Jeg har ikke mindre end tre tørrestativer og en snor i haven - for jeg har ingen tørretumbler - Det bliver naturligvis til en del "renden" ind og ud, når regnen ikke helt er med på, at blive oppe i skyerne på mine vaskedage...
Men nu var det slet ikke det, indlægget skulle handle om, næ det var det der med, at vasketøjet fortæller historier og at tankerne nogen gange løber lidt på langfart, alt i mens skjorter og t-shirts hænges op eller lægges sammen.
Dette stykke stof, der nu gør tjeneste som pudseklud til vinduerne, var engang et smukt stykke stof med fine klare farver på de indvævede tråde.
Stoffet der egentlig var et dynebetræk eller rettere sagt, det var to sæt sengelinned min mor købte, inden hun skulle have min ene lillebror...
Jeg husker så tydeligt dette sengelinned, som næsten altid lå på mine forældres senge...
Selv om vi var fem søskende fik vi altid lov til at sove hos mor og far, hvis vi vågnede om natten så nogen gange var der trængsel i dobbeltsengen i mine forældres soveværelse.
Jeg husker stadig den dejlige duft af min mors seng. Som barn syntes jeg min mors seng var det aller, aller tryggeste sted i hele verden og jeg søgte da også tilflugt der, når noget gik mig imod.
Det stribede sengelinned blev købt hos Linds kemiske fabrikker - som da sandelig findes endnu - Og ja det er sådan ca 55 år siden, at sengesættene blev købt og mine forældre brugte det i mange, mange år.
Da jeg flyttede hjemmefra som 18 årig fik jeg det ene dynebetræk, mest fordi jeg syntes det var så pænt. Det andet dynebetræk og begge pudevår var på det tidspunkt slidt op og har formodentlig endt deres dage som pudseklude.
Jeg brugte dynebetrækket i nogen år, men da vi skulle have vores ældste datter i 1983 syede jeg et babydynebetræk ud af det bedste af voksenbetrækket. Da babydynebetrækket blev for slidt af mange ganges vask syede jeg et viskestykke ud af det bedste af babybetrækket.
Nu er det, der er tilbage, af det, der engeng var et prægtigt stykke stof, blot en laset pudseklud som vist ikke er bedre værd, end at ende sine dage i pudsekludskassen i værkstedet.
Så det er ganske vist - Vasketøjet fortæller historier...
Hav en ganske fantastisk dag og tak fordi du kiggede inden om her, til en lille vasketøjshistorie.
Jeg tror da farvekombinationen er gangbar igen. Gad vide om Lind gider genudsende? 😉
SvarSletTaxastrikker: Åh ja det kunne være fedt hvis der kom en "genudsendelse"...
SletJeg er vild med sådanne historier, jeg har selv noget gammelt sengelinned fra mine bedsteforældre liggende, og fik da lige nogle gode ideer til at genbruge dem, når de ikke kan mere
SvarSletLone: Textiler og beklædning fortæller næsten altid historier og jeg er også vild med den slags historier, de fortæller egentligt så meget om os almindelige mennesker...
SletJamen altså jeg tager jo hatten af for dig. Hvor er det skønt at, ikke alene bliver alt vasketøj tørret ude, allerede der jubler naturen og jeg, men at dette stykke tekstil har levet så længe og blevet brugt så meget. Det er da respekt for det skønne materiale som stof nu engang kan være. Jeg har selv arvet skønt skønt bomuldssengetøj fra min søde og dejlige nabo, og jeg knuselsker det. hos mig bliver de bedste stykker brugt til patchwork for det giver et look som man ikke kan finde andre steder. Tak for din dejlige historie, jeg nød den og jublede.
SvarSletKnuz fra Lina
Lina: Tak fordi du tager hatten af...ja det er aldrig blevet til noget med mig og tørretumbler og så er det jo også godt for miljøet og da også godt for min pengepung - så nu er det egentligt blevet noget af et princip - Og der er masser af skønne historier i gammelt tekstil - og i gamle dage var det kram man lavede...
SletTak for en dejlig fortælling. Der er ikke noget bedre end fortællinger med følelser. Fra hverdagen og det virkelige liv. Det er så skønt når nogen viser respekt for historien i en ting. Og mange ting er jo lavet eller købt og brugt af mennesker som har brugt det med respekt og glæde. Tusind tak for det.
SvarSletLeni: Jeg elsker selv den slags historier...og det at tage udgangspunkt i helt almindelige ting er da endnu mere fantastisk og nogen gange kan man jo også blive helt sentimental, men det gør ikke så meget...Tak for din kommentar!
Slet