Har du lyst til at læse en rigtig sommerbog, skulle du læse Mummiforfatteren Tove Jansons populæreste voksenbog: Sommerbogen.
Intet mindre end en mikrkosmisk fortælling...
Den skønne lyserøde sommerbog fortæller historien om en lille pige og hendes farmor. Den foregår på en svensk ø, i et sommerhus, men kunne forså vidt lige så godt have foregået et hvilket som helst andet sted i Skandinavien...Bogen har noget helt specielt skandinavisk over sig, det er ikke helt let at forklare, men det har noget med lys, regn, skov, mos og græs at gøre.
Man føler sig hensat til barndommens somre, hvor tiden stod stille og bogen udmærker sig da også ved, at være nærmest tidløs.
Farmor er gammel og kan ikke holde til så meget og hun skal også altid huske, at tage sine piller, men ellers finder farmor på alle mulige ting også i den lidt skøre afdeling...
Bogen har element af, at være i pagt med naturen, uden at det dog er på en påtaget nymodens måde og man kan næsten dufte mosset i skoven når det har regnet...
Man kan næsten se det helt specielle lys, der er, når man vågner op i et telt om morgenen
Der hviler dog en lidt vedmodig stemning over bogen, uden at det på nogen måder føles sentimentalt.
Den lille piges mor er død og desuden fornemmer man, at farmor, så at sige "synger på sidste vers"
Jeg kan kun anbefale den søde lille sommerbog til en dag i hængekøjen eller i liggestolen på stranden eller hvor du nu slår dine sommerfolder...
Hav en rigtig god sommersøndag.
dag.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥