Viser opslag med etiketten sjov. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sjov. Vis alle opslag

søndag den 27. marts 2016

Sære sætninger og sælsomme situationer...

Huskesedler og to do lister beregnet til intern brug kan godt være lidt kryptiske for udenforstående...
Disse to sætninger kunne selvfølgelig godt falde en dyreven for brystet, men jeg garanterer, at der på ingen måder har været involveret levende dyr i processen...


Til de sælsomme situationer hører denne saks klistret fast til en klump klæbegummi på køkkenbordet... 
Det kan nemlig godt være svært både, at skulle holde kamera, en saks og emnet der skal klippes i på en gang.

fredag den 15. november 2013

Tag din BH omvendt på...

Ja, hvorfor skal det hele være så kedeligt? Tag din BH omvendt på eller brug den som briller eller overskæg...eller noget helt andet...Mulighederne er jo mange!
Det kunne se sådan her ud

Husk vi har kun det skæg vi selv holder.
God weekend til dig der læser med her...

onsdag den 27. februar 2013

Er månen en banan ?Er den ikke lavet af en grøn ost og sat fast med knappenåle?



Da jeg var barn sagde man altid, at månen var lavet af en grøn ost og sat fast med knappenåle...
Jeg drev nærmest min far til vanvid, fordi jeg spurgte og spurgte i en uendelighed, hvorfor man sagde sådan noget pjat...selv med min ringe kendskab til naturvidenskab kunne jeg jo regne ud, at man ikke kunne sætte noget fast på himlen med knappenåle og desuden kunne det da under ingen omstændigheder være en grøn ost, når månen nu altså var gul...basta! Stakkels far!
Nå, men nu har en af de rollinger, der dagligt løber om benene på mig, simpelhen løst et af min barndoms store problematikker for mig...
Månen er jo slet ikke en ost, men en banan...
I lang tid har rollingerne været vældigt optaget af månen og solen. Vi har talt meget om, at man kan se solen om dagen, hvis altså ikke den gemmer sig bag skyerne og om natten kan man se månen, hvis den ikke gemmer sig bag skyerne... Jeg lavede derfor en planche, hvor solen og månen er afbilledet på...Månen lavede jeg som halv for, at den ikke skulle forveksles med solen. Planchen hængte jeg op på døren og vi talte om den flere gange i løbet af dagen..
Sidst på dagen spørger jeg en af drengene hvad der er på planchen: "Der er solen" siger han og peger på solen "Og det der... er en BANAN" siger han og peger på månen...
Helt uden humoristisk sans er han nu ikke...for han spørger tit om morgenen, med et skælmsk grin, om vi ikke skal kigge ud på himlen for at se om vi kan finde bananen...
Go' onsdag til dig der læser med her!

mandag den 10. september 2012

Når man bliver taget med fingrene nede i kagedåsen...



Når man bliver taget med "fingrene nede i kagedåsen" kan man lige så godt indrømme det, med det samme...næsten da... Noget lignende, tror jeg susede rundt i hjernen på den lille mørkhårede med de brune øjne, da jeg i sidste uge kom ud på badeværelset og hun og hendes lyshårede kontubernal, angiveligt var ved at vaske hænder. I stedet for at vaske hænder, var de i gang med en meget yndet "leg" nemlig at lege med sæbedispenseren...Der lå temmelig meget sæbe på gulvet, på bordet og sådan.. De to piger fik lidt skæld ud: "Det er ikke i orden det, der..." osv, osv
Den lille mørkhårede stod med sæbedispenseren i hånden, og udbrød: "Det var ikke mig"  hun kiggede grundigt på sæbedispenseren og op på mig og så tilbage på sæbedispenseren, hvorefter hun så lidt beklemt sagde: "Jo, det var mig"
Sejt nok, for en toårig, der snart bliver tre, at indrømme at være ophavsmand til "narrestregerne" når det nu ikke kunne være anderledes...
Og måtten på gulvet behøvede absolut ingen vaskepulver, da den røg i vaskemaskinen!

fredag den 7. september 2012

En spøjs gave til Bjørnemo'ren...


En kær kollega (hun skriver af og til med her) som er fuld af sjove og kreative påfund, kom en dag med denne gave...
"Mest for sjov " var replikken, da hun ringede på, hurtigt afleverede en pose og forsvandt igen i lynest hast...
Og ja, jeg griner endnu og trækker på smilebåndet, når jeg tænker på bjørnens fine bikini, guldtanden og guldfingerringen...
Så nu kan Bjørnemoren tørre sig efter badet med et ægte bjørnemor håndklæde...
God fredag til dig, der læser med her!

tirsdag den 28. september 2010

Græskar!

På havebordet står et græskar. Den eneste høne i min kurv af dagplejebørn siger: "Bold" og bliver en smule gnaven, da hun finder ud af, at vi ikke skal spille bold med den fine orange bold.
Den lille lyshårede dreng siger med påtaget bederevidende mine: "Nej, nej  hoved"og klapper sig selv på hovedet, for at vise hvad han mener... Den tredie "bette fyr" har åbenbart erfaring udi det der "græskar noget" for han spørger: "Mad" ??
Sådan kan et græskar sætte gang i en samtale, der kan vare ganske længe, når man nu befinder sig i det univers, der gælder for 0-3 årige...

tirsdag den 22. juni 2010

Det her er skæg... tøhø!



Trænger du til lidt fornyelse til ansigtet, eller vil du lave sjove moustache-billeder, eller vil du bare lave skæg...?
Tara har lagt et gratis download med skabeloner til forskellige overskæg her
Jeg vil klippe mig et cowboyskæg idag...tror det kunne være fint på en tirsdag som denne.
Uanset hvilket skæg du vælger, eller ikke vælger, så hav en fantastisk tirsdag! (Selvom der måske ikke kan "koges mere suppe" på det skæg)... så tror jeg min tirsdag bliver... skæg!