Sommer er agurketid, både forstået på den traditionelle måde, men sandelig da også med tanke på de friske sprøde knasende agurker fra drivhuset...hvis altså bare jeg havde fået sået de agurker lidt før - jeg var sent på den - udbyttet har indtil nu kun været to små skoleagurker, men masser er på vej så det går nok...
Jeg kunne jo også bare have taget mig sammen og have sået de frø noget før...
Jeg kunne også have taget mig sammen og have skrevet blogindlæg så min blog ikke skulle have været præget af agurketid...
Strøtankerne om agurkerne får mig til at tænke på det der med at tage sig sammen - hvorfor er det så svært at få sig taget sammen til det man skal have gjort, sagt, tænkt over eller have taget beslutning om?
Jeg tror det var Johannes Møllehave der engang sagde noget i retning af, at det er nemmere at tage de andre sammen end det er at tage sig selv sammen...
Kloge ord, synes jeg, for det er jo med det som med så meget andet, at det er nemmere at gøre sig klog på andres genvordigheder end det er at løse sine egne.
Nå, men velkommen til juli, som jeg håber bringer masser af agurker og knap så meget agurketid...
De to første små skoleagurker fra agurkeplanterne der først blev sået efter 1. juni...
Viser opslag med etiketten agurker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten agurker. Vis alle opslag
mandag den 4. juli 2016
lørdag den 14. november 2015
Vegansk remulade - mere spalteplads til de grønne tomater...
Efterår og grønne tomater hører sammen...
Du kan læse om de tvangsmodnede grønne tomater her
De grønmne tomater kan naturligvis sød eller sursyltes - men lige netop den gren af syltekunsten, er ikke noget hit her i huset,
En relish eller en slags remulade, som specielt den veganske del af familien synes godt om, er derimod lang mere populær.
Remuladen kan bruges til nærmest alt og den er specielt fin at bruge i dressing.
Den kan fint laves af de sidste grønne tomater og agurker fra drivhuset.
Opskrift:
1 kg grønne tomater
1,5 kg agurker
0,5 kg pillede løg
3 teskefulde karry
50 gram salt
9 dl eddike
De rengjorte tomater og agurker og de pillede løg køres i en foodprocessor eller gennem kødhakkeren og røres med 50 gram salt.
Kom massen i en sigte og tryk væden fra - der er meget væde.
Kog mosen i 20 minutter med 0,5 liter vand og 1,5 dl eddike.
Efter 20 minutter sies massen igen og blandes med 7,5 dl eddike 750 gram sukker og 3 teskefulde karry. Massen koges under omrøring i ca 20 minutter. Der skal røres ofte ellers brænder det på, hvilket absolut ikke gør noget godt for smagen. Efter 20 minutter skulle remuladen gerne have en konsistens som tyndt syltetøj - hvis ikke, må man koge det lidt længere - stadig under omrøring...
Fyldes i varme ikke alt for store atamonskyllede glas, der straks lukkes til.
Herfra ønskes en dejlig lørdag og tak fordi du læste med her...
Etiketter:
agurker,
drivhus,
grønne tomater,
haven,
relish,
veganer remulade
søndag den 16. august 2015
Syltede agurker...
Drivhuset har, på trods af den noget træge start med kulde og regn, bugnet af agurker, både de almindelige drueagurker og de altid trofaste baby/skoleagurker.
Her i familien har vi se
Den er ikke den nemmeste i verden eller den er nu nem nok at følge, men der skal lidt planlægning til, for forberedelserne til selve syltningen foregår over flere dage.
I opskriften står der, at denne opskrift aldrig slår fejl og jeg har da heller aldrig oplevet at den slår fejl...
Opskriften lyder sådan her:
Ca 2 kg agurker (enten drueagurker eller babyagurker eller en blanding af begge)
Saltlage: 2 liter vand, 250 gram salt, 1 dl eddike evt en teskefuld Atamon.
Syltelage 1,5 liter eddike, 1 kg sukker, 1 dildskærm, 1 brev blandede syltekrydderier, evt 2 teskefulde Atamon.
Derudover skal du bruge egnede sylteglas, som er pinligt rengjorte. Det vil sige, at de først er vasket grundigt af, også selv om de er nye...og derefter skoldet med kogende vand og derefter skyllet i Atamon.
Jeg plejer ar skylle glassene ved at hælde en sjat Atamon i glasset og sætte låget på og derefter skvulpe det rundt i glasset. Når du skyller glassene i Atamon er det ikke nødvendigt at tilsætte konserveringsmiddel til syltelagen.
Hvis du spiser de syltede agurker i løbet af kort tid er det heller ikke nødvendigt at tilsætte Atamon
Agurkerne skylles i vand og skæres i passende skiver/stykker, ikke så tynde som til agurkesalat, men dog i mundrette skiver...
Saltlagen koges sammen og afkøles helt, derefter hældes den over agurkerne som stilles koldt i ca 3 dage. Herefter dækkes agurkerne af spilkogende vand og udvandes i ca 2 timer. Vandet hældes fra og kasseres.
Agurkerne kommes i de skoldede og Atamonskyllede glas. Brug skoldede redskaber når du håndterer agurkerne
Syltelagen koges sammen, tilsat dildskærmen og syltekrydderierne. Dildskærmen og syltekrydderierne fiskes op og den spilkogende lage hældes over agurkerne som straks lukkes til.
Agurkerne er bedst, hvis de får lov til at trække en uges tid inden man begynder at spise af dem, men det kan godt være svært at vente så længe...
God fornøjelse med syltningen, hvis du har fået mod på at sylte en omgang agurker!
Agurker klar til at blive lagt i saltlage...
Etiketter:
agurker,
drivhus,
sursyltning,
syltede agyrker,
syltesager,
syltning
Abonner på:
Opslag (Atom)






