Jeg hører til dem der godt kan lide at ordne vasketøj...
Jeg har ikke mindre end tre tørrestativer og en snor i haven - for jeg har ingen tørretumbler - Det bliver naturligvis til en del "renden" ind og ud, når regnen ikke helt er med på, at blive oppe i skyerne på mine vaskedage...
Men nu var det slet ikke det, indlægget skulle handle om, næ det var det der med, at vasketøjet fortæller historier og at tankerne nogen gange løber lidt på langfart, alt i mens skjorter og t-shirts hænges op eller lægges sammen.
Dette stykke stof, der nu gør tjeneste som pudseklud til vinduerne, var engang et smukt stykke stof med fine klare farver på de indvævede tråde.
Stoffet der egentlig var et dynebetræk eller rettere sagt, det var to sæt sengelinned min mor købte, inden hun skulle have min ene lillebror...
Jeg husker så tydeligt dette sengelinned, som næsten altid lå på mine forældres senge...
Selv om vi var fem søskende fik vi altid lov til at sove hos mor og far, hvis vi vågnede om natten så nogen gange var der trængsel i dobbeltsengen i mine forældres soveværelse.
Jeg husker stadig den dejlige duft af min mors seng. Som barn syntes jeg min mors seng var det aller, aller tryggeste sted i hele verden og jeg søgte da også tilflugt der, når noget gik mig imod.
Det stribede sengelinned blev købt hos Linds kemiske fabrikker - som da sandelig findes endnu - Og ja det er sådan ca 55 år siden, at sengesættene blev købt og mine forældre brugte det i mange, mange år.
Da jeg flyttede hjemmefra som 18 årig fik jeg det ene dynebetræk, mest fordi jeg syntes det var så pænt. Det andet dynebetræk og begge pudevår var på det tidspunkt slidt op og har formodentlig endt deres dage som pudseklude.
Jeg brugte dynebetrækket i nogen år, men da vi skulle have vores ældste datter i 1983 syede jeg et babydynebetræk ud af det bedste af voksenbetrækket. Da babydynebetrækket blev for slidt af mange ganges vask syede jeg et viskestykke ud af det bedste af babybetrækket.
Nu er det, der er tilbage, af det, der engeng var et prægtigt stykke stof, blot en laset pudseklud som vist ikke er bedre værd, end at ende sine dage i pudsekludskassen i værkstedet.
Så det er ganske vist - Vasketøjet fortæller historier...
Hav en ganske fantastisk dag og tak fordi du kiggede inden om her, til en lille vasketøjshistorie.
