Jeg kender godt tipset med at plukke en gren og efterfølgende komme den i fryseren og banke bærrene af med en grydeske...men nu valgte jeg den mest besværlige løsning og havtornebuskene på mit "hemmelige havtornested" fik dermed lov til at beholde grenene.
Nu ligger de i fryseren og venter på at blive brugt i saft, juice eller som et ekstra pift i en gryderet eller noget helt andet som jeg ikke har fundet på endnu...
Almindelig Havtorn (Hippophaë rhamnoides) er rig på c-vitamin...man kalder den også nordens passionsfrugt...Duften af havtorn minder da også om den helt specielle duft passionsfrugten udsender.
Sibirisk ananas er endnu et af havtornens tilnavne...på grund af bærrenes eksotiske smag og fordi planten oprindeligt stammer fra sibirien.
Et enkelt af havtornens bær er lige så rigt på c-vitamin som en hel appelsin. Herudover er havtorn og rig på A-, B- og E-vitaminer, antioxydanter, omega-7-fedtsyrer og karoten...så jeg synes da nok det er værd at kæmpe lidt for at vriste de fine orange bær fra busken...
Hav en rigtig god lørdag...den skulle efter sigende være den heldigste dag i umindelige tider...Nu får vi se om forudsigelserne kommer til at holde stik...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en lille kommentar...♥