torsdag den 19. december 2019

Hvad man også kan bruge en grangren til - 19. december...


Ja hvad kan man egentlig bruge en lille vissen grangren til?

Materialerne i dagens kalenderlåge er ret nemme og billige at skaffe... 
Børnene kan sagtens være med. Grenene til dagens indlæg fandt jeg sammen med en lille flok rollinger på en gåtur. 
Egentlig er de visne grangrene ret flotte og de hvide stjerner der er limet på grenen med en lille smule skolelim, gør da den lille fine gren til noget helt specielt.
Stjernerne er standset ud med en lille stjernepouncher, som kan købes i enhver hobbyforretning..


Heldigvis fandt vi også et par vildfarne grangrene med grønne nåle på...
Disse blev på kort tid forvandlet til fint bordpynt med røde papircirkler fra hullemaskinen...

Spørg lige hvor længe det tager for tre fire rollinger, at lave sådan cirka tusind røde papircirkler med en ganske almindelig hullemaskine - Ikke ret længe, skulle jeg hilse at sige...



Der bliver gået til makronerne når rollingerne får fat i en hullemaskine.
For det er så sjovt at lave huller...


Ret flot, i al sin enkelhed...

De allerbedste decemberhilsner 
KirstenK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥