Viser opslag med etiketten ballerinaer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ballerinaer. Vis alle opslag

lørdag den 9. december 2017

Fine og nostalgiske danserinder - 9. december...





De lette, fine og nostalgiske danserinder giver julepyntningen et let, luftigt  og nostalgisk udtryk.
Danserinderne har jeg fundet på The Graphics Fairy,  hvor masser af nostalgiske motiver ligger til fri download.
Downloads som man frit kan bruge, men naturligvis ikke kommercielt.

Jeg stoler selvfølgelig på, at du, som jeg, kun bruger danserinderne til eget brug.
Jeg har downloaded danserinderne, spejvendendt og samlet en flok dansere på et ark...

Der ligger et ark med retvendte danserinder her og de spejlvendte danserinder her. til fri afbenyttelse.



Print et ark retvendte dansere og et ark spejlvendte dansere og lim arkene sammen med bagsiderne mod hinanden. Det er nemmest at lime hele arket sammen så for- og bagsider passer sammen.
Jeg printer på almindeligt kopipapir, og når de to ark bliver limet sammen bliver tykkelsen noget nær tyndt karton.
Du kan selvfølgelig nøjes med at lime,der hvor motiverne er, man kan jo lige så godt spare lidt på limen...
Jeg bruger en lille spids saks eller en silhuet saks til, at klippe figurerene ud med, men vent med at klippe, til limen er tør, for papiret går nemt i stykker, så længe papiret er vådt af limen.
Der finpudses med saksen, men resultatet skulle gerne blive som fotoet herunder...



Jeg har pyntet danserinderne med lidt blondestof og en broderet blomst, klippet af en gammel dug. En lille stump blonde og en palliet kunne også se rigtig fint ud.
Men danserinderne er nu også ganske fine - helt uden pynt...


Glædelig 9.december.

🌸De bedste lørdags hilsner KirstenK🌸


torsdag den 15. december 2016

Nostalgiske ballerinaer til juletræet - 15. december...


Disse små nostalgiske ballerinaer pyntet med et skørt i stof, er fine til en gren eller til juletræet...h
Du kan nemt lave dem selv ved at printe de to ark ud. Lim arkene sammen og klip danserinderne ud. sæt en tråd eller som jeg en metaltråd, jeg har brugt en messingtråd for at under strege de fine og sarte danserinder. De har også fået et lille skørt af florlet stof og en lille pynteblomst..


Print arkene med ballerinaerne ud.
Du skal også bruge et lille stykke tylagtigt stof, jeg har brugt noget fra en gammel pyntedug, Desuden skal du bruge en skarp saks, en metaltråd til ophæng og en limstift...
Arket med de retvendte danserinder finder du her til download
Arket med det spejlvendte dansepiger ligger her til download



Klip danserinderne ud med en lille kant udenom.
Kom lim på den ene halvdel og lim den sammen med dens makker.
Klip kanterne rene.
Fold et lille skørt af tyllet.
Lim en blomst eller en palliet i liver på danserinden.
Sæt en tråd eller en metaltråd til ophængning ad ad dansepigen.

❤De kærligste hilsner KirstenK❤



lørdag den 12. januar 2013

Ballerinaer er jo ikke julepynt...


Ballerinaer er ikke julepynt...De kan godt være det, men jeg har lige hængt disse små skønheder op...De blev ganske vist fremstillet der en gang i begyndelsen af december, men julepynt det er de så absolut ikke! (Tøhø :-)
Jeg har fundet fotos på The Graphics Fairy Jeg søgte simpelthen bare på ballerinaer på sitets søgefunktion. Jeg kopierede det ene foto lidt op og det andet lidt ned, hvorefter jeg spejlvendte billederne. Herefter printede jeg en stak spejlvendte og en stak retvendte ballerinaer.
Jeg klistrede ballerinaerne sammen omkring et stykke 90 g papir, og klippede og skar ballerinaerne ud. Det er ikke helt nemt at få bagside og forside tl at passe fuldstændig sammen, men med et par prøveforsøg lykkedes det da...
Lidt stof fra en gammel dug, hvor de fine broderede roser var på, blev limet på danserinderne som skørt. Den lyserøde danserinde fik bare en blonde på forneden på kjolen og en rose på maven.
Som ophæng har jeg brugt en tynd messingtråd, som passer så fint til de små danserinder...