mandag den 19. august 2013
Squash # 1
Squash er en taknemmelig plante at dyrke og der er "smæk for skillingen" om man så må sige. Jeg har nogle ganske få planter, både grønne og gule, og jeg vil ikke sige jeg er ved at drukne i squash, men jeg høster i stor stil, så at sige hver eneste dag.
Ovnstegte squash er et dejligt tilbehør til en kødret, eller som en selvstændig ret, med en god salat og et stykke rugbrød til.
Squash skæres i skiver i et ovnfast fad og dryppes med lidt olie eller der lægges et par smørklatter hist og pist. Jeg dryssede disse med et hvidløgskrydderi og smed en fire -fem fed hvidløg ved...det kan man selvfølgelig lade være med, hvis man ikke vil forpeste sine omgivelser med hvidløgsånde...Squash skal ikke have særlig længe i ovnen...ca 10 minutter ved stærk varme...giv dem evt et par minutter med grille slået til.. Squashene er bedst, hvis de stadig har lidt bid...
Jeg lader ikke squash frugterne blive for store, fordi jeg synes de så bliver alt for grove. Senere lader jeg nogle få stykker blive store og sylter dem ligesom asier, men mere om det senere.
Jeg bruger squash, revet groft i gryderetter, frikadellefars og selvfølgelig i klassikeren: squashkage. Jeg har revet adskillige poser og frosset dem ned...så der kan komme squash på menuen,og squashkager i ovnen... også når sæsonen er forbi.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Kirsten
SvarSletJeg har i år fået øjne rigtig op for squash og bruger dem som du til og i mange forskellige ting ... De er bare go'e ...
Tak for nye input
Kh
Marianne: Jeg har haft en del år hvor jeg synes squash var nogen lidt trælse nogen, der ikke kunne bruges til andet end at sylte og til at lave squashkage af...men de har jo rigtig mange andre anvendelsesmuligheder...
SvarSlet