne og sæt den på gaven.

Du printer først ud i de farver du nu synes...


Klip gavemærkerne ud og lav huller efter markeringerne

 Sæt gavemærket på gaven som på billedet. Her er det et stykke gavepapir i en anden farve pinden sættes ind under. Det kunne også være et bånd eller en snor...



En gave til en strikkeveninde må naturligvis være med strikkepinde.
Hav en skøn 4 december...



søndag den 19. august 2012

Okay...måske tog det lige lidt overhånd...



Den tomme embalage fra morgenmaden og pappet fra tandpastatuben og en enkelt æske, hvor der har været pålægschokolade i, blev lavet til gavemærker...og ja det tog lige pludselig overhånd så der nu er gavemærker i skuffen til temmelig længe.
På den anden side, så koster disse gratis, og princippet om at anvende materialerne en ekstra gang tilfredsstilles ligeledes på denne måde...Og så kunne jeg sidde i solen og klippe gavemærkerne ud...(Jeg har brugt et færdigt manilla mærke fra søstrene Grene som skabelon)
Den dejligste solsøndag er snart forbi og arbejdsmandagen banker på lige om lidt...
Fortsat god søndag til dig...jeg tænker at nyde det der nu er tilbage af den!

torsdag den 25. februar 2010

Flere gratis glæder...


Papkassepap, tøjbrochurer, knapper og snor er hovedingredienserne i disse gavemærker, så rent økonomisk står de ikke i mange basseører... Ja faktisk, koster de næsten gratis!

tirsdag den 23. februar 2010

Gavemærker af hang tags...

Et lidt støvet areal der ikke har været frekventeret for nylig, åbenbarede en kasse med tøj-mærker.  Jeg kan ikke lade være med at gemme de rigtig mange fine mærker/hang tags der er på tøjet nu om dage... Mærker, limstift, brochurer, blade og aviser, en smule perler, noget snor og bånd var grundelementerne i disse gavemærker, som hver i sær er helt forskellige... Så nu er der gavemærker i kassen, i skuffen under karlekammerskabet igen... Aktiviteten kan helt klart kategoriseres under de "næsten  helt gratis glæder"