Der er ingen der lovet os at livet skulle være en fest og det går jo hele tiden op og ned.
For nu, at blive i terminologien fra overskriften, så er det som om livet her på det sidste mest budt min familie og jeg på tørre skorper...
For en månedstid siden fik min mand, som lyn fra en klar himmel en blodprop i hjertet.
Heldigvis fik han hurtigt hjælp og han er da også så småt ved at være ovenpå igen.
Men angsten, frygten, sorgen, smerten og det lige at kigge døden lidt i øjnene - ja det er altså ikke lutter lagkage.
Taknemmeligheden over, at han er her endnu, er stor...rigtig, rigtig stor.
Frygten og angsten sidder stadig i os - men langsomt og sikkert bliver det hverdag igen og selv om alt måske ikke bliver det samme igen - så skal alt nok blive godt - det ved jeg, for vi er positive og ser fremad med åbent sind.
Så husk at give dem du elsker et kys og et knus lige så ofte du kan...
For ingen kender dagen før solen er gået ned.
Så godt i kom godt over det,så ser man livet på en anden måde,og problemer bliver små i forhold til nær ved at have miste.
SvarSletDet sætter mange andre ting på afstand og glæden ved at have dem man elsker får en stor betydning. Det må vi huske, men det er ikke den skønneste måde at blive gjort opmærksom på ,at et problemer kan være små i forhold ,.de findes stadig og vil dukke op før man ved det.
Ida: Ja ting kan hurtigt ændre sig og vi nyde hinanden og dele rundhåndet ud af kys og kram...
SletTak for at det gik godt, livet kan godt være en barsk satan at danse med.
SvarSletDet værste er, når det rammer ham man elsker.
Min erfaring er, at hverdagen vender tilbage og tak for det.
Kram til jer - det er godt, at I har hinanden.
Helle: Ja det er en sej en at komme igennem, men heldigvis har vi begge et lyst sind og en positiv tilgang til livet og selvfølgelig bliver det hverdag igen og alt bliver fint for os...
SletHvor er det godt, at din mand fik hurtig hjælp og er ved at være ovenpå igen.
SvarSletDet er rigtig svært, når ens nærmeste rammes af så alvorlig sygdom - vi bliver meget bevidste om, at vi ikke er her evigt og vi ikke ved, hvad dagen kan bringe - det sætter spor på både godt og ondt, men vi kommer igennem.
Min mand har som du ved været ramt af hjertesygdom og tidligere af modermærkekræft - så jeg forstår så godt frygten og angsten - den tager sin tid, den bliver nemmere hen ad vejen, men den har kigget indenfor og givet os noget med på vejen gennem resten af vores liv - jeg synes det gode er, at vi er blevet mere bevidste om at leve i nuet, tage det bedste med os og give kysset og krammet.
Jeg håber, din mand kommer igennem uden for store fysiske og psykiske mén.
Et knus til dig fra mig.
Randi: Ja du ved om nogen, hvordan det er når man skubbes ud på kanten og ved hvad angsten og frygten kan gøre ved os...med tiden læges også vores sår og alt bliver fint, omend måske anderledes end før - men det er også okay!
SletÅhh, Kirsten, det er jeg ked af at læse. Hvor er det godt, din mand fik hurtig hjælp. Pas på jer selv
SvarSletLone: Tak for din omsorg Lone...heldigvis er han på rette vej - nemlig fremad..
SletHej Kirsten. Hvor er dejligt det gik godt.
SvarSletMen hvis der efter den første tid begynder at opstå tegn på at der er kommet en direkte dødsangst ind i billedet, er der hjælp at hente i Hjerteforeningen. Frivillige arbejder med at hjælpe andre. De ved, hvordan det føles og ved, alle følelserne er ok. Det må bare ikke sætte sig fast. Jeg har desværre set, hvordan det kan slå et menneske ud. Så pøj pøj. Jeg ønsker jer al mulig mod på det og fortsat god bedring.
Leni: På hospitalet har de været rigtig søde til at at få talt om det og giver gode råd...Hospitalet har også henvist til Hjerteforeningen.
SletHer er vi heldigvis gode til at få talt med hinanden om de ting der fylder, så de netop ikke sætter sig fast og bliver til vedvarende angst og frygt...
Uha, - sikke da en forskrækkelse. Det er godt at høre, at det går fremad.
SvarSletOg en påmindelse om at huske, at skønne på hinanden kan ikke siges for tit.
God bedring med din mand.
Eva: Tak for omsorgen og heldigvis går det fremad...
Slet