Viser opslag med etiketten julekalender2020. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten julekalender2020. Vis alle opslag

mandag den 7. december 2020

Enkle juleophæng - 7. december...

Disse frihåndsklip er naturligvis inspireret af labyrinten, men også en lille smule af snekrystallerne...

Og da de opstod som et frihåndsklip er de ikke retvinklede og har snorlige linier. Men jeg synes de er fine i al sin enkelhed og stramme udtryk...

Faktisk er de også lidt retro-agtige, jeg tænker tilbage på firserne hvor vi alle havde silhuet klip hængende i alle vinduer... 

Jeg har lavet en skabelon som du kan få fingre i  lige her ved at klikke på linket, hvis altså du har lyst til at prøve at lave de enkle ophæng. 

Skabelonen ligger i tre størrelser.

Du skal bruge karton, en saks eller en hobbykniv og en tynd blyant...tråd til ophæng, enten en usynlig tråd, en guldtråd eller en sytråd der passer i farven til det aktuelle klip

Hvorvidt du fortrækker at skære eller at klippe er en smags sag - 

Jeg elsker jo mine forskellige silhuet sakse og bruger dem gerne, men ind i mellem kan jeg da godt finde på at skære i stedet for at klippe. 

Specielt til lige linier er kniven med et skarp blad at forestrække...



Du printer først skabelonarket, og klipper firkanterne groft ud. Dernæst limer du med en limstift skabelonen på et stykke ikke alt for kraftigt karton ( jeg bruger genbrugskarton fra morgenmadsprodukter eller lign) 

Skær eller klip efter linjerne og så har du en skabelon...

Tegn op efter skabelonen på karton og klip eller skær labyrinterne ud...


Tegn om skabelonen med en tynd blyant, du kan senere nemt viske de streger ud, 
som du ikke får klippet eller skåret væk...


Jeg har klippet i hvidt, lyserødt og lidt guld - og nu viskes der forsigtigt blyantsstreger væk...
Monter labyrinterne i den orden eller uorden du foretrækker med en tynd tråd - jeg brugte en hvis sytråd



Guldlabyrinterne kan hænge på troldegrenen uden  tråd...


Tak fordi du læste med her og hav en rigtig dejlig mandag.
❤De bedste mandagshilsner KirstenK❤

fredag den 4. december 2020

Scooter sjov - 4 december...




Dette indlæg henvender sig nok mest til de yngste, men de skal selvfølgelig have en hjælpende hånd med at lave deres scooter om til Rudolf med den røde tud - 

Det tager såmænd ikke lang tid at fremstille årets scooter hit og der er næsten jule garanti for, at det bliver sjovt. Både at fremstille og den efterfølgende leg - 

Og ja, jeg ved godt, at jeg efter 30 år som dagplejer er gået på efterløn, men derfor er det stadig sjovt at lege og lave sjov..

Den blå røde HP scooter er om noget populær...Og hvem vil ikke gerne drøne rundt og styre Rudolf med den røde tud?

Til Rudolf scooteren skal du bruge brun, hvid, rødt og sort karton, lamineringslommer, en lamineringsmaskine, lim/limstift og selvklæbende tape, en saks og en blyant Som det lille ekstra pift har jeg sat røde plasticbolde fra et boldbassin, men du kan også bruge en stor rød pompom eller en rød skumgummibold...

Du starter med at tegne to hvide cirkler og en rød. Brug en underkop til at tegne rundt om, klip cirklerne ud. Tegn to små sorte cirkler, jeg brugte et æggebæger til at tegne om, klip de sorte ud og lim dem på de hvide cirkler. 

Nu har du øjne og den røde tud. 

Tegn på fri hånd gevirerne, se hvordan de ca er på billederne. Klip dem ud og laminer dem... saml de fem dele med små stykker selvklæbende tape. Sæt en blød bold på den røde tud, også med selvklæbende tape.

Det er en fordel at lægge dem op og evt flytte lidt rundt på dem inden du limer sammenm med tapen - den klistrer ret godt. Sæt Rudolfhovedet foran på scooteren ved at sætte flere stykker selvklæbende tape på scooteren der hvor Rudolf skal placeres. 

Rester af tape kan nemt fjernes med  almimdeligt husholdninigssprit.



Bolden er en blød plasticbold fra et boldbassin... den sætter lige prikken over iet


Hav en skøn, skøn fredag og tak fordi du kiggede med her...

 🎅De bedste hilsner KirstenK 🎅



torsdag den 3. december 2020

Et juletræ af pinde - 3 december...

Et lille juletræ med lys på, er jo næsten ikke til at stå for, ja et stort er for så vidt heller ikke til at stå for, når man som jeg er sådan lidt en julenisse. 

Herunder kommer anvisningen på et lidt mere moderne, men også et ganske bæredygtigt et af slagsen...

Du skal bruge: 

Pinde, alle mulige slags kan bruges også dem der er lidt råd i eller dem der gror mos på - skæve eller ej, alle slags kan bruges, blot skal man kunne bore et hul i dem...

Ståltråd

En boremaskine ( jeg bruger en lille billig model fra Jem og Fix, den koster mindre end 200 kr) 

En tang der kan klippe ståltråd over

En urtepotte eller lign. med en  klump ler i

En lille batterilyskæde, hvis du altså vil have lys i dit træ...

Mos eller visne blade.

  • Start med at lægge pindende i en trekantet juletræsform, klip eller knæk pindene i længde.
  • Klip en længde ståltråd til - tråden skal være længere end juletræet, der skal jo være både til at stikke ned i potten som fod og lidt i toppen til at fæstne eller folde en stjerne af...
  • Bor et hul ca midt i hver pind - hullet skal naturligvis være så stort i diameter at ståltråden kan stikkes igennem det.
  • Sæt pindene på ståltråden, start for neden med de bredeste pinde og slut i toppen med en lille pind.
  • Kom en klump ler i en urtepotte.
  • Sæt juletræet fast i leret så det står lige...
  • Fold en stjerne af den ståltråd der stikker op foroven, eller fold en af et ekstra stykke ståltråd og fæst den på toppen af ståltråden. Giv det evt en klat lim fra en limpistol. 
  • Klip det overskydende ståltråd væk.
  • Sæt lyskæden på dit træ... 
  • Læg lidt mos eller visne blade i urtepotten så det dækker leret.
  • Hold øje med dit juletræ...nisserne danser måske om det om natten - det kan de nemlig godt finde på...

Hav eller lav en dejlig torsdag, forhåbentligt viser den sig fra sin allebedste side...
                                                 
                                                  ⭐De bedste julehilsner KirstenK⭐