Viser opslag med etiketten rønnebær. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rønnebær. Vis alle opslag

tirsdag den 3. september 2013

Skønne kønne rønnebær eller "bornholmske rosiner"...

Almindelig røn (Sorbus aucuparia) er ud over at være kønne fyldt med c-vitamin...De er sure og lidt bitre, men kan gøres sødere ved frysning eller ved tørring.
Rønnebær findes alle steder, jeg plukker ikke bær der står ved befærdet vej, fordi jeg har en ide om at de så optager forurenig fra de forbikørende biler...men det kan godt være det er en skrøne...
Jeg plukker klaser af rønnebær og skyller dem nænsomt og lader dem tørre et par timer og fryser dem efterfølgende ned. Man kan selvfølgelig bruge rønne bær til gele eventuelt sammen med æbler...en gele der er velegnet til vildt og andre stegeretter...
Jeg bruger rønnebær som smagsgiver til grydestegte stege...De er også fine at komme i boller og brød, så hakker jeg de små kønne bær, så de bliver lidt jævnere fordelt i brødet...
Rønnebær kan tørres i ovn ved 40-50 grader i 2 til 3 timer, gerne med varmluft. Man kan også tørre dem indendøre et lunt og luftigt sted i 2-3 dage...
Tørret kalder man også rønnebær for "bornholmske rosiner"
Rønnebær kan også bruges som smagsgiver i snaps.
Må din tirsdag aften blive forrygende...