onsdag den 18. december 2019

Vintage klovne, Harlequin og Columbine til juletræet - 18 december...



Nostalgisk julepynt bliver jeg aldrig træt af og klovner og Harleqiun og Columbine hører jo på en eller anden anden måde også julen til.
Jeg har fundet motiverne på Grafics Fairy  Sitet hvor du kan finde fantastiske vintage motiver og alt muligt andet spændende. Motiverne er naturligvis kun til privat brug, hvilket jeg håber du naturligvis respekterer...

Klovnehovedet kan du hente  her. og her  Du kan selv vælge hvilken størrelse du vil printe klovnehovederne i, men jeg synes de er pænest, hvis de ikke er alt for store...
Jeg har printet dem der i min printer hedder foto til tegnebog
Der er både et retvendt og et spejlvendt hoved, så du ved at lime dem sammen får motiv på begge sider.

Du skal bruge:
De aktuelle prints, printet på kraftigt papir eller karton.
En god saks
Lidt blonder eller broderi, feston eller lign. Jeg har brugt noget broderi fra en gammel dug og nogle blonder klippet af en gammel undertrøje - gå på jagt i genbrugsbutikken, der er masser af den slags at finde til billige penge...
Pallietter, små plasticblomster, rhinsten eller lille bitte pompommer etc til at lime på klovnens hue og Pierrot drengens dragt.
Limstift og skolelim



  1. Print arkene ud, lim klovnehovederne sammen, en venstrevendt og en højrevendt. Pierrot, Harlequin og Columbine har jeg blot printet og limet på karton, så de har ensfarvet bagside...Lim hovederne sammen med limstift, skolelimen gør motiverne våde...
  2. Klip blonder, små broderier etc og lim på hovederne og dragterne, pynt med rhinsten, pallietter, små knapper eller lign. Her er det bedst og nemmest at bruge den hvide skolelim.
  3. Sæt en snor i toppen af figurerne, så de kan hænge på en gren eller på juletræet.



De er da næsten ikke til at stå for, de små Pierotter...

Harleqiun og Columbine i deres fineste puds...

Den lille Pierrot dreng kan du finde  her og Harleqiun og Columbine finder du her og her.
Disse må du selv downloade direkte fra Grafisc Fariry.

De aller bedste decemberhilsner
KirstenK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥