Rigtig flot og hurtig lavet er ikke altid en god kombination, men disse her er hurtigt lavet og de er altså ret flotte set gennem mine briller...
Der er ikke så meget at sige, andet end at du skal bruge nogle syltetøjsglas som skal være rene og etiketterne skal også være taget af.
Så skal du bruge noget grønt, gran, ene, eller thuja og så nogle tørrede appelsinskiver, mine er hjemmetørrede, men man kan jo sagtens købe en pose tørrede appelsinskiver...
Appelsinskiverne og den grønne gren samles med et tyndt stykke metaltråd (bindetråd ) og sættes på glasset med en sisal snor eller lignende.
Så er de lygter lavet og du kan straks sætte et fyrfadslys eller et batterilys i lygterne og tænde dem.
Den helt rigtige julestemning vil straks indfinde sig, i hvert fald på det punkt der har med julelys at gøre...
😃
Min måde at tage etiketter af på, er at komme glassene i gulvspanden, når jeg vasker gulv og lade dem ligge deri til jeg er færdig, så er etiketterne nemme at tage af.
Hvis der er en lille rest tilbage, så kan du fjerne det med en skarp kniv, lidt renslet/ståluld eller en skuresvamp...
🎄De bedste decemberhilsner 🎄
KirstenK
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥