mandag den 24. december 2018

Hjemmelavede knallerter - 24.december...


Knallerter hører måske mest til nytårsaften, men i mit barndomshjem havde vi altid knallerter juleaften. Og  jeg synes altså det er sjovt at trække knallerter...
Og så er det jo lidt sjovt at prøve, at lave dem selv -
Og skal der være fest, så lad der være fest!


Voksenknallerterne er pyntet med sølv, guldcrepepapir og klistermærker. i sølv..


Børneknallerterne er pyntet med figurer, klippet ud af legetøjslkataloger...

Jeg har lavet to versioner: En til voksne og en til børn...
Voksen versionen er til voksne og børn over 12 år  - børne versionen indeholder ingen knald, men derimod chokoladeknapper, chokoladenissemænd og M&M's...
Det kunne også være minibiler, små hårspænder eller plasticfigurer...

Voksen versionen er der derimod knald i - som i rigtigt tjubangknald - Og bevingede ord og en lille plasticfigur, som sig hør og bør... og konfetti!

Du skal bruge:
Crepepapir eller silkepapir - jeg har et ret stort lager af crepepapir, så det er det jeg har brugt.
Almindeligt papir, sider fra en gammel bog eller lign. Du kan også bruge almindeligt kopipapir,
Limstift og en limpistol.Jeg har også brugt en takkesaks og selvfølgelig også en almindelig saks.
Fyld til knallerten, bevingede ord som du henter du på internettet, hvis du ikke lige har en hel masse af dem i hovedet.
Du skriver bare bevingede ord eller ordsprog på Google, så kommer der masser af sider, hvor du kan printe fra ogderefter klippe ud.
Snor eller gavebånd til at binde knallerterne i enderne med.
Små plasticfigurer, konfetti, karameller eller hvad du nu synes...
Chokoladeknapper eller andet slik der er kan spises af små børn eller andet børnevenligt fyld - konfetti er jo altid sjovt...
Eneste begrænsning er, at de jo skal kunne være inden i knallerterne.


Du skal også bruge (og nu kommer det vigtigste til voksen knallerterne, nemlig: Knaldsnore
De kan købes de fleste steder, hvor man kan købe fyrværkeri eller partyartikler...
OBS må kun bruges af børn over 12 år

Jeg viser med vilje ikke billeder af det fyld jeg har kommet i mine knallerter - for så er der jo ingen overraskelser til mine gæster...


Crepepapir klippet ud i stykker klar til at blive svøbt om rørene til knallerterne...
Str ca 20 x 12 cm


Start med at lime krudtsnorene på strimler af papir, 
undtaget der hvor det lyserøde krudt papir sidder.


Tril et rør af papir (som ikke er alt for tyndt) saml røret med et stykke tape i hver ende...
Str ca 10 x 10 cm


Læg krudtstrimlen ind i røret


Lav en lille limklat med limpistolen, i hver ende af røret og lim strimlen fast...



Læg rør med krudtstrimmel og fyld på crepepapiret...
 tril crepepapiret omkring røret.





Bind en snor for enden af røret i begge ender...
Bind snoren stramt, så fyldet ikke falder ud.



Klip enderne pæne ...



Færdig finito...
Man kan jo sagtens bruge kanllerterne som den er nu, men lidt pynt i form af et farvet "mavebælte", et klistermærke, et glansbillede eller lingnende gør knallerterne ekstra festlige. 
Kun fantasien sætter grænser for pyntens mængde og udformning...



Værsgo at trække en knallert...

Herfra vil jeg ønske dig og dine en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Hav den aller dejligste juleaften.

Tak fordi du læste med her.

🎄De bedste hilsner KirstenK🎄








1 kommentar:

  1. Super godt vist, så man meget let kan gå til det👌👌:-)

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥